Der ligger utvivlsomt en mængde forskningsdata gemt i skufferne rundt omkring. Dette kan måske umiddelbart synes harmløst, men det udgør faktisk et ret alvorligt problem, idet det medvirker til forekomsten af publikations-bias, og der er herudover et væsentligt etisk problem, idet man ifølge Helsinki-deklarationen er forpligtet til at offentliggøre forskningsdata, så patienterne ikke har deltaget forgæves i forsøgene.
Når alle indsamlede resultater ikke publiceres eller bliver publiceret selektivt baseret på resultaterne af forsøgene, så kan klinikerne ikke basere deres beslutninger om behandling på et ordentligt grundlag. Det er derfor vigtigt, at alle indsamlede forskningsdata på en eller anden måde rapporteres til offentligheden, så data bliver tilgængelige f.eks. for systematiske reviews og meta-analyser.
Det centrale spørgsmål er imidlertid, hvordan man så kan gribe dette an? Man kan jo ikke umiddelbart tvinge forskere til at bruge tid på at skrive videnskabelige artikler, hvis de ikke har tid, lyst eller økonomisk mulighed for det. På den anden side er det som nævnt meget vigtigt, at data på en eller anden måde bliver offentligt tilgængelige, og man kunne derfor overveje at indføre nogle mekanismer, som kunne lede efter ikke publicerede data, f.eks. i de studier der har været godkendt at Det Videnskabsetiske Komité-system, eller de studier der har været registreret på en af de offentligt tilgængelige databaser (f.eks. www.clinicaltrials.gov).
Om Jacob Rosenberg:
Professor, dr. med. overlæge, kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Herlev Hospital
Cand.med., Københavns Universitet, 1991
Dr.med., Københavns Universitet, 1994
Professor, Københavns Universitet, 2003
Videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger
Redaktør, Danish Medical Journal
Medlem af Vancouver-gruppen, www.icmje.org.
Om Jacob Rosenberg:
Professor, dr. med. overlæge, kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Herlev Hospital
Cand.med., Københavns Universitet, 1991
Dr.med., Københavns Universitet, 1994
Professor, Københavns Universitet, 2003
Videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger
Redaktør, Danish Medical Journal
Medlem af Vancouver-gruppen, www.icmje.org.
Man kunne så kontakte disse forfattere, og hvis de har data liggende, som de ikke selv ønsker at publicere, kunne man udbyde muligheden for publikation til andre interesserede eller evt. blot lægge data ubearbejdede i et offentligt tilgængeligt data-arkiv, så andre forskere kunne analysere dem eller på anden måde inddrage dem i det samlede resultatbillede indenfor det pågældende emneområde.
Der bliver brugt penge på så meget andet i forskningsverdenen, så det ville være klædeligt for branchen, hvis man på en eller anden måde kunne finansiere et offentligt tilgængeligt arkiv, hvor ellers upublicerede data kunne offentliggøres. Dette kunne f.eks. være i form af meget simple introduktions- og metodeafsnit, de uredigerede data (selvfølgelig anonymiserede), og så en eller anden form for konklusion eller angivelse af årsag til, at data ikke er publiceret før.
Det er moderne med de såkaldte megajournals som f.eks. Peer Journal og PLOS ONE, men disse er som alle andre tidsskrifter afhængige af en finansieringsmodel, hvorfor et offentligt data-arkiv (eller en ny megajournal) nødvendigvis bør være basisfinansieret af andre kilder, for ikke at det økonomiske spørgsmål skal være en hæmmende faktor for offentliggørelsen af de ellers skjulte data. Så hvem tager bolden op?
<p>Der ligger utvivlsomt en mængde forskningsdata gemt i skufferne rundt omkring. Det medvirker til publikations-bias, og i øvrigt er man ifølge Helsinki-deklarationen forpligtet til at offentliggøre forskningsdata.</p>