»Kan det virkelig passe, at barselaftalen for ansatte speciallæger i PLO-praksis er så ringe?«, spurgte min svigerinde mig for nylig.
SVAR:
Formand for Administrationsudvalget, PLO, Jakob Dahl:
Formand for Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM), Lene Therkelsen, rejser en relevant problemstilling om barselsvilkår i sit debatindlæg her i bladet.
Det er en forståelig bekymring, Lene Therkelsen har, og vi deler også bekymringen for rekrutteringen, særligt hvis det er tilfældet, at Yngre Læger ligefrem fraråder deres medlemmer at tage ansættelse i praksis.
Når man er klinikejer, er det Administrationsudvalget i PLO, som udbetaler fraværshjælp til praksis. Dette økonomiske system er baseret på det fravær, der er observeret i gruppen af selvstændige klinikejere, som er langt størsteparten af PLO’s medlemmer.
Hvis man som kvindelig klinikejer skal på barsel, er man dækket ind med udbetalinger baseret på den normale omsætning i praksis i op til otte uger før og 24 uger efter fødslen, mens mandlige ejerlæger har ret til udbetaling i op til 14 uger inden for barnets første leveår.
For mange yngre almenmedicinere vil det være oplagt at arbejde en tid som ansat speciallæge i praksis, inden man køber sig ind. Der er desværre p.t. ikke midler nok i Administrationsudvalget til også at dække praksis ind, hvis den ansatte læge skal på barsel. Det er et problem, vi er bekendt med, og som vi har undersøgt mulighederne for at løse.
PLO arbejder i øjeblikket på at lande en overenskomst, der tager højde for rekrutteringen på flere måder. Det er PLO’s ønske, at der i den kommende overenskomst bliver afsat midler til Administrationsudvalget til løn under barsel for ansatte speciallæger i lægedækningstruede områder. Dette for dels at sikre bedre forhold og dels at øge rekrutteringen til netop disse områder.
Vi er godt klar over, at heller ikke dette er den perfekte løsning, men vi mener, at det er et skridt i den rigtige retning.
Det er vigtigt, at flest mulige får snuset til det gode liv som praktiserende læge, også med børn. Økonomien bør ikke være en begrænsning. Rekruttering, og fastholdelse, er tidens store og fælles udfordring, men afstanden fra FYAM til PLO er kort, specielt når de fælles samarbejdsfora konstruktivt tages i brug.
SVAR:
Formand for Administrationsudvalget, PLO, Jakob Dahl:
Formand for Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM), Lene Therkelsen, rejser en relevant problemstilling om barselsvilkår i sit debatindlæg her i bladet.
Det er en forståelig bekymring, Lene Therkelsen har, og vi deler også bekymringen for rekrutteringen, særligt hvis det er tilfældet, at Yngre Læger ligefrem fraråder deres medlemmer at tage ansættelse i praksis.
Når man er klinikejer, er det Administrationsudvalget i PLO, som udbetaler fraværshjælp til praksis. Dette økonomiske system er baseret på det fravær, der er observeret i gruppen af selvstændige klinikejere, som er langt størsteparten af PLO’s medlemmer.
Hvis man som kvindelig klinikejer skal på barsel, er man dækket ind med udbetalinger baseret på den normale omsætning i praksis i op til otte uger før og 24 uger efter fødslen, mens mandlige ejerlæger har ret til udbetaling i op til 14 uger inden for barnets første leveår.
For mange yngre almenmedicinere vil det være oplagt at arbejde en tid som ansat speciallæge i praksis, inden man køber sig ind. Der er desværre p.t. ikke midler nok i Administrationsudvalget til også at dække praksis ind, hvis den ansatte læge skal på barsel. Det er et problem, vi er bekendt med, og som vi har undersøgt mulighederne for at løse.
