Dejligt at se, at Ugeskrift for Læger i nr. 15 [1] bringer en videnskabelig artikel om sundhedsinformatik, da det er et emne, som berører alle klinikere i deres daglige arbejde, og hvor der kun har været få publikationer i Ugeskriftet. Desværre blev jeg fælt skuffet, da jeg læste artiklen:
Selina Christensen, Line Due Jensen, Susanne Kaae, Kirsten Laila Vinding & Janne Petersen, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital
E-mail: line.due.jensen@regionh.dk
Interessekonflikter: ingen
Tak til Karen Marie Lyng for kommentarer til artiklen ”Implementering af fælles medicinkort er vanskeligt” [1]. Det glæder os, hvis vores artikel kan være med til at starte en diskussion omkring det fælles medicinkort (FMK). Målet for alle aktører må være et FMK, der altid afspejler borgerens aktuelle medicinering og dermed giver større patientsikkerhed.
Studiet blev foretaget i første halvdel af 2012. Karen Marie Lyng nævner, at der siden er sket store ændringer af det undersøgte, og at hun derfor mener, at det er svært at se, hvilken viden der bibringes nu. Det er klart, at der (heldigvis) er sket ændringer, siden undersøgelsen blev foretaget for over to år siden, men vi må samtidigt henlede opmærksomheden på, at onlineudgaven af artiklen allerede blev publiceret den 12. august 2013, hvor resultaterne fra artiklen var essentielle, før man genimplementerede FMK i Region Hovedstaden.
Formålet med vores artikel var at identificere barrierer for implementeringen af FMK. Vores screening viste dengang barrierer som motivation, tekniske problemer, tidsforbrug og kompetencer.
Det er stadig interessant, hvorvidt disse barrierer er overkommet i dag. I forbindelse med udgivelsen i Ugeskrift nr. 15 i år er vi bl.a. blevet kontaktet af en vagtlæge, som ikke er bekendt med, hvor ansvaret ligger ved afstemningen af FMK – dette var ligeledes et gennemgående tema hos informanterne, der blev interviewet tilbage i 2012.
Karen Marie Lyng har ret i, at det kunne fremgå tydeligere, at deltagerne i det kvantitative studie udgjorde alle akut indlagte patienter over 65 år på Hvidovre Hospitals akutmodtagelse i den angivne tougersperiode, som ikke opfyldte de eksklusionskriterier, der er angivet i metodeafsnittet.
Endvidere skriver Karen Marie Lyng, at hun ville ønske, at vi havde refereret fra den ”nyere righoldige litteratur” fra det sundhedsinformatiske område. Vi har med vores viden inkluderet den litteratur, der bedst har understøttet vores arbejde, med den begrænsning, at der højst måtte inkluderes ti referencer. Man kunne have ønsket, at Karen Marie Lyng havde udnyttet muligheden i sit debatindlæg for at delagtiggøre læserne i et lille udpluk af disse referencer. Vi ser frem til at læse en videnskabelig artikel om, hvordan man i Region Sjælland har gennemført en differentieret implementeringsindsats, og om implementeringserfaringerne, idet dette emne er i stadig større fokus.
LITTERATUR
-
Christensen S, Jensen LD, Kaae S et al. Implementering af fælles medicinkort er vanskeligt. Ugeskr Læger 2014;176:V04130239.
Selina Christensen, Line Due Jensen, Susanne Kaae, Kirsten Laila Vinding & Janne Petersen, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital
E-mail: line.due.jensen@regionh.dk
Interessekonflikter: ingen
Tak til Karen Marie Lyng for kommentarer til artiklen ”Implementering af fælles medicinkort er vanskeligt” [1]. Det glæder os, hvis vores artikel kan være med til at starte en diskussion omkring det fælles medicinkort (FMK). Målet for alle aktører må være et FMK, der altid afspejler borgerens aktuelle medicinering og dermed giver større patientsikkerhed.
Studiet blev foretaget i første halvdel af 2012. Karen Marie Lyng nævner, at der siden er sket store ændringer af det undersøgte, og at hun derfor mener, at det er svært at se, hvilken viden der bibringes nu. Det er klart, at der (heldigvis) er sket ændringer, siden undersøgelsen blev foretaget for over to år siden, men vi må samtidigt henlede opmærksomheden på, at onlineudgaven af artiklen allerede blev publiceret den 12. august 2013, hvor resultaterne fra artiklen var essentielle, før man genimplementerede FMK i Region Hovedstaden.
