Formålet med bogen har været at skrive »en fagbog, der giver en indføring i den viden, der findes på feltet traumer og børn«. Derudover har forfatterne ønsket at præsentere den behandlingstankegang og erfaring, de har opbygget via arbejdet med narrative metoder som psykologer i bl.a. Traumecentret på Dansk Røde Kors.
Forfatterne har gjort sig umage for, at bogen skal kunne anvendes af professionelle med forskellig faglig baggrund. Teori og praksis belyses gennem cases, og der er en løbende disponering af teori i forhold til praksisovervejelser. Bogen falder i seks dele: En introduktion i brugen af narrativer i arbejdet med traumatiserede børn, dernæst en præsentation af følgerne af ekstreme erfaringer i børns liv. Tredje del beskriver symptomer og konsekvenser, fjerde del behandlingen. Dernæst følger en »håndbog« om principper i behandlingen og beskrivelser af det praktiske arbejde, og sidste del omhandler traumatiserede unge samt etiske og samfundsmæssige overvejelser. Ud over litteraturlister er der et leksikalt register.
Forfatterne forstår traumer som et globalt fænomen. De beskriver forhold, der udsætter det tidligt skadede barn og det traumatiserede flygtningebarn for ekstrem stress, og de vidtrækkende konsekvenser, som det ubehandlede traume har for barnets neurologiske og personlighedsmæssige udvikling og posttraumatiske dysfunktion, som man finder det i symptomerne på posttraumatisk belastningsreaktion hos børn og disorders of extreme stress not otherwise specified (DESNOS)-symptombilledet på den tidlige interrelationelle traumatisering.
Forfatternes andet ærinde er udviklingen af terapeutiske metoder, der kan afbøde virkningerne af traumatiseringen. Deres metodeudvikling ligger inden for det kognitive felt inspireret af den systemiske tænkning og konstruktivismen. De beskrevne narrative tilgange er ud over legeterapien fortæl-lingen, eventyret, det personlige eventyr og det reflekterende dukketeater. Disse indirekte metoder ses som velegnede i traumebearbejdningen hos mindre børn og flygtningebørn. Hypotesen er, at børn og andre (f.eks. familien) »kan få hjælp via disse narrativer til at anerkende og transformere deres egne smertelige erfaringer til en mere almen livserfaring«.
Bogen forsøger at spænde over både at give en generel indføring i feltet traumatiserede børn og være en »koge/inspirationsbog« for erfarne terapeuter med anbefaling af en bestemt tilgang til terapien. Det har måske givet nogle problemer ved redigeringen, og selv om man kunne savne nogle mere uddybende overvejelser over f.eks., hvordan den valgte terapiform indgår i den overordnede behandlingsfilosofi, og hvilke konsekvenser barnets/familiens aktuelle situation har for behandlingen, er det lykkedes at få teori og praksis til at hænge sammen, og bogen en fin introduktion til forståelsen af det traumeramte barns udvikling og en god indføring i, hvilke overvejelser den professionelle må gøre sig, når man arbejder inden for dette følsomme område.