Tidsskrifter over alt i Verden anvender i udstrakt grad fuld konfidentialitet vedrørende de indsendte videnskabelige artikler. Dette betyder, at man ikke udtaler sig til andre om en igangværende redaktionsproces for en given videnskabelig artikel.
Man har så at sige tavshedspligt, ligesom vi har det vedrørende patientoplysninger i hverdagen. Dette princip om tavshedspligt holdes meget højt af de forskellige tidsskriftsredaktioner.
På tilsvarende vis er det vigtigt, at også forfattere overholder denne tavshedspligt og derved ikke fortæller nogen om deres resultater, før artiklen er offentliggjort. Man kan selvfølgelig godt præsentere resultaterne på en videnskabelig kongres, dvs. i abstrakt- eller posterformat, eller ved et mundtligt foredrag, men en detaljeret redegørelse overfor tredjemand er ikke i orden.
Også de eksterne bedømmere i peer review processen er underlagt streng tavshedspligt. De må derfor ikke anvende oplysninger fra artiklerne i deres egen forskning eller fortælle om resultaterne til andre personer. Dette princip om tavshedspligt for bedømmerne gælder, uanset om man anvender åben eller blindet peer review.
Om Jacob Rosenberg:
Professor, dr. med. overlæge, kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Herlev Hospital
Cand.med., Københavns Universitet, 1991
Dr.med., Københavns Universitet, 1994
Professor, Københavns Universitet, 2003
Videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger
Redaktør, Danish Medical Journal
Medlem af Vancouver-gruppen, www.icmje.org.
Om Jacob Rosenberg:
Professor, dr. med. overlæge, kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Herlev Hospital
Cand.med., Københavns Universitet, 1991
Dr.med., Københavns Universitet, 1994
Professor, Københavns Universitet, 2003
Videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger
Redaktør, Danish Medical Journal
Medlem af Vancouver-gruppen, www.icmje.org.
Der er ingen formelle sanktionsmuligheder eller lignende, hvis tavshedspligten brydes, men det vil formentlig resultere i, at det vil være vanskeligt fremover at få godkendt sine egne artikler, og selvfølgelig vil man ikke blive anvendt som bedømmer.
Der er kun to undtagelser fra denne generelle regel om tavshedspligt, og det er 1) hvis tidsskriftet ønsker udarbejdelse af en kommentar eller en leder til en pågældende artikel, eller 2) hvis det drejer sig om forskningsresultater, som har stor almen klinisk betydning, og i dette tilfælde kan tidsskriftet vælge at offentliggøre resultaterne, før den endelige artikel kan foreligge publiceret. Sidstnævnte er meget sjældent forekommende men er en mulighed, som tidsskriftet kan benytte sig af, hvis det er relevant.
Alt i alt kan man derfor som forfatter regne med, at ens artikel vil blive hemmeligholdt for alle andre end de personer, der er direkte involveret i den redaktionelle proces. Dette gælder indtil den offentliggøres enten på net eller på tryk.
<p>Tidsskrifter over alt i verden anvender i udstrakt grad fuld konfidentialitet vedrørende de indsendte videnskabelige artikler. Dette betyder, at man ikke udtaler sig til andre om en igangværende redaktionsproces for en given videnskabelig artikel. </p>