Der er mange gode historier at fortælle fra almen praksis. Nogle historier fylder mere for den enkelte læge end andre.
Jeg har tidligere mødt et ældre ægtepar i mit arbejde som praktiserende læge. De var utroligt velbevarede og manden kørte bil endnu. Hustruen havde været lidt forvirret og deprimeret en tid, men ellers fysisk i fin form.
Jeg mødte oftest manden i klinikken. Han var lidt dårligt gående og havde lidt ryggener. Snakken om de fysiske skavanker blev som regel hurtigt overstået og i stedet nød jeg hans beretninger fra en svunden tid - fra ungdommens vår og den første forelskelse til beretninger fra besættelsestiden. Hans malende beskrivelse af lysglimtene fra bomberne der faldt ned over Nordtyskland og bragene fra dem, slugte jeg råt! Efterhånden var hans beretninger om gamle dage næsten blevet det væsentlige i konsultationen for ham og jeg...
Jeg blev ringet op en morgen i telefontiden af manden. Hustruen var ikke helt sig selv endnu, så jeg besluttede mig for at tage på sygebesøg hos ægteparret. Om eftermiddagen, da jeg kom forbi ægteparret, blev jeg budt indenfor til sodavand og en snak. Hustruen virkede deprimeret og var sat i behandling med antidepressiv medicin ugen forinden. Intet fysisk at finde på hende.
Da jeg gjorde antræk til at bryde op, udbrød manden: 'jamen, du er da først lige kommet! Nu skal du se... Jeg henter lige kaffen og kagen'... Inden jeg fik set mig om, sad jeg begravet i billeder fra deres guldbryllup og med tre stykker kage og fire kopper kaffe i maven. Det fine kaffestel fra sølvbrylluppet var taget i brug, nu hvor lægen var kommet forbi.
Efter besøget tænkte jeg, at det her bestemt ikke var noget, der kunne måles eller vejes på nogen 'djøf- vægt'. Jeg havde brugt en time på at lytte og give det ældre ægtepar tryghed og tid til at fortælle om deres bekymringer. Ingen blodprøver var taget og intet målbart at tage med tilbage.
I min bog et vigtigt og meningsfyldt sygebesøg med masser af almen medicinsk arvemasse i.
Per Pedersen blev specialæge i almen medicin i 2010 og er i dag praktiserende læge i Svendborg.
Per Pedersen blev specialæge i almen medicin i 2010 og er i dag praktiserende læge i Svendborg.
Registreringer, kontrol og regneark kender medarbejderne i sundhedsvæsenet alt til. Regneark og kontrolforanstaltninger fylder en del i bestræbelserne på at holde udgifterne nede i et politisk ønske om konstante effektiviseringer. Kontrol og registrering er også en del af den almen medicinske hverdag, hvilket naturligvis er en vigtig del af en klinisk hverdag.
God behandling og god plejeomsorg af patienter i sundhedsvæsenet burde være kongruente med effektivitet og kontrol. Effektiviseringer og kontrolforanstaltninger bør dog ikke overskygge 'den gode patientbehandling'. Faren ved kontrolforanstaltninger er, at man i jagten på pæne tal på bundlinjen, risikerer at tabe på patienttilfredshed, plejeomsorg og behandlingskvalitet.
I almen praksis har man mulighed for at møde patienten i relation over tid. Den almenmedicinske kernekompetence er blandt andet at se ændringer i tilstand eller relationer over tid. En ændring i patientens tilstand, der vækker lægens bekymring, kan ikke nødvendigvis måles eller vejes. Bekymringen bygger på en fornemmelse af 'noget', der sammen med viden om helbred og relationer giver anledning til udredning for sygdom.
Min frygt er, at der i fremtidens primærsektor ikke bliver tid til at lytte, tid til meningsfulde sygebesøg og tid til opbygning af nære patient- lægerelationer.
Digteren Benny Andersen skrev engang:
”Når jeg synger min klagesang for dig,
er det, for at du skal høre min sorg!
Det er ikke en stil, du skal rette i.”
<p>Min frygt er, at der i fremtidens primærsektor ikke bliver tid til at lytte, tid til meningsfulde sygebesøg og tid til opbygning af nære patient- lægerelationer.</p>