Formålet med vores artikel var at identificere barrierer for implementeringen af FMK. Vores screening viste dengang barrierer som motivation, tekniske problemer, tidsforbrug og kompetencer.
Det er stadig interessant, hvorvidt disse barrierer er overkommet i dag. I forbindelse med udgivelsen i Ugeskrift nr. 15 i år er vi bl.a. blevet kontaktet af en vagtlæge, som ikke er bekendt med, hvor ansvaret ligger ved afstemningen af FMK – dette var ligeledes et gennemgående tema hos informanterne, der blev interviewet tilbage i 2012.
Karen Marie Lyng har ret i, at det kunne fremgå tydeligere, at deltagerne i det kvantitative studie udgjorde alle akut indlagte patienter over 65 år på Hvidovre Hospitals akutmodtagelse i den angivne tougersperiode, som ikke opfyldte de eksklusionskriterier, der er angivet i metodeafsnittet.
Endvidere skriver Karen Marie Lyng, at hun ville ønske, at vi havde refereret fra den ”nyere righoldige litteratur” fra det sundhedsinformatiske område. Vi har med vores viden inkluderet den litteratur, der bedst har understøttet vores arbejde, med den begrænsning, at der højst måtte inkluderes ti referencer. Man kunne have ønsket, at Karen Marie Lyng havde udnyttet muligheden i sit debatindlæg for at delagtiggøre læserne i et lille udpluk af disse referencer. Vi ser frem til at læse en videnskabelig artikel om, hvordan man i Region Sjælland har gennemført en differentieret implementeringsindsats, og om implementeringserfaringerne, idet dette emne er i stadig større fokus.
LITTERATUR
-
Christensen S, Jensen LD, Kaae S et al. Implementering af fælles medicinkort er vanskeligt. Ugeskr Læger 2014;176:V04130239.
Det er ikke klart defineret, hvad artiklen handler om: Fælles medicinkort (FMK) er ikke en entitet, men et koncept med en fælles national database og en lang række regionale/lokale integrationer og applikationer; det er dog muligt at deducere sig til, at det, artiklen handler om, er Region Hovedstadens integrationer og lokale applikation.
Forfatterne har lavet en kvantitativ undersøgelse af anvendelsen tre måneder efter introduktion af systemet, umiddelbart inden systemet blev lukket pga. fejl – ikke noget optimalt undersøgelsestidspunkt, da man må antage, at de fejl, der førte til lukningen, også har haft betydning for anvendelsen på undersøgelsestidspunktet.
Det fremgår ikke klart, hvilke typer sygehuse/afdelinger den kvantitative undersøgelse er udført på; det må dog antages højst at have drejet sig om en enkelt afdeling, idet der i en 14-dagesperiode kun er indlagt 117 patienter – ”af disse blev 58 ekskluderet i henhold til kriterierne” – det fremgår imidlertid ikke, hvilke kriterier der er tale om.
I delstudie 2 er der foretaget en kvalitativ undersøgelse bestående af semistrukturerede interview med 11 personer. Undersøgelsen er foretaget 2-5 uger efter nedlukning af systemet pga. systemfejl, hvilket må antages at have haft en væsentlig betydning for holdningen til systemet og anvendelsen af det.
Det angives i resultatafsnittet, at ”På pilotafdelingen var FMK-ambassadører succesfulde interne forandringsagenter, der blev bakket op af en velvillig ledelse” – der er dog ikke noget belæg for dette i de beskrevne resultater – tværtimod står der, at ”data for frekvensen [af anvendelse?] ikke er undersøgt”.
Samlet set er undersøgelserne foretaget på et tidspunkt, hvor det umiddelbart efter erkendes, at systemet er fejlbehæftet, og hvor der siden er skete store ændringer af det undersøgte. Det er derfor endog meget svært at se, hvilken viden der bibringes. Som erfaren reviewer på det sundhedsinformatiske område undrer det mig, at denne artikel publiceres godt to år efter, at begivenhederne fandt sted, og hvor et ændret system er i drift, uden at man har reflekteret over, hvorfor et fejlbehæftet system kom i drift, og hvad man kan gøre for at undgå, at det sker en anden gang. Ligesom det undrer mig, at man ikke har inddraget noget af den omfattende sundhedsinformatiske litteratur, der findes om udvikling og implementering af kliniske it-systemer.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p> Christensen S, Jensen LD, Kaae S et al. Implementering af fælles medicinkort er vanskeligt. Ugeskr Læger 2014;176:V04130239.</p></li></ol>
<p>Implementeringen af FMK volder besvær. Den videnskabelige debat er tiltrængt, men - måske - ikke up to date</p>