Integrationsminister Manu Sareen erkender at integrationen ikke er god nok, i hvert fald bedømt på, at for mange indvandrere står udenfor arbejdsmarkedet og det er dyrt.
En regnorm har to ender og det har integrationen også: løsningen i den ene ende og problemet i den anden. Einstein sagde, at han ikke var klog – han beskæftigede sig bare mere med problemet end med løsningen. En bedre forståelse af problemet giver (næsten) løsningen.
Somaliere har et udmærket begreb, boofis, der beskriver den samlede helbredsmæssige konsekvens af, at være vokset op med krig og frygt og en flugt fra utrygheden, for at ende op i et land med et usundt vejr, dårlig luft, et svært sprog og kryptiske regler: man bliver syg, træt og får smerter i hoved, muskler og led. Kort sagt boofis.
Alle mennesker der er vokset op i krigs- og uroplagede lande er i risiko for at få boofis. Flygtninge kan være så påvirkede af boofis, at de ikke kan finde rundt, ikke kan løse problemer og ikke kan lære nyt, f.eks. dansk. Og så får man ikke et arbejde. Hvis vi vil integration må vi også forstå boofis problemet. Og det kan ikke nytte, at vi venter med at gøre noget til det er for sent: når familien falder ud af arbejdsmarkedet, børnene har sparsomt udbytte af skolen og kommunen presser. Boofis skal tages alvorligt og vi skal beskæftige os aktivt med det fra flygtningenes første dag i Danmark, i stedet for passivt at se til, mens flygtningefamilier falder fra hinanden 10-15 år senere. Kuldsejlede forældre giver kuldsejlede børn og børn kan arve boofis.
Morten Sodemann er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1989 og speciallæge i infektionssygdomme. Han blev ph.d. i 1996 på en afhandling om behandlingen af alvorlige infektioner blandt børn i Guinea-Bissau, Vestafrika. I sin forskning har han især fokuseret på malaria, diarre og andre hyppige infektioner og deres indflydelse på folkesundheden i Afrika. Morten Sodemann har siden 2008 været leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Han er formand for Global Health Minders tænkenetværket samt medstifter og medlem af bestyrelsen for Forskningsnetværket for migration, etnicitet og sundhed (MESU).
Morten Sodemann er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1989 og speciallæge i infektionssygdomme. Han blev ph.d. i 1996 på en afhandling om behandlingen af alvorlige infektioner blandt børn i Guinea-Bissau, Vestafrika. I sin forskning har han især fokuseret på malaria, diarre og andre hyppige infektioner og deres indflydelse på folkesundheden i Afrika. Morten Sodemann har siden 2008 været leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Han er formand for Global Health Minders tænkenetværket samt medstifter og medlem af bestyrelsen for Forskningsnetværket for migration, etnicitet og sundhed (MESU).
Det kræver et jern helbred og hårdt arbejde at finde ny identitet, opfinde nye familieroller, lære sprog, finde plads på arbejdsmarkedet og de sociale koder. Som en patient sagde ”Jeg kan ikke løse nogen problemer i Danmark – det er jo ikke rigtig mit land”.
Flygtninge har behov for støtte til at løse problemer, tryghed og sikkerhed i opholdsgrundlaget. Stress kender de fleste, men et liv i krig og flugt sætter flygtninge i en kompleks situation som etniske danskere ikke forstår. Det er målet, at flygtninge selv kan løse problemer i et land som de oplever som deres. Men det kræver at politikerne tager boofis problemet alvorligt og dvæler lidt længere ved at forstå mekanismerne bag det. Så kommer løsningen (næsten) af sig selv. Bedre Integration kræver mindre boofis, så lad os starte med det.
<p>Alle mennesker der er vokset op i krigs- og uroplagede lande er i risiko for at få boofis, så hvis vi vil integration må vi også forstå boofis problemet. </p>