Den nye sundhedslov indeholder 34 regler, som jeg skal rette mig efter i mit daglige arbejde som praktiserende læge. Lige fra indholdet på vores kliniks hjemmeside, og hvad jeg skal bruge konsultationstiden på, til omgangen med mine patienters helbredsoplysninger.
Bruno Melgaard Jensen, formand, PLO
Anna Mette Nathan, næstformand, PLO
E-mail: plo@dadl.dk
Interessekonflikter: ingen
Vi opfatter indlægget som primært rettet mod Sundhedsministeriet, men da PLO´s formandskab konkret nævnes, vil vi komme med en kort kommentar.
Der er bred enighed i PLO om, at lovgivning i stedet for samarbejde og aftaler ikke er en vej til bedre sundhed eller større arbejdsglæde. Tværtimod risikerer regelstyring at påvirke såvel behandling som arbejdsglæde i negativ retning.
PLO´s repræsentantskab valgte sidste år at tage lovgivningen til efterretning, selv om vi alle var og er imod lovgivning på sædvanlige overenskomstaftalte områder. Dette skal ikke ses, som om vi bifalder lovgivningen, men alene at vi bøjer os for det demokratisk valgte Folketinget, idet vi dels sidste år, dels fremover vil vurdere og følge op på uhensigtsmæssigheder for såvel patienter som læger, som måtte følge af den vedtagne lov.
En del af loven – bl.a. udfyldelse af pop op-vinduer – repræsenterer lovgivning om emner, der tidligere var en del af en forhandlet overenskomst og som vi således allerede var forpligtet til. Vi kan som Christian Freitag have svært ved at forstå, at det var nødvendigt at lovgive om emner, der var aftalt forinden, men vurderer, at der her må være tale om en speciel Christiansborglogik.
Et af de vigtige emner i loven er videregivelse af patientdata, hvor loven foreskriver, at de kun må videregives i anonymiseret form. Vi vil her ved aftale med Danske Regioner sikre os, at dette forhold overholdes, idet vi er enige med Christian Freitag i, at videregivelse af ikkeanonymiserede data vil have store konsekvenser for læge-patient-forholdet.
Indlægget er også været forelagt Sundhedsministeren
Bruno Melgaard Jensen, formand, PLO
Anna Mette Nathan, næstformand, PLO
E-mail: plo@dadl.dk
Interessekonflikter: ingen
Vi opfatter indlægget som primært rettet mod Sundhedsministeriet, men da PLO´s formandskab konkret nævnes, vil vi komme med en kort kommentar.
Der er bred enighed i PLO om, at lovgivning i stedet for samarbejde og aftaler ikke er en vej til bedre sundhed eller større arbejdsglæde. Tværtimod risikerer regelstyring at påvirke såvel behandling som arbejdsglæde i negativ retning.
PLO´s repræsentantskab valgte sidste år at tage lovgivningen til efterretning, selv om vi alle var og er imod lovgivning på sædvanlige overenskomstaftalte områder. Dette skal ikke ses, som om vi bifalder lovgivningen, men alene at vi bøjer os for det demokratisk valgte Folketinget, idet vi dels sidste år, dels fremover vil vurdere og følge op på uhensigtsmæssigheder for såvel patienter som læger, som måtte følge af den vedtagne lov.
En del af loven – bl.a. udfyldelse af pop op-vinduer – repræsenterer lovgivning om emner, der tidligere var en del af en forhandlet overenskomst og som vi således allerede var forpligtet til. Vi kan som Christian Freitag have svært ved at forstå, at det var nødvendigt at lovgive om emner, der var aftalt forinden, men vurderer, at der her må være tale om en speciel Christiansborglogik.
Et af de vigtige emner i loven er videregivelse af patientdata, hvor loven foreskriver, at de kun må videregives i anonymiseret form. Vi vil her ved aftale med Danske Regioner sikre os, at dette forhold overholdes, idet vi er enige med Christian Freitag i, at videregivelse af ikkeanonymiserede data vil have store konsekvenser for læge-patient-forholdet.
