Bakteriers resistens mod antibiotika truer med at gøre disse uvirksomme, og det er godt, at Lægeforeningen jævnligt har beskæftiget sig med problemet, senest i sit nyhedsbrev den 21. oktober om antibiotika i svineproduktionen [1].
Svar:
Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen
Landbruget er ikke i mål
Jeg er helt enig med Ole Færgemann i, at det er nødvendigt med en fokuseret indsats mod antibiotikaresistens. Det er foruroligende, når de nyeste DANMAP-tal viser, at forbruget af antibiotika på både det humane og det veterinære område er for højt og desværre har været stigende i de seneste år.
Der er nødvendigt med en indsats både humant og veterinært. I Antibiotikarådet er der enighed om, at der er behov for at gøre en særlig indsats for at nedbringe forbruget af tetracykliner, som udgør en særlig risikogruppe i forhold til resistensudvikling.
Derfor fortjener det efter min vurdering opbakning, når landbruget tager problemet alvorligt og konkret forpligter sig til at halvere forbruget af tetracykliner. Det er efter min mening nyt. Dog uden, at man af den grund kan sige, at målet er nået. Der skal meget mere til. Lægeforeningen vil følge udviklingen nøje og holde landbruget fast på målsætningen. På længere sigt vil man forhåbentlig få nedbragt forbruget af tetracykliner yderligere og få gennemført nye initiativer, der kan nedbringe antibiotikaforbruget generelt – både humant og veterinært.
Lægeforeningens mål er helt klart. Det skal være muligt at behandle mennesker med infektioner sikkert og effektivt. Det arbejder vi for nationalt og internationalt i tæt samarbejde med de faglige miljøer, Den Danske Dyrlægeforening og relevante myndigheder. Samme dagsorden har vi løftet i den Europæiske lægeforening (CPME) og i Verdenslægeforeningen (WMA).
Lægeforeningen har i øvrigt ikke koordineret nyhedsbreve med Videnscenter for Svineproduktion. Vores udmelding på Lægeforeningens hjemmeside var en reaktion på landbrugets initiativ.
Svar:
Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen
Landbruget er ikke i mål
Jeg er helt enig med Ole Færgemann i, at det er nødvendigt med en fokuseret indsats mod antibiotikaresistens. Det er foruroligende, når de nyeste DANMAP-tal viser, at forbruget af antibiotika på både det humane og det veterinære område er for højt og desværre har været stigende i de seneste år.
Der er nødvendigt med en indsats både humant og veterinært. I Antibiotikarådet er der enighed om, at der er behov for at gøre en særlig indsats for at nedbringe forbruget af tetracykliner, som udgør en særlig risikogruppe i forhold til resistensudvikling.
Derfor fortjener det efter min vurdering opbakning, når landbruget tager problemet alvorligt og konkret forpligter sig til at halvere forbruget af tetracykliner. Det er efter min mening nyt. Dog uden, at man af den grund kan sige, at målet er nået. Der skal meget mere til. Lægeforeningen vil følge udviklingen nøje og holde landbruget fast på målsætningen. På længere sigt vil man forhåbentlig få nedbragt forbruget af tetracykliner yderligere og få gennemført nye initiativer, der kan nedbringe antibiotikaforbruget generelt – både humant og veterinært.
Lægeforeningens mål er helt klart. Det skal være muligt at behandle mennesker med infektioner sikkert og effektivt. Det arbejder vi for nationalt og internationalt i tæt samarbejde med de faglige miljøer, Den Danske Dyrlægeforening og relevante myndigheder. Samme dagsorden har vi løftet i den Europæiske lægeforening (CPME) og i Verdenslægeforeningen (WMA).
Lægeforeningen har i øvrigt ikke koordineret nyhedsbreve med Videnscenter for Svineproduktion. Vores udmelding på Lægeforeningens hjemmeside var en reaktion på landbrugets initiativ.
