Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Som læge har jeg har skrevet specielt mange dødsattester, og jeg har også modtaget Sundhedsstyrelsens anerkendelse som speciallæge. Sundhedsstyrelsen styrer sundheden i Danmark, men på nogle punkter har Styrelsen ikke held med arbejdet. Den hyppigste dødsårsag for unge mennesker i Danmark er psykiatrisk lidelse, og der er lavet opgørelser af forskellige landes prognoser for den gennemgribende psykiske sygdom: skizofreni. Det viser sig, at prognosen er signifikant bedre i ulande end i Danmark [1]. Behandlingsprognosen afgøres af mange faktorer, som blandt andet er de økonomiske ressourcer, antallet af senge, behandlingen og personalet - herunder antallet af læger. Professor Povl Munk-Jørgensen har i sin disputats fra 1995 regnet på dødeligheden for skizofrene og antallet af senge. Udviklingen var alarmerende, for mens antallet af senge faldt, var der en signifikant stigning i dødeligheden [2]. Problemet med den stigende dødelighed blandt skizofrene har fået Sundhedsstyrelsen til at handle: 1) der er ikke siden publiceret videnskabelige data for skizofrenes dødelighed i Danmark, 2) antallet af senge i psykiatrien er reduceret yderligere.

Sundhedsstyrelsen laver selv prognoser for antallet af læger, men her har Styrelsen heller ikke haft held i sprøjten. Der er regnet galt, så der mangler tusindvis af læger i Danmark. Heldigvis har Danmark i mange år betalt østhjælp og ulandsstøtte, og fra mindrebemidlede lande som Indien og Polen strømmer lægerne nu til Danmark for at betale tilbage. Når udlandets forsyninger af læger ikke slår til, bliver de sidste huller lukket med studentervikarer.

Styrelsen for sundhed i Danmark har således problemer og ikkeproblemer. Ikkeproblemerne er løst med udenlandsk arbejdskraft og studenter. Problemerne med dårlig prognose og højere dødelighed er fejet ind under gulvtæppet og sparet væk sammen med sengene. Jeg forundres over, at Styrelsen har kastet sig over ikkeproblemet. Studentervikarer må ikke længere gennemføre tvangsforanstaltninger i psykiatrien - det kræver en rigtig læge, der skal være til stede inden 30 minutter. Således bliver de akutte og farlige situationer fortsat håndteret af studenter, mens den autoriserede læge står for papirarbejdet 30 minutter senere. I Danmark, landet for »Kejserens nye klæder«, har vi en styrelse for sundhed, men jeg kommer indimellem til at tvivle på styrelsen af sundheden. Kan man efterlades med fornemmelsen af en forstyrrelse af sundheden i Danmark?


Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
References

<ol class="Litt-list">
<li>Hopper K, Wanderling J. Revisiting the developed versus developing country distinction in course and outcome in schizophrenia: results from ISoS, the WHO collaborative followup project. International Study of Schizophrenia. Schizophr Bull 2000;26:835-46.</li>
<li>Munk-Jørgensen P, Mortensen PB. Incidence and other aspects of the epidemiology of schizophrenia in Denmark, 1971-87. Br J Psychiatry 1992;161:489-95.</li>
</ol>

Woodwing Id
234199
Authors

♠ Læge Johannes Bjerre, Esbjerg. E-mail: johannesbjerre@hotmail.com

0 likes
Read time
2