BLOG - Jacob Rosenberg: Titel på videnskabelige artikler

Forfattere kan tit opleve, at titlen på deres videnskabelige artikel bliver ændret af redaktionen.

Det skyldes, at titler typisk i de indsendte manuskripter er enten intetsigende eller for kryptiske for læserne. Der er et par gode råd, når man skal navngive sin artikel, og det er rimeligt nemt at følge disse.

Først og fremmest er det en god huskeregel, at titlen ikke skal stille et spørgsmål, men derimod give svaret. Der skal helst ikke være spørgsmålstegn, udråbstegn, citationer, procent eller og-tegn.

Der bør heller ikke være navn på geografiske steder eller årstal i titlen, med mindre det er meget vigtigt for budskabet. Titlen bør inkludere et verbum for at gøre budskabet aktivt.

Et eksempel kunne være en artikel, som måske oprindelig hed ”Er brok en arvelig sygdom?”. I stedet bør artiklen hedde ”Brok er en arvelig sygdom”. På denne måde irriteres læseren ikke ved spørgsmålet men får derimod svaret med det samme.

En oprindelig titel som f.eks. ”Dødsfald på Rigshospitalet hos børn med morbus xxx i årene 2010 og 2011”, skal aktiveres ved at ændre den til f.eks. ”Stigende antal dødsfald for børn med morbus xxx”. Titlen gør læseren interesseret, den indeholder et verbum og giver svaret i stedet for at rejse et spørgsmål.

I artiklens tekst kan man læse, at det er på Rigshospitalet, og hvilke år det handler om. Det behøver ikke at stå i titlen.

Der er selvfølgelig undtagelser fra disse regler, og f.eks. i debatindlæg og undertiden i ledere kan det være passende at rejse et spørgsmål i titlen.