I Ugeskrift for Læger 18/2021 [1] peges i en videnskabelig leder på behovet for en handlingsplan til forebyggelse af selvmord i Danmark. Udgangspunktet er en statusartikel i samme nummer [2], hvor fokus er på selvmordsforebyggende klinikker for børn og unge.
Som det nævnes i lederen, er antallet af selvmord i Danmark faldet betydeligt; men et yderligere fald er selvfølgelig ønskeligt, og i den udstrækning de resterende selvmord er forebyggelige, er det naturligvis væsentligt at forsøge dette.
Vi kan alle være enige i, at selvmord, specielt blandt børn og unge, er ulykkeligt, og hvad man kan gøre for at undgå disse, bør gøres, f.eks. via den nævnte indsats fra de selvmordsforebyggende klinikker. Men det kommer næppe til at rokke væsentligt ved selvmordstallet, for mens de yngre kvinder står for størstedelen af selvmordsforsøgene, drives selvmordstallet først og fremmest af den ældre aldersgruppe og specielt mændene.
Ved anvendelse af data fra Center for selvmordsforebyggelses hjemmeside (https://statistik.selvmordsforskning.dk/) ses, at den samlede incidensrate for selvmord er stort set uændret over perioden 2015-2019, idet andelen af mænd dog øges fra 70% til 75% over perioden. I alle aldersgrupper genfindes den klare overvægt af mænd, og selv blandt de yngste (15-19 år) er forskellen markant (små tal) endda med en tydelig øgning i forskellen mellem kønnene til en faktor fire over de seneste tre år.
Selvfølgelig skal vi tage råb om hjælp alvorligt; men hvis man skal forebygge selvmord er det ikke sikkert, man udelukkende skal fokusere på gruppen med selvmordsforsøg. Tidligere og evt. flere selvmordsforsøg kan være en indikator for senere gennemført selvmord; men måske er gruppen, for hvem selvmordet lykkes, alligevel karakteriseret anderledes, i hvert fald hvad angår køn og alder. Metoderne er forskellige, og måske er forebyggelsesmulighederne også forskellige. Måske er chancen for effekt af en indsats større blandt yngre kvinder; men jeg synes alligevel, at man i en videnskabelig leder om en handlingsplan også bør nævne den gruppe, som hyppigst tager sig selv af dage, nemlig mændene.
Annette Erlangsen1 & Merete Nordentoft2
1) adjungeret lektor, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, DRISP, Psykiatrisk Center København. E-mail: Annette.Erlangsen@regionh.dk, 2) overlæge ved Psykiatrisk Center København, professor i psykiatri ved Københavns Universitet. Interessekonflikter: ingen.
Vi takker for refleksionen [1] på vores kommentar om potentialet for forebyggelse af selvmord [2].
Vi ved, at mænd i alderen 30-75 år tegner sig for halvdelen af alle selvmord i Danmark (www.esundhed.dk/Registre/Doedsaarsagsregisteret), og vi er enige med Jens Tølbøll Mortensen i, at det er essentielt at nedbringe selvmordsraten blandt ældre og midaldrende mænd. Indsatser rettet direkte mod mænd er derfor oplagte, men evidensen er mangelfuld. Der findes interessante initiativer, f.eks. det australske »Mates in construction«, hvor formænd på byggepladser oplæres til at identificere og kommunikere om mentale problemstillinger blandt medarbejdere [3]. Indsatsens effekt er ikke påvist mht. selvmord, hvorfor en større udrulning vil være for usikker.
Vi vil gerne uddybe, hvilke kriterier indholdet i en handlingsplan skal vælges ud fra samt give eksempler på relevante indsatser.
Der findes fra WHO og international forsknings side evidensbaserede anbefalinger til, hvad en plan bør indeholde [4, 5]. Det synes meningsfyldt at investere i projekter som: 1) er effektive og 2) kvantitativt resulterer i flest muligt forhindrede selvmord på baggrund af de investerede midler. Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) vurderer, at en handlingsplan bør sikre, at: 1) personer med selvmordstanker har nem adgang til hjælp og behandling døgnet rundt, 2) personer efter selvmordsforsøg konsekvent tilbydes psykosocial terapi og andre redskaber, 3) selvmordsmetoder monitoreres med henblik på at begrænse adgang til farlige metoder, 4) selvmordsrisiko i udsatte grupper, herunder mennesker med psykiske lidelser, monitoreres for at sikre rettidig indgriben, 5) mennesker med psykiske lidelser modtager sammenhængende støtte og behandling på tværs af teams og sektorer, 6) pårørende og efterladte får tilstrækkelig hjælp og rådgivning til at klare de udfordringer de står med, 7) pårørende kan hjælpe selvmordstruede bl.a. ved formidling af viden og støtte.
