BLOG - Mikael Skov Mikkelsen: Filmbranchens Dogme-regler anvendt på it

Fri leg eller kreativt benspænd? Innovation kan udføres på mange måder. Når det gælder udvikling af sundheds-it, så mener jeg, at vi skal agere nytænkende men samtidig også ansvarligt i forhold til de rammer vi agerer indenfor. Princippet i filmbranchens Dogme-regler finder jeg her inspirerende. Med Dogme-reglerne skabte man noget helt nyt, men inden for en ramme af 10 såkaldte ’benspænd’.

Professionel innovation

Filminstruktører som Lars von Trier og Thomas Vinterberg lever af nye ideer. De er derfor tvunget til at sætte innovation ind i en professionel ramme. Med Dogme-manifestet fra 90’erne havde denne gruppe filmskabere stor succes med at skabe et miljø for banebrydende film – og det med 10 kreative ’benspænd’ som stram ramme.

Når det handler om innovationsarbejdet indenfor sundheds-it, er der en række strategiske hensyn at tage. Man kunne kalde disse hensyn for ’benspænd’. De sætter de rammer, der kan innoveres indenfor. For mig at se er vejen frem, at vi helt sikkert fortsat skal arbejde meget med nytænkning – men inden for de strategiske rammer sundhedsvæsenet opererer under. Målet er herigennem at skabe nye, innovative – men også ansvarlige og anvendelige løsninger.

Rammerne

Dogme-folkene valgte selv deres ’benspænd’ for at sætte gang i nytænkningen. Det gør vi ikke. Faktum er, at sundheds-it i dagens Danmark er et resultat af en lang række strategier og tiltag på lokalt, regionalt, nationalt og til en vis grad også internationalt niveau. Dertil kommer så den løbende standardisering indenfor og på tværs af regionerne. Vi skal altså agere innovativt inden for et område, hvor rigtig meget er strategisk rammesat, reguleret og standardiseret. Og er blevet det med det formål at skabe bedre, mere effektivt og sammenhængende sundheds-it på tværs af landet. Derfor giver det også god mening, at innovationen foretages inden for de rammer.

Ansvarligt udviklingsarbejde

For at sikre den gode sundheds-it innovation – den, som ”passer ind i omgivelserne” og er anvendelig i den kliniske hverdag – skal man tage hensyn til de økonomiske rammer, strategier, planer etc., der allerede er lagt. Det giver mening at lægge sig i naturlig forlængelse af de linjer og de svære beslutninger, der allerede er truffet, som led i den løbende modernisering og standardisering på sundheds- og sundhedsteknologiområdet. Og hvis vi fx ser standardiseringen som et kreativt benspænd, så indebærer den helt nye perspektiver for innovation. For jo mere standardiserede arbejdsgange eller samvirkende infrastruktur vi fx har på tværs af landet, des lettere kan de nye ideer, der tager udgangspunkt heri alt andet lige bredes ud og komme rigtig mange klinikere - og i sidste ende patienter til gavn. Standardisering og de givne strategiske rammebetingelser kan på den måde betyde større gennemslagskraft for innovationen og de gode ideer.

Samlet set mener jeg, at vi skal innovere med tanke på dét, der kan bringes til at fungere så bredt som muligt, og som bygger videre på og tager hensyn til de rammer, der allerede findes. Vi skal således arbejde kreativt med ’benspændene’ fra omgivelserne og derigennem sørge for, at innovationsarbejdet bliver til gode nye løsninger til gavn for borgere og for brugere.