Overlæge John Christiansen har i Ugeskr Læger 2007;169: 530-1 omtalt den nye autorisationslovs bestemmelser om seniore læger og Lægeforeningens holdning hertil. Formanden Jens Winther Jensen svarer, at Lægeforeningen ønsker også at varetage de seniore kollegers interesser, og at man fortsat har autorisation efter 75-års-alderen.
Efter den 1. januar 2007 »bortfalder tilladelse til selvstændigt virke ved det fyldte 75. år. Læger vil efter det fyldte 75. år fortsat kunne udskrive recepter til sig selv og nærmeste pårørende, hvis dette ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed« (www.sst.dk/uddannelse/autorisationsforhold/75_aars_reglen).
Den 75-årige klinikers autorisation er således blevet forvandlet til en snæver bestemmelse om familiært receptskriveri som den eneste form for selvstændigt virke.
Mange vil mene, at det er sofisteri at hævde, at man derved fortsat har autorisation efter 75-års-alderen.