Mænd indgår i alle målgrupperne. Interventioner med en dokumenteret effekt bør prioriteres over udokumenterede i en handlingsplan. Samtidig bør effekten af nye indsatser analyseres i forskningsprojekter af høj kvalitet.
Referencer
1) Mortensen JT. Forebyggelse af selvmord i Danmark. Ugeskr Læger 2021;183:X-sidetal-XXXXXX/eller link
2) Erlangsen A. Potentialet for forebyggelse af selvmord i Danmark. Ugeskr Læger 2021;183:V205076.
3) Martin G, Swannell S, Milner A et al. Mates in construction suicide prevention program. J Community Med Health Educ 2016;6:2161.
4) World Health Organization. National suicide prevention strategies. Geneve, 2018.
5) Mann JJ, Michel CA, Auerbach RP. Improving suicide prevention through evidence-based strategies. Am J Psychiatry 2021;178:611-24.
Annette Erlangsen1 & Merete Nordentoft2
1) adjungeret lektor, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, DRISP, Psykiatrisk Center København. E-mail: Annette.Erlangsen@regionh.dk, 2) overlæge ved Psykiatrisk Center København, professor i psykiatri ved Københavns Universitet. Interessekonflikter: ingen.
Vi takker for refleksionen [1] på vores kommentar om potentialet for forebyggelse af selvmord [2].
Vi ved, at mænd i alderen 30-75 år tegner sig for halvdelen af alle selvmord i Danmark (www.esundhed.dk/Registre/Doedsaarsagsregisteret), og vi er enige med Jens Tølbøll Mortensen i, at det er essentielt at nedbringe selvmordsraten blandt ældre og midaldrende mænd. Indsatser rettet direkte mod mænd er derfor oplagte, men evidensen er mangelfuld. Der findes interessante initiativer, f.eks. det australske »Mates in construction«, hvor formænd på byggepladser oplæres til at identificere og kommunikere om mentale problemstillinger blandt medarbejdere [3]. Indsatsens effekt er ikke påvist mht. selvmord, hvorfor en større udrulning vil være for usikker.
Vi vil gerne uddybe, hvilke kriterier indholdet i en handlingsplan skal vælges ud fra samt give eksempler på relevante indsatser.
Der findes fra WHO og international forsknings side evidensbaserede anbefalinger til, hvad en plan bør indeholde [4, 5]. Det synes meningsfyldt at investere i projekter som: 1) er effektive og 2) kvantitativt resulterer i flest muligt forhindrede selvmord på baggrund af de investerede midler. Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) vurderer, at en handlingsplan bør sikre, at: 1) personer med selvmordstanker har nem adgang til hjælp og behandling døgnet rundt, 2) personer efter selvmordsforsøg konsekvent tilbydes psykosocial terapi og andre redskaber, 3) selvmordsmetoder monitoreres med henblik på at begrænse adgang til farlige metoder, 4) selvmordsrisiko i udsatte grupper, herunder mennesker med psykiske lidelser, monitoreres for at sikre rettidig indgriben, 5) mennesker med psykiske lidelser modtager sammenhængende støtte og behandling på tværs af teams og sektorer, 6) pårørende og efterladte får tilstrækkelig hjælp og rådgivning til at klare de udfordringer de står med, 7) pårørende kan hjælpe selvmordstruede bl.a. ved formidling af viden og støtte.
Mænd indgår i alle målgrupperne. Interventioner med en dokumenteret effekt bør prioriteres over udokumenterede i en handlingsplan. Samtidig bør effekten af nye indsatser analyseres i forskningsprojekter af høj kvalitet.
Referencer
1) Mortensen JT. Forebyggelse af selvmord i Danmark. Ugeskr Læger 2021;183:X-sidetal-XXXXXX/eller link
2) Erlangsen A. Potentialet for forebyggelse af selvmord i Danmark. Ugeskr Læger 2021;183:V205076.
3) Martin G, Swannell S, Milner A et al. Mates in construction suicide prevention program. J Community Med Health Educ 2016;6:2161.
4) World Health Organization. National suicide prevention strategies. Geneve, 2018.
5) Mann JJ, Michel CA, Auerbach RP. Improving suicide prevention through evidence-based strategies. Am J Psychiatry 2021;178:611-24.
Referencer
Erlangsen A. Potentialet for forebyggelse af selvmord i Danmark. Ugeskr Læger 2021;183:V205076.
Morthorst BR, Harder LC, Nylandsted AB et al. Selvmordsforebyggende klinikker for børn og unge med fokus på Region Hovedstaden. Ugeskr Læger 2021;183:V09200693.
Hvis man skal forebygge selvmord er det ikke sikkert, man udelukkende skal fokusere på gruppen med selvmordsforsøg.