Så kom den, udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen om fremtidens akutberedskab. At den er så centralistisk i sin tankegang, overraskede ikke. Det gjorde derimod »vores« formands udelte begejstring. Verdensklasse, høj klasse. Ingen ende på superlativerne. Min første reaktion var, at hvis det er repræsentativt for foreningen, skal jeg ikke længere være med i den. Der er jo tale om en rent politisk udmelding (Lone de Neergård nævner jo også i sit oplæg, at der ikke er evidens på området, at det må bygge på sund fornuft og bedste mands bedste bud); der er altså ikke tale om en faglig eller fagpolitisk problemstilling. Ren politik! Skal vores formand udtale sig så kategorisk om rent politiske spørgsmål? Jeg kunne næsten høre Lars Løkke Rasmussen tale gennem formandens mund. Hvis ikke det var fordi, vi bor i Danmark, kunne man næsten tro, at formanden har fået lovning på et eller andet for at udtale sig så positivt! Nå, en mere besindig kollega fik mig til at reagere på anden vis (i stedet for at melde mig ud); i stedet kunne jeg jo ønske en diskussion af, hvor grænsen går for, hvad formanden kan tillade sig at sige på foreningens vegne. Hvad med en elektronisk afstemning om medlemmerne holdning? Thi, det drejer sig jo om holdning/politik og intet andet.
Indholdselementer
Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
232270