Hvad er socialmedicin og rehabilitering – og er det egentlig et arbejde for »rigtige« læger?
I bogen Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering forklares på glimrende vis, hvad socialmedicin og rehabilitering er, hvad den bio-psyko-sociale sygdomsmodel er, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt kun at se på sygdom ud fra et biomedicinsk synspunkt.
Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering beskæftiger sig med spørgsmål som, hvorfor nogle mennesker kommer sig godt over et sygdomsforløb, mens andre med samme sygdom vedbliver med at være syge og mister tilknytningen til arbejdsmarkedet til trods for, at de er biomedicinsk raske eller velbehandlede
I bogen defineres klinisk socialmedicin som »den lægelige praksis, der har til formål at udvikle optimal funktionsevne på trods af tilstedeværende eller oplevet sygdom og svækkelse«. Rehabilitering defineres af WHO som »en række af indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund«. Som et bud på en model, der kan anvendes af alle faggrupper i alle sektorer, introduceres WHO's ICF-model som en fælles ramme for at forstå funktionsevne og rehabilitering. Der er endvidere særskilte kapitler om truede grupper.
I 2. udgave er der taget højde for de ændringer, der er sket på den lovmæssige side siden udgivelsen af 1. udgave, med ændrede sygedagpengeregler, indførelse af rehabiliteringsteam, sundhedskoordinatorer, ressourceforløb, mikrofleksjob og ændring af ydelser ifm. med dette.
Bogen bibringer en forståelse af, at hvis man som læge skal være med til at bringe sin patient tilbage til et meningsfyldt liv, nytter det ikke kun at se på diagnose og behandling. Man er også nødt til at se på rehabilitering. Så svaret på indledningsspørgsmålet er: ja, socialmedicin og rehabilitering er et arbejde for »rigtige« læger, og i bogen forklares det hvorfor. Den er absolut anbefalelsesværdig til alle læger.
Afdelingslæge Anna Meldgaard, Esbjerg
E-mail: ANNESB@rm.dk
Interessekonflikter: ingen