Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Dermatovenerologien er et klinisk fag med stor alsidig patientkontakt, hvor klinisk undersøgelse alene ofte fører til korrekt diagnose. Det er denne spændende verden, som bogens respekterede forfatterkvartet her med stort held indfører læseren i. Det er tydeligt, at bogen er gennemskrevet; der er mange opdateringer. Det er f.eks. skræmmende

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Andersen K.E., Iversen L., Bredsted H. et al.; Klinisk dermatologi og venerologi" København. Nyt fra Munksgaard. 2014 312 sider. Pris 565kr. ISBN 97-8876-2812-17-8
Caption
Andersen K.E., Iversen L., Bredsted H. et al.; Klinisk dermatologi og venerologi" København. Nyt fra Munksgaard. 2014 312 sider. Pris 565kr. ISBN 97-8876-2812-17-8
Sidebar placering
Venstrestillet

at se, at incidensen af malignt melanom er steget fra knap 1.500 som anført i 3. udgave, der udkom i 2010, til 2.100 i denne udgave af bogen. Derudover er der en del nyheder i venerologiafsnittet, som på nogle punkter er mere opdateret end de kliniske retningslinjer i Danmark. Desværre har der også indsneget sig et par fejl under omskrivningen, f.eks. er Trichomonas vokset og blevet 1.000 gange større, end den lille protozo plejer at være.

Da bogen er beregnet for medicinstuderende, har jeg bedt mine studerende om deres mening. Generelt er der tilfredshed, men de finder, at det er forvirrende, når samme sygdom har flere navne som f.eks. seboroisk dermatitis, der ligeledes kaldes seboroisk eksem, dermatitis seborrhoica og pit. simplex. For en speciallæge er det oplagt, at der er tale om samme sygdom, men for en studerende, som lige er blevet introduceret til specialet, virker det unødigt forvirrende, så et mere konsekvent valg af, hvilket navn der anvendes, vil være at ønske. Samtidig understreger dette, at vi i dermatologien slæber rundt på for mange ofte forvirrende diagnosenavne. Som underviser savner jeg tabeller over aknebehandlinger, som har været med i de foregående udgaver, men som man ikke har fundet plads til i denne udgave.

Layoutmæssigt er farverne på tabellerne mere afdæmpede end i de tidligere udgaver, mens billederne fortsat står knivskarpt, hvilket samlet gør bogen mere indbydende at læse i sin helhed. Endelig er der som noget nyt mulighed for at tilgå en e-bogversion, så man slipper for at slæbe rundt på den fysiske bog. Der er således flere gode grunde til at få opdateret sit fagbibliotek med den 4. udgave af Klinisk dermatologi og venerologi.

Overlæge ph.d. Kristian Kofoed

E-mail: kristian.kofoed@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
34015
Authors

Overlæge, ph.d. Kristian Kofoed

0 likes