Til årsskiftet starter akkreditering af landets praktiserende læger, idet de første surveys finder sted den 6. januar. Som led i forberedelserne er der på Lægedagene mulighed for at besøge IKAS’ stand, hvor man kan få afklaret tvivlsspørgsmål og i det hele taget få information om, hvad akkreditering og surveybesøget går ud på.
Vi håber naturligvis, at mange vil besøge os på standen, hvor vi bl.a. gerne vil skabe klarhed over nogle af de emner, som vi har oplevet har skabt usikkerhed blandt læger og personale i praksis.
Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvor mange dokumenter man egentlig skal oprette i forbindelse med akkrediteringen. Det er vores indtryk, at der generelt er tale om, at kravet til skriftlighed overvurderes - og dette bekræftes også af de første erfaringer fra surveys hos de praktiserende speciallæger. For den almindelige, mindre praksis stilles der faktisk kun krav om fem skriftlige dokumenter, samt en beskrivelse af klinikkens plan for kvalitetsovervågningen. For større praksis, hvor flere faggrupper er involveret, kan der være tale om, at enkelte yderligere procedurer skal beskrives skriftligt.
Klinikken kan naturligvis vælge at lave skriftlige retningslinjer udover, hvad akkrediteringen kræver, men det er vigtigt, at man gør det, fordi det giver god mening i ens egen praksis - og ikke, fordi man tror, at surveyorne vil efterspørge det.
Tilsvarende har vi konstateret en vis usikkerhed, når det handler om hygiejnekravene. Her kan vi nu henvise til publikationen ”Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for almen praksis”, der netop er udsendt af Statens Serum Institut. Retningslinjerne er et resultat af et samarbejde imellem DSAM og Statens Serum Institut, og de har en form, der gør at retningslinjerne kan understøtte klinikkens arbejde at implementere akkrediteringsstandarderne. Retningslinjerne skal således ses som bedste nationale praksis, og de udgør dermed referencerammen for surveyornes vurderinger i forbindelse med hygiejnestandarden. Også på dette område er der et stort udbud af leverandører af rengøringsmidler, serviceaftaler, standardprocedurer mv, og det er vigtigt, at man også i den forbindelse er opmærksom på ”overimplementering”, dvs ikke at indkøbe udstyr eller indrette kontrolmekanismer, der rækker ud over, hvad der er behov for, og hvad standarderne reelt kræver.
Også når det gælder journalaudit er der en vis usikkerhed vedrørende omfanget af den krævede dokumentation. Her skal der gennemføres audit på 20 journaler per ydernummer per år. Hvis tre eller flere læger fungerer under samme ydernummer, skal der gennemføres to audits. Der er vide rammer for, hvordan man kan arbejde med journalaudit. Vigtigst er, at det giver mening og understøtter praksis' arbejde med kvalitetsudvikling. Det vil være nærliggende at benytte de skemaer, der kan findes på DAK-E´s akkrediteringsside. Der stilles således ikke krav om omfattende registreringer. For god ordens skyld skal det understreges, at surveyorne ikke skal se de journaler, der er gennemført audit på.
I det hele taget er surveyorne ikke interesserede i at se patientdata. De vil kun være interesserede i at få fremvist journaler for at kunne se eksempler på journaliseringspraksis, henvisninger, ordinationer, håndtering af epikriser mv.
Jesper Gad Christensen er siden 2010 direktør for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som står for udvikling og udrulning af DDKM ( Den Danske Kvalitetsmodel).
Uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet.
Erfaring med sundhedsvæsenet fra stillinger som sygehusdirektør og sundhedsdirektør. Har herudover erfaring med den kommunale sektor fra jobs som kommunaldirektør/kontorchef i flere kommuner.
Jesper Gad Christensen er siden 2010 direktør for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som står for udvikling og udrulning af DDKM ( Den Danske Kvalitetsmodel).
Uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet.
Erfaring med sundhedsvæsenet fra stillinger som sygehusdirektør og sundhedsdirektør. Har herudover erfaring med den kommunale sektor fra jobs som kommunaldirektør/kontorchef i flere kommuner.
Vores budskab er altså:
Læs standarderne. Forstå, at standarderne ikke skal sætte en masse registrering og dokumentation i gang eller skal føre til meningsløse kontrolprocedurer, men at de spørgsmål, der ligger i indikatorerne, giver jer en mulighed for at komme rundt om en række centrale kvalitetsproblemstillinger og finde de huller, der måtte være. Standarderne og surveyorne kan give jer hjælp, hvis I behøver ideer til, hvad der kunne gøres. Det virkeligt nye i DDKM er, at I skal lave en årlig journalaudit, som I har stor frihed til at designe, så den svarer til jeres behov. Erfaringen viser, at hvis man tager audit alvorligt og med åbent sind gennemgår nogle patientforløb, kan man få mange aha-oplevelser – især hvis man løfter audit op, så den ikke kun handler om formelt korrekt journalføring. Korrekt journalføring er forhåbentlig ikke noget problem for ret mange.
Og endelig: lad være med at ”overimplementere”, dvs at indføre tunge og overflødige kontrolprocedurer, dokumentationsrutiner, konsulentpakker mv, der rækker ud over, hvad der giver mening og som kræves i standarderne.
<p>Akkrediteringen af landets praktiserende læger starter til årsskiftet. Som led i forberedelserne håber vi, at rigtig mange praktiserende læger vil besøge IKAS’ stand på Lægedage.</p>