Ovenstående artikel tegner et billede af, at perifer nervekirurgi (PNK) i Danmark mangler specialisering, og der efterspørges et center for perifer nervekirurgi1).
På Odense Universitetshospital har man gennem en lang årrække opbygget en stor erfaring i PNK organiseret omkring landsfunktionen for plexus brachialis-kirurgi. Teamet forestår udredning af patienterne og alle perifere rekonstruktioner. Teamet består af tre læger, der indgår i det fem mand store replantationsteam, som kan kontaktes på alle tider af døgnet.
Antallet af nyhenviste med skade på eller lidelse i plexus brachialis var i 2018 134, heraf var ca. en fjerdedel børn. Antallet har indtil da været støt stigende pga. et stigende antal henvisninger fra hele landet.
Ud over rekonstruktion af plexus brachialis og dertilhørende perifere neurisationer (fascikeltranspositioner) tilbydes opfølgning og supplerende behandling i form af seneflytninger og specialiseret ergo- og fysioterapi i samarbejde med håndkirurger. Desuden medfører højtspecialiseret PNK ikke sjældent behov for sene- eller muskelflytninger, artrolyser og osteotomier. Nært samarbejde med børneortopædkirurger og skulder-albue-kirurger med interesse for plexuslæsioner og plastikkirurger er en nødvendighed.
Forfatterne samler »nervesutur, eksploration af perifer nerve, rekonstruktion af nerve« under betegnelsen »mere kompleks nervekirurgi«, hvilket vi finder uhensigtsmæssigt. Suturering af fingernerver under lup og eksploration af perifere nerver på underarm og hånd er ikke vanskelige indgreb, og disse udføres rutinemæssigt på ortopædkirurgiske afdelinger. Pga. denne sammenblanding af komplekse og simple indgreb er vi uenige i, at »den komplekse PNK udføres på et meget stort antal matrikler, ofte med ganske få indgreb årligt«.
Et bredt udtræk af operationskoder giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af den perifere nervekirurgi i Danmark. F.eks. vil suturering af en fingernerve ofte være kodet som »suturering af n. medianus« og ikke suturering af »perifer nerve«. Dekompression af n. medianus på proksimale underarm (et diagnostisk og kirurgisk vanskeligt indgreb) kodes ofte KACC51, samme kode som for operation for karpaltunnelsyndrom.
Vi er enige med forfatterne i, at der er brug for specialiseret og større kapacitet inden for perifer neurofysiologi.
LITTERATUR
1) Baastrup Søndergaard C, Bergdal O, Nørgaard Munch T et al Organisering af perifer nervekirurgi i Danmark. Ugeskr Læger 2019;181:V06190347
SVAR vedrørende »Organsering af perifer nervekirurgi i Danmark«
Christian Baastrup Søndergaard1, Ove Bergdal1, Tina Nørgaard Munch1, 2 & Kåre Fugleholm1
1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet, 2) Statens Serum Institut
Vi takker forfatterne fra Odense Universitetshospital for interessen for statusartiklen. Det var netop meningen at skabe debat og dialog om emnet. Nu er det jo altid en utaknemmelig opgave at skulle bedømme sig selv, men vi har i hvert fald ikke ment, at vores egen aktivitet, om end omfattende og højtspecialiseret, lever op til vores karakteristik af et højtspecialiseret perifer nervekirurgi (PNK)-center. Motivationen for at undersøge, hvordan behandlingen af PNK er organiseret, var primært, at vi har oplevet henvisninger fra mange forskellige afdelinger med mindre end optimale patientforløb, hvor en tidlig vurdering fra en specialiseret perifer nervekirurg kunne have givet et bedre forløb for patienten.
I vores statusartikel redegør vi for, hvordan traumatiske plexus brachialis-læsioner er centraliseret på Odense Universitetshospital siden 2010 via Sundhedsstyrelsens specialeplan som et samarbejde mellem neuro- og ortopædkirurger. Centraliseringen af plexus brachialis-læsioner og replantationskirurgien er et oplagt eksempel på behovet for centralisering pga. det meget begrænsede patientgrundlag, og man må rose forfatterne for at forsøge at håndtere denne vanskelige patientgruppe bedst muligt. Stiasny (ortopæd) & Birkeland (neurokirurg) [1] publicerede i 2015 resultaterne af den fælles ortopæd/neurokirurgiske operative behandling af plexus brachialis-læsioner i de første fem år efter centraliseringen, og det fremgår, at der var i alt 24 operationer. Hvordan det siden er gået rent operativt, er uvist, men hverken Stiasny eller Birkeland er nu ansat på Odense Universitetshospital, og opgaven er aktuelt varetaget af andre ortopædkirurger alene. Der foreligger heller ikke fra det nuværende team nogen form for publikationer af nogen art, som berører emnet PNK eller plexus brachialis.
