Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Sjette og reviderede udgave af Klinisk Neurologi og Neurokirurgi er en ganske omfattende lærebog. Som i de tidligere udgaver indledes bogen med generelle kapitler bl.a. om nervesystemets opbygning samt symptomer og fund ved de hyppigste skader i nervesystemet. De indledende kapitler tjener således som en særdeles velskrevet og velillustreret indføring i neurologisk og neurokirurgisk undersøgelsesteknik og dermed også som en relevant genopfriskning af den mest nødvendige viden om neuroanatomi, så man med størst muligt udbytte kan læse resten af bogen.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Redigeret af Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris og Per Soelberg Sørensen Forlag: FADL's Forlag, 2015 Sider: 791 Pris 979,95 kr.
Caption
Redigeret af Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris og Per Soelberg Sørensen Forlag: FADL's Forlag, 2015 Sider: 791 Pris 979,95 kr.
Sidebar placering
Venstrestillet

Efter denne indledning følger kapitler opdelt efter sygdomskategorier. Igen velskrevne og velillustrerede. På trods af de mange forskellige forfattere og det naturlige overlap mellem sygdomsgrupper og sygdomsmanifestationer er der kun få gentagelser i de forskellige afsnit og ofte med henvisning til andre relevante steder i bogen.

Hvert kapitel indeholder gode og overskuelige opsummerende faktabokse/tabeller, som bl.a. indfører læseren i mulige differentialdiagnoser til hver enkelt sygdomskategori. Endvidere afsluttes hvert kapitel med enkelte referencer og forslag til supplerende litteratur.

Denne 6. udgave af Klinisk Neurologi og Neurokirugi er opdateret på en række områder sammenholdt med de tidligere udgaver og flot illustreret med relevante farvefotos. På trods af den hastige udvikling inden for specialerne er meget af den nyeste viden og nyere kirurgiske armamentarium tilføjet.

Bagerst i bogen findes et basalt neurologisk journalkoncept udarbejdet i lommeformat.

Opsummering: Denne 6. udgave af Klinisk Neurologi og Neurokirurgi er en opdateret version af en i øvrigt særdeles anbefalelsesværdig lærebog inden for specialerne. Den kan med fordel anvendes som lærebog på medicinstudiet, af yngre læger under basisuddannelse og af læger i introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i neurologi og neurokirurgi.

Overlæge, forskningsleder Frantz Rom Poulsen

E-mail: frantz.r.poulsen@rsyd.dk

Interessekonflikter: ingen

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
65386
Authors

Overlæge, forskningsleder Frantz Rom Poulsen

0 likes