... ønsker vi alle. Det er godt, at vi kan være enige om det. Der er også andre ting, vi er enige om, såsom nødvendigheden af at kunne matche vores politiske modpart fra den 1. januar 2006.
Desværre fremtræder vi ikke ligefrem som en enig forening i vores drøftelse af vejen til den fremtidige regionale struktur. Det, synes yngre læger i Københavns Amt, er beklageligt. Vi vil nemlig gerne indgå som ligeværdig partner i en åben intern debat om, hvordan vores overgangstruktur skal se ud fra den 1. januar 2006. Indtil nu har det ikke været sådan, at konstruktive forslag fra lokale fagpolitisk aktive læger er blevet mødt med velvilje af DADL's hovedbestyrelse, men derimod med manglende forståelse for vores ønske om i en overgangsperiode at kunne matche modparten med en regionalforening, som afspejler den eksisterende struktur bedst muligt, men samtidig tager højde for de kommende forandringer.
Vores politiske modpart nedlægger ikke amterne fra den 1. januar 2006. Derfor kunne Lægeforeningen også overveje at give diskussionen om og overgangen fra lægekredsforeninger til bæredygtige regionsforeninger lidt mere tid. Selvfølgelig skal vi matche modparten, og regionsforeningerne skal være forhandlingskompetente fra 1.1.06, så lad os da diskutere, hvordan vi opnår disse kompetente regionsforeninger i stedet for at kæmpe om, hvorvidt lægekredsforeningerne nedlægges fra 1.1.06 eller først i løbet af året 2006. Vores politiske modpart gør da det samme - diskuterer løsningsmodeller!
Denne model vil give os tid til at finde ud af, hvordan de fremtidige rammer for regionsforeningerne bedst vil matche ikke kun modparten, men også medlemmernes behov. Der skal være tid til, at de, der skal danne regionsforeningerne - medlemmerne og deres fagpolitiske repræsentanter - kan vurdere og bidrage til det endelige resultat. Samtidig kan de forskellige kulturer i de enkelte kredsforeninger også begynde at komme hinanden nærmere og selv finde løsningsmodeller for de lokale udfordringer, der måtte opstå, når man udefra er tvunget til at indgå i et fællesskab.
Og helt præcis fordi der er denne nødvendighed af at indgå i et fungerende fællesskab, er det vigtigt at lade parterne så vidt muligt selv finde ud af, hvordan de vil løfte opgaven med den fornødne støtte fra DADL. Og ikke omvendt, som lokale tillidsfolk oplever det nu. Mange steder er dette samarbejde jo allerede gået i gang; således indgår yngre læger i Københavns Amt i et godt samarbejde med de øvrige yngre læger i den kommende hovedstadsregion, og vi har haft mange drøftelser med repræsentanter fra de andre søjler specielt omkring strukturdebatten.
Så konklusioner fra Københavns Amts yngre læger er:
-
1. Vi vil være glade for en åben diskussion med input fra alle interessenter i strukturreformen, også hvad angår overgangsordningen.
-
2. Vi vil gerne undgå at fremtræde som en splittet forening. Derfor er det uheldigt, når man udtaler sig i pressen som f.eks. Jesper Poulsen i Dagens Medicin, den 12. november 2004, om at lægerne ikke ønsker sig repræsenteret på tværs af søjlerne - så virker det nemlig, som om man ikke har lyttet til mange af sine aktive medlemmer decentralt - eller ikke ønsker at lytte. Mange problemer forventes også fremover løst decentralt.
-
3. Vi er enige i at skulle matche modparten fra den 1. januar 2006. Det vil vi gerne opnå med en regionsforening, der repræsenterer alle læger i regionerne, en forening, som har lokal forankring, og som har egen økonomi til at kunne varetage lokale - evt. forskellige - opgaver og ansætter egne sekretariatsmedarbejdere.
-
Vi vil gerne fortsat se et godt samarbejde blandt de repræsentanter, der formentlig vil varetage decentrale opgaver også i fremtiden. Det er på denne måde, at man ikke kun matcher modparten men holder motivationen højt hos de lokale fagpolitiske medlemmer.
-
4. Vi så gerne, at lægekredsforeningerne, indtil de nedlægges, får lov til at komme med et godt decentralt input (og formentligt også repræsentanter) til regionsforeningerne. Vi forstiller os ikke, at kredsforeningerne skal gøre arbejdet for regionsforeninger vanskeligere, men lettere. Kolliderende lokalinteresser ordner man ved dialog og kompromisberedskab i den demokratiske verden, vi lever i. Således får man medlemmerne med sig.
Lad os så få en mere ligeværdig dialog i gang for at sikre kompetente regionsforeninger, også i en overgangsperiode.