Da vi satte os for at analysere organiseringen af PNK i Danmark, anvendte vi registeroplysninger suppleret med henvendelser til de afdelinger i landet, som modtager patienter med behov for PNK. Kompleksiteten af indgreb er valgt med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens specialeplan og de indgreb, hvor man har fundet behov for centralisering, som mere komplekse. Selvom en række af disse indgreb ikke er komplekse at udføre, kan det være ganske vanskeligt at vurdere, om der er indikation for kirurgisk behandling og i så fald timingen af denne. Vi er sikre på, at der findes mange eksempler på indgreb, hvor kodningen ikke præcist afspejler kompleksiteten af indgrebet, både i den ene og den anden retning.
Vi arrangerer nu på syvende år et internationalt kursus i PNK, inklusive plexus brachialis-kirurgi. Vi har gennem årene haft glæde af et spændende fagligt miljø med både neuro- og ortopædkirurgiske undervisere fra syv forskellige lande samt deltagere fra mere end 45 lande fra alle kontinenter. Vi håber også en dag at se kollegerne fra Odense Universitetshospital til kurset, som ville være et godt sted at lære hinanden bedre at kende og måske opbygge et bedre samarbejde om den højtspecialiserede PNK i Danmark.
LITTERATUR
1) Stiasny J, Birkeland P. Operative treatment with nerve repair can restore function in patients with traction injuries in the brachial plexus. Dan Med J 2015;62(3): A5038.
SVAR vedrørende »Organsering af perifer nervekirurgi i Danmark«
Christian Baastrup Søndergaard1, Ove Bergdal1, Tina Nørgaard Munch1, 2 & Kåre Fugleholm1
1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet, 2) Statens Serum Institut
Vi takker forfatterne fra Odense Universitetshospital for interessen for statusartiklen. Det var netop meningen at skabe debat og dialog om emnet. Nu er det jo altid en utaknemmelig opgave at skulle bedømme sig selv, men vi har i hvert fald ikke ment, at vores egen aktivitet, om end omfattende og højtspecialiseret, lever op til vores karakteristik af et højtspecialiseret perifer nervekirurgi (PNK)-center. Motivationen for at undersøge, hvordan behandlingen af PNK er organiseret, var primært, at vi har oplevet henvisninger fra mange forskellige afdelinger med mindre end optimale patientforløb, hvor en tidlig vurdering fra en specialiseret perifer nervekirurg kunne have givet et bedre forløb for patienten.
I vores statusartikel redegør vi for, hvordan traumatiske plexus brachialis-læsioner er centraliseret på Odense Universitetshospital siden 2010 via Sundhedsstyrelsens specialeplan som et samarbejde mellem neuro- og ortopædkirurger. Centraliseringen af plexus brachialis-læsioner og replantationskirurgien er et oplagt eksempel på behovet for centralisering pga. det meget begrænsede patientgrundlag, og man må rose forfatterne for at forsøge at håndtere denne vanskelige patientgruppe bedst muligt. Stiasny (ortopæd) & Birkeland (neurokirurg) [1] publicerede i 2015 resultaterne af den fælles ortopæd/neurokirurgiske operative behandling af plexus brachialis-læsioner i de første fem år efter centraliseringen, og det fremgår, at der var i alt 24 operationer. Hvordan det siden er gået rent operativt, er uvist, men hverken Stiasny eller Birkeland er nu ansat på Odense Universitetshospital, og opgaven er aktuelt varetaget af andre ortopædkirurger alene. Der foreligger heller ikke fra det nuværende team nogen form for publikationer af nogen art, som berører emnet PNK eller plexus brachialis.
Da vi satte os for at analysere organiseringen af PNK i Danmark, anvendte vi registeroplysninger suppleret med henvendelser til de afdelinger i landet, som modtager patienter med behov for PNK. Kompleksiteten af indgreb er valgt med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens specialeplan og de indgreb, hvor man har fundet behov for centralisering, som mere komplekse. Selvom en række af disse indgreb ikke er komplekse at udføre, kan det være ganske vanskeligt at vurdere, om der er indikation for kirurgisk behandling og i så fald timingen af denne. Vi er sikre på, at der findes mange eksempler på indgreb, hvor kodningen ikke præcist afspejler kompleksiteten af indgrebet, både i den ene og den anden retning.
Vi arrangerer nu på syvende år et internationalt kursus i PNK, inklusive plexus brachialis-kirurgi. Vi har gennem årene haft glæde af et spændende fagligt miljø med både neuro- og ortopædkirurgiske undervisere fra syv forskellige lande samt deltagere fra mere end 45 lande fra alle kontinenter. Vi håber også en dag at se kollegerne fra Odense Universitetshospital til kurset, som ville være et godt sted at lære hinanden bedre at kende og måske opbygge et bedre samarbejde om den højtspecialiserede PNK i Danmark.
LITTERATUR
1) Stiasny J, Birkeland P. Operative treatment with nerve repair can restore function in patients with traction injuries in the brachial plexus. Dan Med J 2015;62(3): A5038.
Kommentar til artikel: »Organisering af perifer nervekirurgi i Danmark« i Ugeskrift for Læger publiceret 16. december 2019.