Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

»Tab og sorg« er en både letlæselig, informativ og pædagogisk opbygget bog.

Et af bogens hovedformål er at hjælpe læseren til at kunne se forskel på den naturlige sorgproces og det sorgforløb, der udvikler sig i en kompliceret og måske behandlingskrævende retning. Denne differentiering er selvsagt vanskelig, da det normale sorgspektrum har vide rammer – et faktum, som forfatteren gentagne gange påpeger. Bogen vover alligevel at opsætte en fiktiv ramme for det vanlige sorgforløb for at beskrive, hvornår en reaktion må opfattes som patologisk. Som baggrund nævnes en lang række betydningsfulde faktorer som f.eks. tabets karakter, neuropsykologiske processer, alder, køn, personlighed, coping, tilknytning, religiøsitet, psykiske forsvarsmekanismer og betydningen af social støtte. I bogen gennemgås desuden de behandlingsmetoder, der har vist sig særligt effektfulde i sorgbehandlingen.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Guldin M.B. København. Hans Reitzels Forlag. 2014 320 sider. Pris 300kr. ISBN 978-87-41256-17-7
Caption
Guldin M.B. København. Hans Reitzels Forlag. 2014 320 sider. Pris 300kr. ISBN 978-87-41256-17-7
Sidebar placering
Venstrestillet

»Tab og sorg« er baseret på en lang række studier, både danske og udenlandske. Selvom forudsætningerne for studier i følelseslivet åbenlyst er anderledes end for studier i kirurgisk teknik, har forfatteren gjort sig umage med at udvælge baggrundslitteraturen omhyggeligt. Ifølge deskriptive forløbsanalyser, som bogen refererer til, får op mod 12% af de efterladte en sorgreaktion, som bliver så langvarig og belastende, at den influerer væsentligt på vedkommendes liv. Denne gruppe sørgende har, ifølge forfatteren, vist sig at kunne profitere af behandling, og blandt andet på denne baggrund diskuteres det, om den komplicerede sorgreaktion burde have sin egen diagnose.

At turde trække en streg, der adskiller sorgens brede normalvariation fra den komplicerede sorgreaktion, er et modigt forehavende. Den udfordring har Mai-Britt Guldin løst med ydmyg elegance.

Hvis man i sit arbejde har berøring med pårørende til alvorligt syge og døende, er denne bog absolut den næste, man skal trække ned fra hylden og tage med sig hen i lænestolen.

Læge, Ph.d. Mette Marklund

Interessekonflikter: ingen

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
29981
Authors

Læge, ph.d. Mette Marklund

0 likes