Tak til Sebastian Bao Dinh Bui & Parisa Gazerani for en interessant statusartikel om flyrejser og hovedpine i Ugeskrift for Læger [1]. Artiklen beskriver helt korrekt, at viden om flyrelateret hovedpine (airplane headache) ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt belyst. Det bør her nævnes, at dette ikke gælder hovedpine i forbindelse med akut øvre luftvejs-infektion, der er en anden, og patofysiologisk afklaret sygdomsenhed.
Kære Mikael Fotopoulos,
Vi er meget glade for, at du har vist interesse for vores artikel om flyrelateret hovedpine.
I henhold til vores afsnit om de nuværende behandlingsmetoder for flyrelateret hovedpine er vores intention med dette afsnit at beskrive de mest benyttede medikamenter i den nuværende litteratur inden for denne hovedpine. Det er korrekt, som du nævner, at detumescerende næsespray har været anvendt med god effekt. Men kigger man specifikt på antallet af brugen af detumescerende næsespray hos passagerer med flyrelateret hovedpine, er antallet lavt i forhold til brugen af NSAIDs og triptaner [1]. Derfor har vi valgt at fokusere på de mest benyttede medikamenter for at give et overordnet overblik, selv om vi er opmærksomme på, at passagerer også har gjort brug af andre medikamenter ud over NSAIDs og triptaner, heriblandt detumescerende næsespray [1].
Vi er enige med dig i, at det er nærliggende at antage, at brugen af en kombination NSAIDs og detumescerende næsespray kan dæmpe for den lokale inflammation samt øge passagen gennem sinusostierne. Indtil videre er det ikke alle flypassagerer, der oplever en lindrende effekt ved brugen af NSAIDs [1], men med en samtidig brug af detumescerende næsespray kan dette muligvis frembringe en forbedrende effekt. Denne konstellationsbehandling vil i høj grad være interessant at undersøge i fremtidige kliniske studier inden for flyrelateret hovedpine.
Sebastian Bao Dinh Bui, E-mail: sebastianbui@hotmail.com
Parisa Gazerani, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
Interessekonflikter: ingen
1. Bui SB, Gazerani P. Airplane headache: diagnosis, pathophysiology, treatment – a systematic review. J Headache Pain 2017;18:64.

Den formodede patofysiologi belyses korrekt. Det antages, at der muligvis er tale om et sinus-squeeze (ikke et sinusbarotraume) i sinus frontalis (muligvis i sinus ethmoidalis) som følge af, at visse personer har små ostier til ovennævnte sinus og som følge heraf kan trykudligne (modsat patienten med akut infektion, som ikke kan trykudligne), men med betydelig forsinkelse.
Endelig beskrives det, at de eneste lægemidler, der har været forsøgt, er triptaner samt antiinflammatoriske lægemidler. Dette er ikke korrekt. I flere studier er detumescerende lægemidler (såsom xylometazolin) forsøgt med god effekt. Effekten synes endnu bedre ved kombination med NSAID. Dette giver da også patofysiologisk mening, idet det må antages, at øge passagen gennem sinusostierne. Anbefalingen til denne gruppe af patienter må p.t. være at tage NSAID inden boarding, evt. gentaget ved lang flyvetid, samt at tage detumescerende næsesparay inden takeoff, samt når indflyvning påbegyndes.

LITTERATUR

Bui SBD, Gazerani P. Flyrejser kan give hovedpine. Ugeskr Læger 2017;179:V03170222.

Det beskrives, at de eneste lægemidler, der har været forsøgt, er triptaner samt antiinflammatoriske lægemidler. Dette er ikke korrekt.