I Ugeskriftet kunne vi den 29. juli læse, at redaktionen ønsker færre og bedre artikler i Ugeskriftet [1]. Det kan vi som faste læsere af Ugeskriftet kun bifalde. Det videnskabelige indhold i Ugeskriftet er til tider præget af et stort antal kasuistikker om diverse rariteter, som de fleste aldrig vil møde i deres karriere, eller studier med både lav nyhedsværdi og videnskabelig værdi, som formentlig har været forbi en større række af internationale tidsskrifter, inden de havnede hos Ugeskriftets redaktion.
> Svar til Andreas Lundh og Brian Bjørn
Tak til A.L. og B.B. for indlægget om midlerne til at sikre bedre artikler i Ugeskriftets videnskabelige del. Det giver os anledning til at præcisere nogle af de betragtninger, der ligger til grund for at reducere antallet af antagne artikler.
Det fremgår ikke tydeligt nok, at der fortsat vil være mulighed for, at andre faggrupper end læger kan publicere i Danish Medical Journal (DMJ). Det kan de mod en betaling af et gebyr på 1.000 euro i lighed med den praksis, der gælder for mange andre tidsskrifter. Gebyret er indført for nogle år siden for at tilgodese, at det langt overvejende er medlemmerne af Lægeforeningen, der via deres kontingent betaler for publiceringen af de videnskabelige artikler. For Ugeskrift for Læger har der hele tiden været, og vil fortsat være, fri adgang til at få bedømt og publiceret forskning for alle faggrupper inden for det sundhedsvidenskabelige område.
Derimod har vi ønsket, at publiceringen af originalartikler i DMJ skal være en mulighed for at læger i Danmark kan publicere forskningsresultater på engelsk som open access. Det har ikke på noget tidspunkt været hensigten, at DMJ skulle være et tidsskrift i stil med NEJM og BMJ Open, hvor der kan publiceres forskning fra hele verden. Visionen for både Ugeskrift for Læger og DMJ er at »publicere videnskabelige artikler med klinisk relevans for en bred skare af danske læger« samt mere specifikt for DMJ »at publicere original forskning på engelsk gennemført i eller med relation til det danske sundhedsvæsen«.
Vi har modtaget en del udenlandske artikler, men de har ikke været af en kvalitet, der kunne publiceres. Desuden har der ikke været betalingsvilje til at betale et forfattergebyr. Vi har brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer på disse artikler i forhold til værdien for medlemmerne.
Ugeskriftets redaktion vil fortsat forholde sig til indsendte manuskripter både fra ikkelæger i Danmark og fra udenlandske forfattere. Men vi ønsker ikke at lægge op til en generelt åben adgang til at indsende manuskripter fra udenlandske forfattere.
Forslaget om at etablere en fælles nordisk redaktion er en naturlig tanke. Der har tidligere eksisteret en nordisk redaktion, som udgav publikationen Nordisk Medicin. Det viste sig imidlertid at være langsommeligt og besværligt og ikke foreneligt med forskellige publiceringsnormer i de enkelte redaktioner. Derimod er der i dag et velfungerende nordisk samarbejde, hvor en række fælles emner hvert år bliver taget op til drøftelse.
Ansvarshavende chefredaktør Torben Kitaj, Ugeskrift for Læger
E-mail: tki@dadl.dk
Videnskabelig redaktør Anja Pinborg, Ugeskrift for Læger, Danish Medical Journal
Interessekonflikter: ingen
> Svar til Andreas Lundh og Brian Bjørn
Tak til A.L. og B.B. for indlægget om midlerne til at sikre bedre artikler i Ugeskriftets videnskabelige del. Det giver os anledning til at præcisere nogle af de betragtninger, der ligger til grund for at reducere antallet af antagne artikler.
Det fremgår ikke tydeligt nok, at der fortsat vil være mulighed for, at andre faggrupper end læger kan publicere i Danish Medical Journal (DMJ). Det kan de mod en betaling af et gebyr på 1.000 euro i lighed med den praksis, der gælder for mange andre tidsskrifter. Gebyret er indført for nogle år siden for at tilgodese, at det langt overvejende er medlemmerne af Lægeforeningen, der via deres kontingent betaler for publiceringen af de videnskabelige artikler. For Ugeskrift for Læger har der hele tiden været, og vil fortsat være, fri adgang til at få bedømt og publiceret forskning for alle faggrupper inden for det sundhedsvidenskabelige område.
