Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Bogen er skrevet af en svensk hjerneforsker og en videnskabsjournalist, og den indledes med en beskrivelse af smerter hos nyfødte og ender med råd til pårørende om lindrende behandling til døende. Det gennemgående tema er dog kroniske smerter og gevinsten for patienten (og familien) ved at engagere sig i behandlingen. Målet er kontrol af smerterne gennem fysisk træning og accept af kronisk smerte som en tilstand og ikke midlertidig sygdom. Patientcases anvendes gennemgående som eksempler på egen omsorg.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Ingvar M., Eldh G.: Hjernen styrer smerterne, sådan styrer du hjernen. København. Dansk Psykologisk Forlag 2014 Sider 190. Pris 278 kr. ISBN: 978-87-7706-972-7
Caption
Ingvar M., Eldh G.: Hjernen styrer smerterne, sådan styrer du hjernen. København. Dansk Psykologisk Forlag 2014 Sider 190. Pris 278 kr. ISBN: 978-87-7706-972-7
Sidebar placering
Venstrestillet

Budskabet er tydeligst i kapitlet om rygsmerter. Mere problematiske er kapitler, hvor forfatterne hyppigt skifter emne, hvilket må forvirre læserne mere, end det informerer.

Kognitive terapiformer får en central placering i bogen. Konventionelle og adjungerende analgetika samt de nyere biologiske lægemidler gennemgås kortfattet, men sagligt. Nogle kapitler er omhyggeligt forsynet med noter om relevante lægemidler, mens der andre steder i bogen skiftevis anvendes generiske navne og danske handelsnavne, hvilket nemt kunne være rettet.

Placebo spiller en vigtig rolle, ikke kun ved ”alternativ behandling”. Effektiv placebo stiller store krav til behandlerne med hensyn til nærvær og engagement. Her introduceres begrebet ”empatitræthed” i stedet for det mere brugte ”udbrændthed”. Akupunktur får et kritisk eftersyn. Forfatterne fremlægger dokumentation for, at virkningen kan tilskrives placebo, hvilket ikke nødvendigvis skal opfattes negativt, men som et udtryk for tillid mellem behandler og patient! Næppe et synspunkt, som vil vinde mange tilhængere blandt medlemmerne i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur! Til gengæld anbefales mindfulness og yoga på baggrund af systematiske reviews af kliniske kontrollerede undersøgelser.

Bogen er primært tiltænkt smertepatienter og pårørende. Teksten er forsynet med referencer, som formentlig vil være en udfordring for de fleste patienter, men nok er tiltænkt de sundhedsfaglige behandlere.

Bogen er generelt læsværdig og visse steder tankevækkende.

Overlæge, ph.d. Thomas Peter Enggaard

E-mail: t.enggaard@dadlnet.dk

Interessekonflikter: tilknytning til Grünenthal Denmark Aps som advisory board-medlem i perioden 26. maj 2010-14. februar 2012.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
35727
Authors

Thomas Peter Enggaard

0 likes