Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Bogen er opdelt i tre dele. I den første gennemgås kort de mest brugte psykoterapeutiske retninger. Man får et rids af den historiske udvikling inden for retningen, den teoretiske baggrund, spredningen inden for forskellige skoler, vigtige terapeutiske teknikker og fremtidsperspektivet. I anden del gennemgås psykoterapeutisk behandling af forskellige psykiatriske lidelser. I denne del er udgangspunktet altså den psykiske lidelse, og herudfra beskrives de forskellige psykoterapeutiske retningers tilgang til at behandle denne lidelse.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Forfatter: Francisco Alberdi, Bent Rosenbaum, Per Sørensen, red. Forlag: Hans Reitzels Forlag Sider: 716 Pris: 600 kr.
Caption
Forfatter: Francisco Alberdi, Bent Rosenbaum, Per Sørensen, red. Forlag: Hans Reitzels Forlag Sider: 716 Pris: 600 kr.
Sidebar placering
Venstrestillet

I tredje del behandles generelle emner. Det drejer sig om samtidig behandling med medicin og psykoterapi, psykoterapiforskning, supervision og uddannelse i psykoterapi.

Bogens styrke er, at den giver et opdateret overblik over psykoterapiens meget komplekse felt med en imponerende referenceliste. Den kan derfor både læses i sin helhed og anvendes som opslagsbog. Det er ambitiøst at ville dække så bredt et felt i en enkelt bog, og både de psykodynamiske teorikapitler og det systemiske kapitel, som bygger på et meget anderledes tankesæt, kan være svære at forstå i så kort en form. De to sidste dele af bogen med beskrivelser af praktiske tiltag over for forskellige lidelser, hvor man også kommer ind på de mange integrative tiltag mellem de forskellige terapiretninger og de generelle emner inden for psykoterapi, fungerer godt. De fleste af forfatterne har deres uddannelse og virke inden for den psykodynamiske retning, som derfor får en vis overvægt. Den kropsligt forankrede terapi er kun sporadisk dækket. I bogen klargør og dokumenterer man, at ingen psykoterapeutisk retning har en universel forrang frem for andre. Behandling af psykisk lidelse er meget kompleks, og der er brug for forskellige tilgange, fordi mennesker er forskellige. Bogen vil give et godt overblik og vække nysgerrighed på yderligere viden for alle, der arbejder med psykoterapi.

Overlæge, dr.med. Pia Jacobe Rubin

E-mail: pia.rubin@gmail.com

Interessekonflikter: ingen

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
65376
Authors

Overlæge, dr.med. Pia Jacobe Rubin

0 likes