Derimod har vi ønsket, at publiceringen af originalartikler i DMJ skal være en mulighed for at læger i Danmark kan publicere forskningsresultater på engelsk som open access. Det har ikke på noget tidspunkt været hensigten, at DMJ skulle være et tidsskrift i stil med NEJM og BMJ Open, hvor der kan publiceres forskning fra hele verden. Visionen for både Ugeskrift for Læger og DMJ er at »publicere videnskabelige artikler med klinisk relevans for en bred skare af danske læger« samt mere specifikt for DMJ »at publicere original forskning på engelsk gennemført i eller med relation til det danske sundhedsvæsen«.
Vi har modtaget en del udenlandske artikler, men de har ikke været af en kvalitet, der kunne publiceres. Desuden har der ikke været betalingsvilje til at betale et forfattergebyr. Vi har brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer på disse artikler i forhold til værdien for medlemmerne.
Ugeskriftets redaktion vil fortsat forholde sig til indsendte manuskripter både fra ikkelæger i Danmark og fra udenlandske forfattere. Men vi ønsker ikke at lægge op til en generelt åben adgang til at indsende manuskripter fra udenlandske forfattere.
Forslaget om at etablere en fælles nordisk redaktion er en naturlig tanke. Der har tidligere eksisteret en nordisk redaktion, som udgav publikationen Nordisk Medicin. Det viste sig imidlertid at være langsommeligt og besværligt og ikke foreneligt med forskellige publiceringsnormer i de enkelte redaktioner. Derimod er der i dag et velfungerende nordisk samarbejde, hvor en række fælles emner hvert år bliver taget op til drøftelse.
Ansvarshavende chefredaktør Torben Kitaj, Ugeskrift for Læger
E-mail: tki@dadl.dk
Videnskabelig redaktør Anja Pinborg, Ugeskrift for Læger, Danish Medical Journal
Interessekonflikter: ingen
Et af midlerne til at opnå det kvalitetsløft er vi dog ikke enige i. Det fremgår, at Lægeforeningens bestyrelse har besluttet, at mindst én af en artikels forfattere skal være medlem af Lægeforeningen. Baggrunden skulle bl.a. være at minimere det redaktionelle ressourceforbrug i forhold til artikler af tvivlsom kvalitet fra udenlandske forfattere. Tænk hvis tidsskrifter som NEJM og BMJ pludselig forlangte medlemskab af Massachusetts Medical Society eller British Medical Association for publicering. Det ville være tidsskrifternes visse død. Og hvad med forskning af eksempelvis sygeplejersker, sundhedsøkonomer, ikke lægeligt uddannede epidemiologer eller medicinstuderende. Der findes flere eksempler på glimrende artikler fra andre faggrupper, der i fremtiden ikke ville kunne publiceres [2, 3], medmindre forfattere uden medlemskab skal til at bruge medlemmer som honorary authors for at få adgang til Ugeskriftet som publikationsplatform – en praksis, redaktionen næppe kan være interesseret i at fremme.
Et krav om standsmedlemsskab blandt forfattere er fuldstændig i strid med ånden i fri forskning og hele Open Access-bevægelsen, der er vokset frem de seneste år [4]. Vi mener, at man i stedet burde benytte samme strategi som redaktør George Lundberg i sin tid gjorde for at øge JAMA’s impact factor [5], nemlig aktivt at opsøge dygtige international forskningsgrupper og få dem til at publicere i tidsskriftet. En anden strategi kunne være at lave en fælles videnskabelig platform for de nordiske tidsskrifter, hvor artiklerne blev indsendt på engelsk til en fælles nordisk redaktion og derefter blev publiceret samtidig i de nationale tidsskrifter. Alternativt kunna man gå skridtet videre og fusionere tidsskrifterne til Nordic Medical Journal med fælles videnskabeligt indhold, men separat organisatorisk indhold. På den måde ville man sikre sig et større udvalg af artikler af høj kvalitet og relevans fra de nordiske lande og en sidegevinst kunne være øget nordisk forskningssamarbejde.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p> Bundgaard B. Færre og bedre artikler i Ugeskrift for Læger. Ugeskr Læger 29. juli 2015.</p></li>
<li><p> Kjellberg J. Økonomiske betragtninger og cost-effectiveness ved screening. Ugeskr Læger 2014;176:V02140120.</p></li>
<li><p> á Rogvi R, Henriksen MJ, Medici BB. Øldifferentiering blandt brugere af Studenterklubben: et dobbelt-blindet, randomiseret forsøg. Ugeskr Læger 2010;172:3485-8.</p></li>
<li><p> Van Noorden R. Open access: the true cost of science publishing. Nature 2013;495:426-9.</p></li>
<li><p> Brown H. How impact factors changed medical publishing – and science. BMJ 2007;334:561-4.</p></li>
</ol>
<p>Debat om de videnskabelige artikler i Ugeskrift for Læger.</p>