Som de sidste ugers udgaver af Ugeskrift for Læger har vidnet om, hersker der en massiv utilfredshed over den vedtagne fireårsregel. Indtil videre har jeg ikke bemærket et eneste indlæg, der beskriver positive elementer i den nye regel. Ifølge formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe (MW), har denne regel været politisk dikteret, og Yngre Læger har ikke haft den fornødne magt til at gøre indsigelser. Dog har MW i flere omgange forsvaret dette nederlag med, at Yngre Læger trods alt har fået gennemført en stor del af deres uddannelsespolitik, specielt hentydes til et øget antal uddannelsesstillinger.
Det er netop her, at MW misforstår lægernes frustration. Fireårsreglen er et fundamentalt indhug i et af de mest basale elementer i ens virke som læge, nemlig vores akademiske frihed, en frihed, der ikke kan gøres op i et antal ekstra uddannelsesstillinger. Ja, på stående fod kan jeg ikke se, hvad vi skulle have igen for at give afkald på denne. Det virker derfor desperat og virkelighedsfjernt, når MW holder på, at vi som læger også har elementer, vi kan glædes over i den nye aftale - i sammenligning med, hvad vi har mistet, synes disse mikroskopiske.
Det ironiske ved denne situation er, at jeg for kort tid siden kunne læse om lægeflugt fra de offentlige hospitaler i nærværende Ugeskrift, og få uger før dette kunne jeg læse om en ulmende utilfredshed blandt yngre læger, som finder forholdene på hospitalerne dybt kritisable. Sidstnævnte indlæg udmundede i en underskriftindsamling, hvor over 1.600 læger allerede har underskrevet. Samtidig med dette øges den private sektor, og der ansættes flere læger i diverse typer stillinger. Med disse forhold i baghovedet virker fireårsreglen ikke bare katastrofal men direkte stupid. I disse år, hvor mange arbejdspladser gør deres bedste for at tiltrække arbejdskraft, synes det offentlige sygehusvæsen at gøre sit bedste for at skræmme den væk.
Fireårsreglen betyder en stærk ensretning af lægekarrieren. En læge med flere års forskningserfaring vil i dag kunne ændre kurs og berige enhver klinisk afdeling. Med den nye regel vil en sådan læge næppe vende tilbage til klinikken, hvis han falder for fireårsgrænsen. Det vil betyde, at han aldrig vil kunne betegne sig som specialist, lige meget hvor ihærdigt han end prøvede, om så han arbejdede i døgndrift i 20 år - dybt godnat! Det samme gælder for lægen, der har arbejdet i militæret med erfaring fra udstationeringer i udlandet, lægen, der har været beskæftiget på udenlandske universitetshospitaler, som ønsker at vende hjem, lægen, der har været udsendt med ulandsorganisationer m.m. Alle disse beriger i øjeblikket hospitalerne og er medvirkende til, at speciallæger kan supplere hinanden med deres forskellige baggrund og forskellige netværk. Derfor synes fireårsreglen nedværdigende og utaknemmelig for dem, som udfylder ovenstående vigtige lægeroller.
Skal lægen, der på grund af sygdom ikke når tidsgrænsen, have dispensation? Hvad skal ske ved karriereforsinkende begivenheder såsom skilsmisse, sygdom hos børn og dødsfald i familien? Der findes mange situationer i enhver persons privatliv, der i en periode kan fjerne fokus fra karrieren, med fireårsreglen kan en sådan situation koste en læges karriere!
Fireårsregelen er efter min mening et nederlag af historiske dimensioner for Yngre Læger og forhåbentlig aldrig noget, der skal overgå andre akademikere. Den er del af en politisk trend, hvor man i højere og højere grad blander sig i den akademiske verden og søger indflydelse på områder, hvor akademikerne tidligere havde deres frihed. Yngre Læger og dermed MW som formand må tage deres del af ansvaret for et så ringe forhandlingsresultat, hvem skulle ellers? Efter et så stort nederlag, virker det ikke troværdigt, at MW krampagtigt holder sig til magten, og MW's svar på flere af de sidste ugers indlæg kommer til at virke tomme og arrogante. Jeg har svært ved at se den nuværende ledelse være mine repræsentanter næste gang, der skal forhandles; de har det ikke i sig - det bevidner fireårsreglen alt om.
Mette Worsøe/YL, har ikke haft lejlighed til at kommentere indlægget.