Angående Finn G. Becker-Christensens svar [1] på mit indlæg [2] skal jeg bare kommentere, at Ugeskriftet næppe er forummet for en ideologisk diskussion om kapitalismens mest bedstsælgende ikon, Che Guevara. Jeg vil kun opfordre interesserede i et nuanceret billede af »helten« til for eksempel at foretage en søgning på internettet, hvor de kan finde belæg for mine argumenter. Man kan for eksempel begynde på Wikipedia [3].
Jeg slutter her med et citat af David Trads om Che: »Han havde unægtelig sine meget negative og totalitære sider - eksempelvis som ledende dommer i de standretter, som blev gennemført mod revolutionens modstandere, herunder såkaldte moralske afvigere som homoseksuelle, poeter og rockmusikere. Che støttede dødsstraf og har sandsynligvis også selv henrettet cubanere«. [4]
<ol class="Litt-list">
<li>Becker-Christensen FG. Che Guevara og datter. Ugeskr Læger 2006;168:1779.</li>
<li>Eriksen JL. Che Guevara. Ugeskr Læger 2006;168:1570.</li>
<li>http://en.wikipedia.org/wiki/Che Guevara</li>
<li>Trads D. Che Guevara er en helt. Berlingske Tidende 5. september 2005.</li>
</ol>