Færre nye antibiotika under udvikling i lægemiddelindustrien og det alt for store forbrug af antibiotika i sundhedsvæsenet er hver især vigtige dele af problemet, men den vigtigste del angår landbruget. At anvende de fleste tons antibiotika til landbrugets dyr er »uforeneligt med en forventning om, at vi med antibiotika vil kunne helbrede livstruende sygdomme« [2].
I sit nyhedsbrev roste Lægeforeningen svineproducenterne for at ville halvere deres brug af tetracyklin inden udgangen af 2015. Nyhedsbrevet herom fra Videnscenter for Svineproduktion (VSP) var også dateret den 21. oktober [3]. De to nyhedsbreve var tilsyneladende koordinerede.
I 2013 brugte danske læger 52 tons antibiotikum til mennesker, mens landmændene brugte 91 tons alene til svinene, hovedsageligt til behandling/forebyggelse af diarré hos smågrise, som vænnes fra soen, før deres tarm er moden til det. Af de 91 tons var de 30 tetracyklin [4].
Hvis det gennemføres, vil en halvering af tetracyklinforbruget således reducere svineproducenternes samlede forbrug af antibiotika til 91 - 15 = 76 tons, og de vil således »kun« bruge 46% mere antibiotikum end lægerne. Beregningen forudsætter imidlertid, at tetracyklin ikke erstattes af andre antibiotika, men VSP konstaterer netop, at tetracyklin »stort set kan udskiftes med tiamulin, som ikke bliver anvendt til mennesker« [3]. Svineproducenterne vil således ikke bruge færre antbiotika.
Tiamulin bruges rigtigt nok ikke til mennesker, men et andet pleuromutilin, retapamulin, anvendes til lokalbehandling af bl.a. impetigo. Nogle af de gener, som koder for resistens mod flere antibiotika, herunder pleuromutiliner, udveksles mellem bakterier [5], og på kryds og tværs udveksles bakterier naturligvis mellem dyr og mennesker. Det er derfor ikke ansvarligt at antage, at udvikling af resistens mod pleuromutiliner i staldene ikke får konsekvenser for lægernes behandling af deres patienter med pleuromutiliner og andre antibiotika (coselection).
VSP er en del af Landbrug & Fødevarer, som er brancheforening for det erhverv, som har det største ansvar for udviklingen I resistens imod antibiotika. VSP's plan for forvaltning af dette ansvar kan ikke forhindre, at problemet forværres, og Lægeforeningen burde have forholdt sig kritisk til planen.
Mere principielt burde Lægeforeningen klart og tydeligt tage afstand fra produktionsformerne i det konventionelle landbrug, som er baseret på den anvendelse af store mængder antibiotika, som er »uforenelig med en forventning om, at vi med antibiotika vil kunne helbrede livstruende sygdomme« [2].
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p>Lægeforeningen. Læger: Ros til svineproducenter for at ville nedbringe forbrug af antibiotika (21. oktober 2014). http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Nyheder?publi…;
<li><p>Nathan C, Cars O. Antibiotic resistance--problems, progress, and prospects. N Engl J Med 2014;371:1761-3.</p></li>
<li><p>Videncenter for Svineproduktion. Svineproducenter vil halvere brugen af kritisk antibiotika (21. oktober 2014). http://www.vsp.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/10/211014_Kritisk antibiotika.aspx.</p></li>
<li><p>DANMAP 2013 - Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet (2014).</p></li>
<li><p>Reflection paper on use of pleuromutilins in food-producing animals in the European Union: development of resistance and impact on human and animal health. Committee for Medicinal Products for Veterinary Use, European Medicines Agency (13. februar 2014). http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/document_library/Scientific_guideli…;
</ol>
<p>Dansk landbrug brugte sidste år 91 tons antibiotikum til svin, lægerne brugte 52 tons til mennesker. Lægeforeningen bør tage afstand. Mads Koch Hansen svarer: Landbruget er ikke i mål.</p>