BLOG - Jesper Gad Christensen: DDKM i praksis og på sygehuse kan ikke sammenlignes

Lægemedier og sociale medier har gennem de seneste dage bragt en række indlæg om DDKM (Den Danske Kvalitetmodel) fra praktiserende læger.

Indlæggene kommer i kølvandet på nyheden om, at DDKM skal udfases på de offentlige sygehuse, hvilket har fået debatten om DDKM i almen praksis til at blusse op. Skribenterne bag indlæggene problematiserer, at de skal i gang med de 16 akkrediteringsstandarder i DDKM, som bliver beskrevet som ’et gigantisk projekt’, der vil koste ’en tredjedel årsværk’ eller ’hundrede af arbejdstimer’.

Jeg ved fra blandt andet de informationsmøder, der har været afholdt over det meste af landet, at der generelt er et mere realistisk syn på udfordringen. Og det er faktisk også ærgerligt, hvis opgaven med DDKM gøres til et uoverkommeligt bjerg, der kommer til at skygge for forårssolen.

Der er ikke noget at sige til, hvis ekkoet fra sygehusenes arbejde med 1. version af DDKM giver anledning til betænkelighed. Der var her tale om en stor arbejdsopgave, hvor sygehusene skulle systematisere samtlige skriftlige procedurer, instrukser etc. på en ny måde. Mange læger og sygeplejersker oplevede det som en tidrøvende øvelse, og det var det også.

Til gengæld er de så godt som enslydende meldinger fra sygehusledelser og kvalitetsmedarbejdere fra hele landet, at det var en nødvendig opgave, som har ryddet op, og som tilført sygehusene en grundlæggende systematik i arbejdet med at styre kvaliteten.

Sygehuse er imidlertid store og komplekse organisationer med et hav af ydelser, faggrupper og tværgående snitflader. Derfor var der også 104 akkrediteringsstandarder med hver en til seks indikatorer i første version af Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse.

DDKM for almen praksis er en ganske anderledes model. Der er beskedne 16 akkrediteringsstandarder. Der er kun krav om skriftlige retningslinjer i forbindelse med ganske få af disse. Og samtlige krav i standarderne kommer fra enten lovgivning eller overenskomst.

Et krav er f.eks., at lægen og hans eller hendes medarbejdere skal have gennemført uddannelse i basal hjerte-lungeredning inden for de seneste tre år, og at de under et evalueringsbesøg mundtligt kan redegøre for, hvad de har tænkt sig at stille op, hvis en patient får hjertestop i klinikken.

Et andet krav er, at lægen og hans eller hendes medarbejdere under et evalueringsbesøg kan fortælle, hvad de gør for at undgå at forveksle to patienter med samme navn og for at undgå at blande diagnostiske prøver sammen, og at de kan fremvise et stykke papir, hvor det er skrevet ned til glæde for nye medarbejdere, vikarer mv.

Det var så to akkrediteringsstandarder ud af 16 …

I IKAS lytter vi gerne, hvis der er akkrediteringsstandarder, der ikke virker efter formålet, eller som fungerer uhensigtsmæssigt ude i praksis. Det har vi gjort i de øvrige sektorer til fælles tilfredshed, når første version var indført og efterprøvet.

Indtil da vil jeg foreslå, at I benytter jer af de arrangerede informationsmøder, og at I taler med jeres regionale rådgiver og tjekker ind på DAK-e udmærkede hjælpeside. I vil helt sikkert finde ud af, at det ikke er en gigantisk opgave, der tager hundreder af arbejdstimer. I kan måske endda opleve, at I får noget ud af processen, og at I efterfølgende oplever, at I får et nyt og bedre overblik over praksis.