Atorvastatin og hjerneblødning

Hvis en behandling er forbundet med risiko for hjerneblødning, vil man almindeligvis forvente at være orienteret forud for behandlingens påbegyndelse. Har man haft en apopleksi, vil de fleste blive sat i forebyggende behandling med et statin for at forhindre nye apopleksier, og en del vil få atorvastatin i højeste dosering for at få kolesteroltallet så langt ned som muligt. Behandling med atorvastatin hos patienter, der har haft apopleksi, er forbundet med risiko for hjerneblødning.

Det er ikke noget, jeg har fundet på. Jeg har forespurgt Lægemiddelstyrelsen, om patienter med lakunære infarkter i hjernen kan risikere hjerneblødning, hvis de behandles med atorvastatin. Lakunært infarkt (et mindre, dybtliggende infarkt i hjernen) udgør ca. 40% af alle apopleksier og er dermed den almindeligste form for apopleksi. Her er Lægemiddelstyrelsens svar på mit spørgsmål: "Hjerneblødning er en potentiel risiko ved atorvastatinbehandling (80 mg/dag) af patienter med lakunære infarkter i hjernen". Lægemiddelstyrelsens svar er ikke grebet ud af den blå luft. Det er baseret på den seneste sikkerhedsopdatering af atorvastatin fra det Europæiske Lægemiddelagentur, som er grundlaget for udformningen af produktresuméerne for atorvastatin.

Baggrunden for at behandle patienter med apopleksi med atorvastatin er primært drevet af den såkaldte SPARCL-undersøgelse – den til dato eneste randomiserede undersøgelse af atorvastatin til sekundær forebyggelse af apopleksi [1]. Undersøgelsen viste, at når man behandlede 2.365 patienter med TCI/apopleksi med atorvastatin (80 mg/dag) i fem år, undgik man 56 hjerneblodpropper. En sikker gevinst. Desværre viste det sig, at medaljen havde en bagside. Gevinsten indkasseredes nemlig på bekostning af, at 22 fik en hjerneblødning. Med andre ord må man regne med, at hver gang 100 patienter med apopleksi behandles med atorvastatin 80 mg dagligt, risikerer en patient en hjerneblødning pga. af behandlingen. Ser man kun på patienter med lakunære infarkter, er der endog risiko for, at 16 ud af 708 behandlede patienter vil få en hjerneblødning (omkring en af 50 behandlede) – hvis SPARCL-undersøgelsen skal stå til troende [2].

Det er imidlertid nok de færreste patienter med apopleksi (hvis overhovedet nogen), der oplyses om den hjerneblødningsrisiko, der er forbundet med atorvastatin.

Danske læger bliver nemlig ikke oplyst om blødningsrisikoen. Først og fremmest indeholder ingen af de danske guidelines om apopleksibehandling oplysning om bivirkningen [3-5]. Det er svært at forstå, men endnu sværere er det at forstå, at pro.medicin.dk, i modsætning til produktresuméerne, heller ikke omtaler bivirkningen. pro.medicin.dk er den informationskilde, som danske læger sædvanligvis henvises til, når de søger oplysning om virkning og bivirkning ved medicin. pro.medicin.dk er endda inkorporeret i Sundhedsplatformen. Så lægerne kan ikke klandres for manglende oplysning om den potentielle risiko, som patienterne løber ved at tage atorvastatin.

Atorvastatin er virksom på en lang række områder. Det kan ikke betvivles. Det kan godt være, at man mener, at atorvastatins fordele for de mange er så store, at de langt opvejer den smerte, som nogle få må tåle ved at få en hjerneblødning. Det kan også godt være, at nogle patienter vil blive betænkelige ved behandlingen, hvis lægen bringer en mulig risiko for hjerneblødning på banen, selv om lægen er nok så overbevist om atorvastatins fordele. Men en hjerneblødning er nu engang en hjerneblødning, og er den der først, går den jo ikke over, bare man holder op med at tage medicinen. Det er så alvorlig en hændelse, at risikoen må oplyses patienterne, før de giver sig i kast med behandlingen. Atorvastatin er ikke noget ligegyldigt præparat. Det hører til blandt de mest anvendte medicinske præparater i Danmark. pro.medicin.dk må opdateres, så den også afspejler produktresuméernes omtale af hjerneblødningsrisikoen ved atorvastatin. I modsat fald kræver det en forklaring.