Som dekan er man garanteret mindst to gode stunder på hvert semester. Når man siger goddag til de nye studerende, og når man siger farvel til de færdige kandidater. Begge begivenheder er fyldt med fest og forventning. Dagen for studiestart på medicinuddannelsen i august var ingen undtagelse. Her mødte jeg en flok forventningsfulde og motiverede unge mennesker, som netop var kommet ind på deres drømmestudie.
Nogle af de studerende har haft en mere kringlet ansøgningsvej til studiet end de øvrige. Det gælder de 96 studerende, som er kommet ind via kvote 2. I år var det dobbelt så mange som tidligere, og de studerende blev udvalgt efter en optagelsesprøve, der er taget i brug for første gang i år.
Ansøgerne gennemførte en multiple choice question-test samt korte interviews, hvor deres evner inden for kommunikation, empati, samarbejde og robusthed blev vurderet af et bredt sammensat hold af videnskabelige medarbejdere fra fakultetet.
Vi spurgte ikke ansøgerne om antallet af sommerfugle i maven før deres tests og interviews. Der har formentlig været livlig aktivitet. En spændt forventning var der i al fald været hos os, som har fulgt udviklingen af den nye optagelsesmodel nøje.
Den første evaluering tyder på, at vi reelt giver ansøgerne en »second chance«. De studerende, som er optaget via kvote 2, har et lavere karaktergennemsnit end det aktuelle adgangskrav for kvote 1.
Og hvad er så formålet med en fordobling af kvote 2-studerende? Bedre læger? Reduktion af frafald? At give nogle unge (umodne) drenge en chance mere, fordi de først sent finder ud af, at de gerne vil være læger?
Svaret er nok et miks af det hele. På medicinuddannelsen på Aarhus Universitet er vi som på alle andre uddannelser optaget af at nedbringe antallet af studerende, som dropper ud af studiet. Vi har også en idé om, at vi får bedre læger, hvis de studerende og dermed den fremtidige lægestand afspejler befolkningens sammensætning.
Vi synes til gengæld ikke, at det er uretfærdigt, at studiepladserne på kvote 1 går til flittige piger. Vi mener ikke, at det er gangbart systematisk at prioritere unge drenge fra ikke-uddannelsesvante hjem på bekostning af den nuværende studentersammensætning, hvor der er mange studerende (piger), som kommer fra hjem med gode økonomiske og sociale forhold.
Den nye optagelsesprøve, som afdækker den potentielle studerendes evner og motivation for at blive læge, kan vise sig at være dén model, vi har brug for på medicinstudiet. Det vil vi få vi afklaret i løbet af de kommende år ved at følge denne årgang nøje.
Tilbage er så bare at ønske alle de nye medicinstuderende en rigtig god studiestart.
Allan Flyvbjerg (f. 1959) er uddannet læge og dr.med. ved Aarhus Universitet.
Han har siden 2005 været professor – først i eksperimental medicin og siden 2009 i klinisk endokrinologi – på Aarhus Universitet og har, ud over en omfattende forskningspublikation og klinisk erfaring med patientbehandling, bestridt adskillige tillidshverv og ledelsesposter, herunder formandskabet for Diabetesforeningen mellem 2000 og 2011.
Sundhedsdekan ved Health, Aarhus Universitet 2010.
Begynder i dette efter år som direktør i Steno Diabetes Center Cph.
Allan Flyvbjerg (f. 1959) er uddannet læge og dr.med. ved Aarhus Universitet.
Han har siden 2005 været professor – først i eksperimental medicin og siden 2009 i klinisk endokrinologi – på Aarhus Universitet og har, ud over en omfattende forskningspublikation og klinisk erfaring med patientbehandling, bestridt adskillige tillidshverv og ledelsesposter, herunder formandskabet for Diabetesforeningen mellem 2000 og 2011.
Sundhedsdekan ved Health, Aarhus Universitet 2010.
Begynder i dette efter år som direktør i Steno Diabetes Center Cph.
<p>I sit sidste blogindlæg som dekan ved Aarhus Universitet reflekterer Allan Flyvbjerg over de 96 studerende, der i år er blevet optaget via kvote 2.</p>