Kommentar til statusartiklen af Rasmussen et al (Ugeskr Læger 2014;176:V01141129). Tak for en glimrende indføring i et vigtigt fagområde, hvor også en stadigt større del af de kardiologiske patienter har behov for jeres ekspertise. Men en årlig incidens på 20.000 personer og 30-40 læger, der arbejder inden for neurorehabilitering, tyder på et massivt kapacitetsproblem på området.
> Svar fra Dansk Neurologisk Selskab: Gerne!
Formand for DNS Mads Ravnborg. E-mail: mads.ravnborg@rsyd.dk
Interessekonflikter: ingen
Jesper Kjærgaard & Christian Hassager peger på en meget relevant problemstilling, som har flere komponenter. Som anført i statusartiklen (Ugeskr Læger 2014;176:V01141129) er det først med den tre år gamle specialeplan, at neurorehabiliteringen blev forankret i det neurologiske speciale. Dette har flere steder givet anledning til, at tidligere selvstændige neurorehabiliteringsafdelinger er blevet lagt ind under de relevante neurologiske afdelinger, dog uden at kapaciteten eller den lægelige betjeningen, overvejende medicinere og geriatere, er ændret. Dette er sket i en periode med stor mangel på speciallæger på de fleste neurologiske afdelinger, og neurologisk bemanding af neurorehabiliteringsafdelingerne er ikke umiddelbart forestående. Det er i denne sammenhæng helt afgørende, at neurorehablitering som subspeciale bliver en praktisk del af hoveduddannelsesforløbet i neurologi og ikke kun et tredages teoretisk kursus. Det er endnu ikke sket, men er på dagsordenen for den siddende DNS-bestyrelse.
Ovenstående forhold udgør en kapacitetsmæssig barriere for, at neurologien/neurorehabiliteringen kan påtage sig behandling af den store gruppe patienter, der har diffuse hjerneskader efter akutte medicininske sygdomme, hyppigst anoksi og hypoglykæmi.
Specialeplanen har placeret opgaven entydigt i neurologien, og for opbygning af den senge- og behandlingskapacitet, som er en forudsætning for dette paradigmeskift, vil en undersøgelse af opgavens størrelse være meget relevant, og DNS indgår gerne i et samarbejde om dette.
> Svar fra Dansk Neurologisk Selskab: Gerne!
Formand for DNS Mads Ravnborg. E-mail: mads.ravnborg@rsyd.dk
Interessekonflikter: ingen
Jesper Kjærgaard & Christian Hassager peger på en meget relevant problemstilling, som har flere komponenter. Som anført i statusartiklen (Ugeskr Læger 2014;176:V01141129) er det først med den tre år gamle specialeplan, at neurorehabiliteringen blev forankret i det neurologiske speciale. Dette har flere steder givet anledning til, at tidligere selvstændige neurorehabiliteringsafdelinger er blevet lagt ind under de relevante neurologiske afdelinger, dog uden at kapaciteten eller den lægelige betjeningen, overvejende medicinere og geriatere, er ændret. Dette er sket i en periode med stor mangel på speciallæger på de fleste neurologiske afdelinger, og neurologisk bemanding af neurorehabiliteringsafdelingerne er ikke umiddelbart forestående. Det er i denne sammenhæng helt afgørende, at neurorehablitering som subspeciale bliver en praktisk del af hoveduddannelsesforløbet i neurologi og ikke kun et tredages teoretisk kursus. Det er endnu ikke sket, men er på dagsordenen for den siddende DNS-bestyrelse.
Ovenstående forhold udgør en kapacitetsmæssig barriere for, at neurologien/neurorehabiliteringen kan påtage sig behandling af den store gruppe patienter, der har diffuse hjerneskader efter akutte medicininske sygdomme, hyppigst anoksi og hypoglykæmi.
Specialeplanen har placeret opgaven entydigt i neurologien, og for opbygning af den senge- og behandlingskapacitet, som er en forudsætning for dette paradigmeskift, vil en undersøgelse af opgavens størrelse være meget relevant, og DNS indgår gerne i et samarbejde om dette.
Stigningen i antallet af patienter med den type erhvervet hjerneskade, der sammenfattende kaldes encefalopati, er den relativt hurtigstvoksende gruppe af patienter med erhvervet hjerneskade. Den største fraktion af disse patienter har følger efter iltmangel under hjertestop. Årsagen til den markante stigning i antallet af disse patienter er givetvis multifaktoriel, men en mere aktiv holdning hos lægpersoner, der i stadigt større omfang yder genoplivning uden for hospital, indtil den præhospitale behandling når frem, samt en mere aktiv behandling på hospital er sandsynlige årsager.
De fleste patienter, der er genoplivet efter hjertestop, er komatøse ved ankomsten til hospital og gennemgår her en betydelig intensiv behandling inklusive kølebehandling. Mange af disse patienter overlever i dag, og næsten alle har kognitive problemer ved udskrivelsen. Efter overlevet hjertestop følger nu overalt i Danmark standardiserede kardiologiske rehabiliteringsprogrammer, men der savnes virkelig »neurologisk rehabilitering« til de fleste med aggressiv opsporing af problemerne og behandlingstilbud rettet mod de neurologiske skader. Generelt er tilbud om specialiseret rehabilitering til patienter med mindre deficits fraværende, og kapaciteten til indlæggelse på en af landets to højt specialiserede afdelinger for patienter med svære deficits er meget beskeden.
Vi efterlyser en debat om kapaciteten af den neurologiske efterbehandling af hjertestoppatienterne, gerne med en kortlægning af de egentlige behov og potentielle gevinster ved en hurtig og koordineret rehabiliteringsindsats over for disse patienter. Er det ikke en opgave Dansk Neurologisk Selskab bør løfte? Vi kardiologer hjælper gerne til.
<p> Er det ikke en opgave Dansk Neurologisk Selskab bør løfte? Vi kardiologer hjælper gerne til.</p>