BLOG - Kristian Sandahl: Sådan var Børnedage 2014

Den 11. maj klokken 11.32 spæner jeg ned ad trappen på Valby Station kun for at se toget mod Roskilde langsomt trille af sted ud af perronen – jeg er allerede for sent på den, og det er mere held end forstand, at det næste tog mod Roskilde afgår 5 minutter senere.

Starten på dagen har været travl med mange små gøremål, og det er først, da jeg har 20 minutter alene i toget, at jeg rigtigt begynder at glæde mig til de næste dage i Roskilde.

Under børnedagene - Dansk Pædiatrisk Selskabs årlige konference - skulle jeg og 4 andre stud.med’er sørge for diverse praktiske opgaver, det være sig alt fra uddeling af værelser til håndtering af for sene tilmeldinger og at lave en deltagerliste, inden man skal ind for at høre et foredrag om den nyeste forskning indenfor autoimmun encephalit.

Under konferencen var den sværeste opgave at få gennet folk ind i auditorierne til tiden, selvom vi havde hjælp fra temasangen fra filmen TopGun som signal til, at pausen var slut. Generelt var det sådan, at når der ikke var noget at lave, fik vi muligheden for at være med til oplæggene og sessionerne.

Jeg er imponeret over, hvor bredt Børnedagene favner, og det synes jeg var en af de meget spændende facetter ved konferencen. Der var emner om alt fra akut pædiatri med case-baseret undervisning i anafylaksi til mere ”nørdede” epigenetiske foredrag – det sidste var nok et af de foredrag, jeg til dato har haft sværest ved at følge med i.

Der var organisation af akutmodtagelsen. Der var socialpædiatri med fokus på håndtering af børn udsat for neglect. Der var foredrag om Tourette – og sådan kan man blive ved.

Jeg kunne som tilhører fornemme, at oplægsholderen virkelig brændte for sit emne og på den måde nåede publikum. Det gjorde, at emner som ellers ikke normalt er min hovedinteresse fængede mig.

Det var virkelig fedt at opleve så mange mennesker samlet på et sted, som virkelig brændte for det, de laver, og det vil være umuligt for mig at vælge et favoritoplæg. Og dog – ved nærmere eftertanke var der nok specielt et oplæg, som var sjovt for mig at opleve. På konferencens 2. dag var der 3 parallelsessioner med hhv. ph.d., forskningstræning og frie foredrag. Under de frie foredrag havde en tidligere studiekammerat, nu forskningsårsstuderende, Louise Aas Nielsen, fået lov til at holde oplæg. Det var en virkelig fed oplevelse for mig at se hendes foredrag, dels fordi hun gjorde det ualmindeligt godt, men også fordi det viste hvor bredt konferencen favnede.

Det er godt, at der er plads til både etablerede navne som til nye side om side på sådan en konference. Det er muligt, at det ikke er noget særligt for Børnedagene, men det var den første medicinske konference, jeg har deltaget i, så det er de briller, jeg har på.

Naturligvis var der også plads til alt det udenom foredragene, og her tænker jeg naturligvis på frokostbuffet, kagebord, medicinerrevy samt festmiddag – 4 ting det er svært at sammenligne, selv når man tænker på værdien af en buffet for en studerende.

Alt i alt kan jeg tage fra Børnedagene 2014 med en ordentlig mundfuld inspiration i kufferten og bare glæde mig til Børnedagene 2015.