Paradoksalt nok er det problematiske ved nogle problemer, at der slet ikke er tale om problemer. Nogle gange taler jeg med en alvorligt syg patient, som siger: »Det er bare så svært! Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle situationen!« Uden for stuen møde jeg patientens pårørende, som siger: »Åh, det er bare så svært, at min mand er blevet syg, kan du ikke gi’ nogle redskaber, så jeg bedre kan håndtere situationen?« Efter at have talt med patient og pårørende møder jeg lægen, som også siger: »Det der med Hansen på stue 15 er ganske svært, jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal tackle hans problemer!« Alle går rundt og bruger udtrykket »det er svært«. Men hvad betyder det, at det er svært?
Hvis lægen oplever, at det er svært at tackle døende patienters problemer, og det kan give anledning til utilstrækkelighedsfølelse, kan det skyldes, at han stiller sig selv en umulig opgave. Lægen vil finde en løsning på et problem, som ikke er et ægte problem. Men hvis der ikke er tale om problemer, hvad er der da tale om? I nogle tilfælde handler det om byrder, vilkår, sorg og ikke et problem.
Problemer kan være komplicerede samt vanskelige at tackle og finde en løsning på, men principielt set har de en løsning, de kan tackles. Der er mange problemer i lægers hverdag, og læger er gennem deres uddannelse toptrænede til at tackle problemer. Læger er opdraget i det naturvidenskabelige paradigme at definere problemet, lede efter en løsning og så gøre noget, handle! Det er en effektiv fremgangsmåde, når der er tale om ægte problemer. Og problemer er der så vist mange af i lægens hverdag!
At skulle dø er imidlertid ikke et problem, vil jeg hævde (at man skal dø, kan give anledning til problemer f.eks. med symptomer, arbejde, økonomi, og de skal naturligvis stadig behandles som problemer!). Så længe lægernes basale fiaskoprocent er 100 (at vi alle vil dø en dag), er døden basalt set ikke et problem. Døden er derimod et eksistentielt vilkår! Når lægen ser patientens tunge byrde og hårde vilkår som et problem og ikke som en sorg, en byrde, vil lægens bestræbelser ofte komme til kort, og han vil føle sig utilstrækkelig.
»... det er svært« betyder derfor ofte i forhold til patienter, der er ramt af uhelbredelig sygdom og er uden for kurativ behandling, at det gør ondt på lægen ikke at kunne fjerne patientens tunge byrde. Der er ofte ikke behov for løsning af et problem, men derimod er der behov for støtte til at bære en byrde, en sorg.
»Delt sorg er halv sorg«, siger folkesproget. Byrder skal bæres ikke løses. Patienten vil typisk som afslutning på samtalen med lægen, sige: »Tak for samtalen, det lettede!« Det er den bedste kvalitetsvurdering han kan få, hvis det handler om en byrde, en sorg – og ikke et problem!