PLO arbejder i øjeblikket på at lande en overenskomst, der tager højde for rekrutteringen på flere måder. Det er PLO’s ønske, at der i den kommende overenskomst bliver afsat midler til Administrationsudvalget til løn under barsel for ansatte speciallæger i lægedækningstruede områder. Dette for dels at sikre bedre forhold og dels at øge rekrutteringen til netop disse områder.
Vi er godt klar over, at heller ikke dette er den perfekte løsning, men vi mener, at det er et skridt i den rigtige retning.
Det er vigtigt, at flest mulige får snuset til det gode liv som praktiserende læge, også med børn. Økonomien bør ikke være en begrænsning. Rekruttering, og fastholdelse, er tidens store og fælles udfordring, men afstanden fra FYAM til PLO er kort, specielt når de fælles samarbejdsfora konstruktivt tages i brug.
Jeg havde faktisk hørt det nævnt en del gange før, men altid tænkt, at så galt kan det da ikke være. Jeg satte mig for at undersøge sagen nærmere, men hun havde ret. Den er rent ud sagt elendig. Som yngre kvinde og fastansat speciallæge i en PLO-praksis har man ret til fire uger før termin og 14 uger efter fødslen på halv løn [1]. Til sammenligning har sygehusansatte otte uger før og 26 uger efter fødslen på fuld løn [2].
Eftersom 80% af de unge almenmedicinere er kvinder, og 80% har børn [3], er barselsaftaler ikke et uvæsentligt kriterie, når man vælger ansættelse efter endt speciallægeuddannelse. Ikke fordi vi er grådige, men fordi der er nogle faste udgifter, der skal betales. Det burde selvstændige virksomhedsejere om nogen kunne forstå.
Selv vores fagforening, Yngre Læger, anbefaler yngre almenmedicinere, der gerne vil have flere børn, at arbejde andre steder end som vikar i praksis, fordi aftalen er så dårlig.
<li>
<p>Nogle gange joker FYAM’ere med, at PLO er en klub for sure gamle mænd, og der kom jeg lige et øjeblik i tvivl om, hvorvidt det var sandt?</p>
</li>
</ul>
Om godt et år står jeg selv i samme situation. Som 35-årig med et barn og mod på flere har jeg biologisk set ikke meget tid at løbe på. Jeg ville allerhelst være vikar i en praksis for at finde den rette praksis at købe mig ind i, men hvis endnu en barsel slår hul i bunden af vores familieøkonomi, må jeg da indrømme, at en stilling i distriktspsykiatrien eller akutmodtagelsen med sikkerhed for økonomien, trækker.
Nysgerrig som jeg er, spurgte jeg en ansat i PLO’s sekretariat, hvordan det dog kunne være, at aftalen er så ringe? Jeg fik svaret: »Som klinikejer er man jo ikke interesseret i at få en vikar, der skal på barsel«. Det er sjældent jeg bliver mundlam, men det tog mig lige et øjeblik at fordøje, hvad hun havde sagt. Nogle gange joker FYAM’ere med, at PLO er en klub for sure gamle mænd, og der kom jeg lige et øjeblik i tvivl om, hvorvidt det var sandt? Det er en komplet uacceptabel holdning i et kvindefag i dagens Danmark, og jeg håber sandelig ikke, at det er udtryk for PLO’s generelle holdning til barsel.
Netop nu, hvor almen praksis skriger på arbejdskraft, og rekruttering er det nye buzz-word, er det helt uforståeligt for mig, at fagets institutioner bevidst presser unge nyudannede speciallæger i almen medicin over i sekundærsektoren, simpelthen fordi de måske ikke er færdige med at få børn. Der er et helt oplagt behov for, at PLO hurtigst muligt får sat handling bag alle de mange fine ord om rekruttering. Vis os, at I prioriterer at tiltrække de unge kvinder til en sektor i krise. I har ikke råd til at lade være.
<p>Som yngre kvinde og fastansat speciallæge i en PLO-praksis har man ret til fire uger før termin og 14 uger efter fødslen på halv løn. Skal det være så ringe?, spørger klummeskribenten.</p>