Den er i en flot rød farve, og farvebillederne er fine. Teksterne er kulturhistoriske essays ordnet kronologisk fra oldtid til nutid.
Omkring 500 f.kr. fartede Demokédes ifølge Herodot rundt på sygebesøg i Tyrkiet og det græske arkipelag, en historie, der er lige så frisk som Odysseus' havluft. Tusind år senere plagedes kejser Justinian i Byzans af podagra, som man behandlede med ekstrakt af kolkicinholdige knolde af høsttidløs!
I artiklen overvejes det, om tidens store hyppighed af urica kan have sammenhæng med kronisk blyforgiftning, men fældende beviser findes ikke. I næste artikel er vi i Montaignes Frankrig, og hans forhold til sin nyrestenssygdom og til lægerne omtales i en række strøtanker, der afslører en mand, som i filosofisk abstraktion mener noget helt andet om læger, sygdom og helbredelse, end han mener om egen sygdom og behandling. Fra Aarhus får vi en påmindelse om, at lægen Harald Selmer midt i 1800-tallet blev foregangsmand for dansk psykiatri ved at fremme byggeriet af Risskovs første »moderne« sindssygehospital.
Artiklen om undersøgelserne af »biologisk elektricitet« udvider perspektivet ved at fortælle om kampen med usikre målemetoder i biofysikkens barndom. Opdagelsen af K-vitamin og den dertil nært knyttede erkendelse af årsagen til sødkløversyge hos kvæg, som gav os dikumarol som lægemiddel, er essentielt spændende. Henrik Dam, den indesluttede alvorsmand, fandt vitaminet, og den sprudlende Karl Link gav os antikoagulansbehandlingen og rottebekæmpelsen. Vi får forelagt de historiske skridt mod den moderne klinik og udpluk af Foucaults oververvejelser derom i bogen »Naissance de la clinique«. Med Foucault forholder det sig dog sådan, at han i udpluk oftest er uforståelig, fordi han i reglen overlader forståelsen til læserens egne tanker.
Ingen medicinhistorisk videnskab, men godt, at ildsjæle kan komme til orde.
Leif Sestoft, fhv. overlæge, dr.med.
E-mail: navicula@navicula.dk
Interessekonflikter: ingen