Stillingen som videnskabelig redaktør i Ugeskrift for Læger (og Danish Medical Journal) er som andre tillidshverv i Lægeforeningen underlagt reglerne om tidsbegrænsning. Det vil sige, at man kan være ansat i 3 år med mulighed for forlængelse 1 gang, hvorefter man må forlade stillingen.
Aktuelle blogindlæg er dels tænkt som orientering til Lægeforeningens medlemmer om det forestående problem ved, at vi må forlade Vancouver-gruppen om ca. 1 år, som jeg skrev om i mit forrige indlæg.
Udover dette vil vi opfordre til, at man kan svare på dette blogindlæg og give sin mening til kende.
Danmark er det eneste medlem af Vancouver-gruppen, hvor der er en så kort tidsbegrænset ansættelse af redaktøren. Enkelte andre lande har tiårige kontrakter med mulighed for forlængelse op til flere gange, og de fleste lande har faktisk tidsubegrænsede ansættelser.
Dette betyder ikke, at redaktøren ikke kan udskiftes, men blot at det ikke er en automatisk udskiftning efter et vist tidsrum.
Det tager tid i jobbet som redaktør at komme ind i rutinerne og ikke mindst at få fodfæste i et stort netværk både nationalt og internationalt. Kontinuitet er derfor vigtig i denne jobfunktion.
Det tager således lang tid at etablere det nødvendige netværk blandt læger og andre fagpersoner til bedømmelser og andre opgaver for Ugeskrift for Læger.
Der opbygges et betydeligt netværk i løbet af ansættelsesperioden, og dette går faktisk tabt, når man skifter til ny redaktør. Endvidere er det vigtigt med redaktionel erfaring, idet der optræder konflikter mellem forfattere og redaktion ind imellem, og det er derfor vigtigt at kunne trække på erfaringen til at få løst disse situationer.
I sådanne situationer er det også muligt at trække på internationale kolleger, ikke mindst fra Vancouver-gruppen. Vi bruger således hinanden meget i Vancouver-gruppen, også til disse løbende konflikter omkring publikationsprocessen.
Man kan godt argumentere for, at funktionen som videnskabelig redaktør ikke som sådan er et ”tillidshverv”, ligesom f.eks. at være valgt formand for Yngre Læger eller lignende.
Om Jacob Rosenberg:
Professor, dr. med. overlæge, kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Herlev Hospital
Cand.med., Københavns Universitet, 1991
Dr.med., Københavns Universitet, 1994
Professor, Københavns Universitet, 2003
Videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger
Redaktør, Danish Medical Bulletin
Medlem af Vancouver-gruppen, www.icmje.org.
Om Jacob Rosenberg:
Professor, dr. med. overlæge, kirurgisk gastroenterologisk afdeling, Herlev Hospital
Cand.med., Københavns Universitet, 1991
Dr.med., Københavns Universitet, 1994
Professor, Københavns Universitet, 2003
Videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger
Redaktør, Danish Medical Bulletin
Medlem af Vancouver-gruppen, www.icmje.org.
Selvom jeg selvfølgelig er biased i sagen, da jeg p.t. bestrider jobbet som videnskabelig redaktør, så synes jeg med god samvittighed at kunne sige, at der opstår et ærgerligt videnstab, hver gang man skifter videnskabelig redaktør i Ugeskrift for Læger.
Det kunne derfor være formålstjenligt at have længere funktionsperioder. Det kunne være godt, hvis man havde mulighed for at tilknytte den videnskabelige redaktør ikke i en funktion som bijob men derimod som en fuldtidsbeskæftigelse i en længere årrække, f.eks. ligesom i det norske nationale tidsskrift.
Jeg ved dog ikke, om man kunne rekruttere danske læger til en sådan stilling, men nu er emnet i hvert fald åbnet for debat.
Alle andre ansatte på Ugeskriftets redaktion, dvs. alle ikke-læger, er ansat uden tidsbegrænsning. Dette gælder også chefredaktøren, som er journalist, men alle de videnskabelige redaktører (1 redaktør og 5 assisterende redaktører, som alle er læger) er ansat i tidsbegrænsede stillinger på 3 + 3 år.
Så skriv meget gerne som kommentar til bloggen (nedenfor), hvad du synes om tidsbegrænsning af redaktørjobbet i Ugeskrift for Læger. Der er både argumenter for og imod, og vi vil gerne rejse en debat om emnet her på siden.
<p>Stillingen som videnskabelig redaktør i Ugeskrift for Læger (og Danish Medical Journal) er som andre tillidshverv i Lægeforeningen underlagt reglerne om tidsbegrænsning. Er det smart?</p>