BLOG: Svinehund i snor

Forleden tog nogle afdelinger på Sygehus Lillebælt i Kolding et usædvanligt og modigt skridt.

Personalet: pæne piger og drenge, der selv i søvne er parat til at erklære, at de selvfølgelig behandler alle patienter lige, konfronterede deres egne fordomme overfor patienterne på en temadag med overskriften: ”Kom i kontakt med din indre svinehund”.

Jeg var så priviligeret at være inviteret med som oplægsholder.

Og i kontakt med dyret – det kom vi. Personalet tog modigt livtag med deres egne antipatier i forhold til patienterne. Indledningsvist gennem en fortælling af tidligere sygeplejerske og forfatter Lotte Trolle, som i et kort essay, havde beskrevet sin oplevelse af at skulle tage sig af en meget overvægtig patient.

Patientens overvægt og manglende evne til at tage sig af sig selv tricker sygplejersken, og hun er ikke i stand til at gennemføre sit arbejde.

Havde fortællingen om sygeplejerskens væmmelse ved en overvægtig krop stået alene, ville den blot blive en reproduktion af eksisterende stereotyper.

Men netop fordi hun i sin fortælling står ved sin egen umiddelbare reaktion, og samtidig holder den ud i stiv arm for at vurdere, om den så er OK i forhold til patienten, blev den en hjælp til at komme videre.

Kend din hund

Med temadagen havde personalet på Sygehus Lillebælt i Kolding indset, at man kun kan få magt over sin indre svinehund, hvis man anerkender at den er der.

I løbet af programmet kom flere eksempler frem, som bar diskussionen videre. Et af dem, var en overvægtig patient, som var på vej for at blive indlagt. En af temadagens deltagere fortalte, hvordan de havde diskuteret om ikke patienten lige vejede lidt for meget til at være hos dem. Og det var ikke af hensyn til den bedste behandling for patienten, men fordi patienten tilhørte en uønsket kategori.

Og det er altså ikke fordi, de har et særligt problem på Sygehus Lillebælt. Måske endda tværtimod. De har bare valgt at tage det frem i lyset for at gøre noget ved det. Og det er den eneste vej frem, hvis man mener at alkoholikere, stofmisbrugere, overvægtige, rygere, etniske minoriteter og andre, der ikke lige passer ind i kategorien ”den gode patient” rent faktisk skal have en lige så god behandling som alle andre.

Når hunden styrer

Undersøgelser viser på forskellig vis, hvordan ligebehandling langt fra er en selvfølgelighed i sundhedssektoren. En undersøgelse viser eksempelvis at patienter, som personalet finder ”besværlige” bliver udskrevet hurtigere, mens andre undersøgelser viser, hvordan nogle patienter ikke bliver tilbudt den samme behandling som andre.

Et frisk eksempel er fra hjemløseavisen Hus Forbi i juli, som kunne fortælle om en syg stofmisbruger og hjemløs, der blev udskrevet til gaden. Og i min egen bog for Sundhedstyrelsen om stigmatisering, fortæller en kvinde, hvordan hendes behandling efter et trafikuheld blev forsinket i flere dage, fordi personalet brugte tiden til at diskutere, om hun nu kunne være i et stativ, der skulle stabilisere hende.

Kvinden kunne vel at mærke være i stativet og var de facto ikke større end en stor bodybuilder, men hendes overvægt blændede personalets evne til at tænke løsningsorientret.

Normale sociale processer

Min påstand er, at diskriminationen hverken sker bevidst eller fordi personalet er onde. Det sker, fordi personalet er fanget ind af normale, sociale processer af inklusion og eksklusion: af dem og os.

På den måde har vi alle vores helt private ”svinehund”, som hjælper os med at definere, hvem vi selv er i forhold til ”de andre”. Det kan være nyttigt for vores egen identitet og forståelse af verden.

Men hvis vi glemmer at føre vores hund i snor, ved at være bevidste om, hvad den har gang i, så er det den får lov at styre vores forhold til andre mennesker. Så er det vi kan glemme at den anden også er et rigtigt menneske med krav på vores respekt. Så er det, vi begynder at lade sterotyperne styre vores forhold til den enkelte. Og så er det, vi forskelsbehandler der, hvor vi egentlig mener, vi vil behandle lige.

Læs også:

Med “åh-nej patienten” på dagens “to do” liste

• Finlay, L. (1997) Good patients and bad patients: how occupational therapists view their patients/clients, British Journal of Occupational Therapy, 60(10): 440-446.

Læs Mette Breinholdts blog: W(h)ite World på: www.witeworld.wordpress.com

Følg Mette Breinholdt på twitter: @mettebreinholdt