Med denne tekst bringer Politiken den 18. februar 2008, del 2, s. 4, tegneren Philip Ytournels tegning, hvor to kirurger skal til at behandle en bombetilskadekommen med bortsprængte crura. Kirurg 1: »Det er det, vi kalder en win-win-situation«. For nogle lægers del måske endda i dobbelt forstand - løn og pension?
Anledningen er, at Ritzau har kigget Lægernes Pensionskasses (LPK) investeringer efter i sømmene og vist, at LPK fortsat laver uetiske investeringer i virksomheder som Lockheed Martin, Raytheon og Thales SA, der medvirker til produktion af klyngebomber.
Måske er der også firmaer som General Electric, der producerer kernevåben, med i porteføljen? Sidstnævnte anbefalede jeg for vel en snes år siden, at vi skiller os af med, men fik dengang ikke ørenlyd.
Nu, hvor der begynder at komme klare signaler fra offentligheden, andre store pensionsselskaber og virksomheder om en etisk investeringspolitik, der dømmer investeringer i Dødens Købmænd ude, burde vi vel som læger gå i spidsen for dette krav?
Eller er det allerede kommet så vidt, som Ytournel viser, at vi i griskhed er ligeglade, selv som læger, der har aflagt et lægeløfte? Det antyder Ritzau (samme dag i Politiken, del 1, s. 10). I en tid, hvor privatiseringsraseriet og derved pengebegærligheden griber om sig i lægestanden, skal vi være særlig påpasselige. Privat, profitdannende lægearbejde forudsætter nemlig mange syge, fordi det kun er de syge eller tilskadekomne, der kan tjenes penge på, ikke på forebyggelse eller de raske.
Vil LPK endelig fjerne denne kollektive skamplet på lægestanden eller i det mindste åbne for, at individuelle pensionsmidler kan overføres til en anden, etisk investerende pen-sionskasse? Måske er Etisk Udvalg bedre end LPK's bestyrelse og direktion til at skære igennem i det åbenlyse etiske dilemma?
Jeg er næppe den eneste, der ivrigt venter på svar.