Indlægget er også været forelagt Sundhedsministeren
Det er ministerens ret at lovgive, men hvis lovgivningen ikke opfattes som fair og ikke giver mening for de mennesker, som den vedrører, er lovgivning lige pludselig et tveægget sværd.
Et eksempel: I vores klinik afsætter vi typisk 15 minutter til en konsultation. Ministeren har nu lovgivet, at jeg, under bødestraf, skal bruge en del af de 15 minutter til at udfylde et pop op-vindue for en række kroniske sygdomme. Jeg skal sende disse helbredsoplysninger til en ekstern database, og jeg går også ud fra, at jeg skal oplyse patienten om, at jeg sender disse helbredsoplysninger, selvom patienten øjensynlig ikke kan modsætte sig det.
100.000 kan læse med
Regionen skal bruge helbredsoplysningerne til at kontrollere lægen. Ca. 100.000 ansatte i sundhedsvæsenet kan læse "læse med" overalt i Danmark, og forsikringsselskaberne har allerede opdaget, at de kan bruge oplysningerne i forbindelse med tegning af forsikringer uden om lægen.
Tidligere var formålet med at indberette disse data udelukkende at forbedre mig som læge – det gav god mening. Nu er formålet ændret – det må vi læger selvfølgelig forholde os til.
Hvis jeg skal bevare tillidsforholdet til patienten, bliver jeg nødt til at overveje, hvilke helbredsoplysninger jeg sender ud på internettet. Med den nye sundhedslov vil jeg som praktiserende læge komme i situationer, hvor jeg skal vælge mellem at tage hensyn til min patient eller til bekendtgørelsen. Det vil være nærmest uansvarligt, hvis jeg vælger at være mest loyal over for ministeriet.
Tre reaktioner hos lægerne
Mon ikke vi vil se én af de tre følgende reaktioner hos lægerne?
- En gruppe vil forsøge at "rette ind" og efterleve alle reglerne, enten fordi de selv har et ansvar for forløbet eller i blind tillid til autoriteterne – jeg tror ikke, at den gruppe er særlig stor.
- En gruppe vil, bevidst og lidt i trods, udfordre loven og overtræde den bevidst for at se, hvor langt staten er klar til at gå. Det er formentlig også en mindre gruppe.
- Langt de fleste af os vil tage udgangspunkt i patientens og vores egen situation. Hvis vi f.eks. for at beskytte patienten eller os selv skal indberette noget, der er "på kant" med sandheden, så gør vi det.
Er det meningen med loven?
Regler føder krumspring
Så, kære minister, embedsmænd og også lidt til PLO's formandsskab:
Vi praktiserende læger har forstået, at regionerne sidder på pengepungen og kan true os økonomisk, og vi har forstået, at ministeriet er i stand til at udstede de mest detaljerede regler for lægernes virke. Men det er som om, at regionerne så konkluderer, at vi dermed er regionens læger. Det er vi ikke, og det bliver vi aldrig. Vi er patientens læge – det ligger dybt i langt de fleste af os, og det kan en lov, med eller uden PLO’s accept, ikke lave om på.
Jo flere regler I laver – desto flere krumspring laver vi. I kommer til at skabe et sundhedsvæsen baseret på kontrol og mistillid. Det skaber en usund kultur; I dræber virkelysten, kvaliteten falder, og det bliver hulens dyrt.
Det er en ministers ret at lovgive, men det er også en ministers ret at lade være.
Det er en meget farlig glidebane at lovgive om, hvad der skal ske hos lægen – lad os komme væk fra den, og lad os komme tilbage til samarbejdet.
<p>Der er 34 nye regler i sundhedsloven, som jeg som praktiserende læge skal rette mig efter. Skal der virkelig lovgives om, hvad der skal ske hos lægen?</p>