Der har været fremsat et ret massivt krav fra kinesiske forfattere om at give mulighed for at have flere korresponderende forfattere. Der er flere grunde til dette.
Dels tæller det åbenbart meget i Kina at være korresponderende forfatter, og der er faktisk også ofte penge involveret. Det vil sige, at man på mange kinesiske institutioner får penge for at publicere en artikel, specielt i et vestligt tidsskrift. For eksempel har der været nævnt beløb helt op til 100.000 US$ for en artikel publiceret i New England Journal of Medicine.
Det er ansvaret for den korresponderende forfatter at dele pengene mellem de forskellige interessenter, og det er derfor en meget magtfuld position at stå for korrespondancen med tidsskriftet.
Det er helt oplagt, at ICMJE (International Committee of Medical Journal Editors) ikke vil involveres i disse lokale slagsmål, og både ICMJE såvel som PubMed/Medline vil kun acceptere en enkelt forfatter som korresponderende forfatter på en artikel.
Den korresponderende forfatter er tidsskriftets eneste mulighed for at have en entydig indgangsport til forfattergruppen, i fald der skulle opstå tvivl om artiklens kvalitet, og det er derfor vigtigt ikke at udvande denne ansvarsplacering ved at tillade to korresponderende forfattere i stedet for kun en enkelt.
<p>Der har været fremsat et ret massivt krav fra kinesiske forfattere om at give mulighed for at have flere korresponderende forfattere. Der er flere grunde til dette. </p>