Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Dyrker man medicinhistorien længe nok, kan man møde fænomener, som man egentlig havde det udmærket i total uvidenhed om.

Tag for eksempel antropodermisk bibliopegi.

Hvis du ikke er stødt på begrebet i løbet af medicinstudiet, er det muligvis fordi det er et fagområde, der ligger lidt uden for lægefaget. Faktisk ligger det langt uden for alt. Der er nemlig tale om kunsten at indbinde bøger i menneskelig hud.

Der er tale om en sjælden, men århundredgammel praksis, som i hvert fald har været kendt siden 1600-tallet. Lægevidenskaben havde taget sine første, spæde skridt i retning af det moderne, og det blev moderne at dissekere menneskelige kadavere.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Journalist Klaus Larsen blogger om medicinhistorie på Ugeskrift for Læger. Foto: Claus Boesen
Caption
Journalist Klaus Larsen blogger om medicinhistorie på Ugeskrift for Læger. Foto: Claus Boesen
Sidebar placering
Venstrestillet

Anatomibøger

Formålet med dissektionerne var naturligvis at belære og blive klogere på anatomien. Men især i de tidlige år kunne de også have karakter af makaber underholdning for velbeslåede, betalende gæster. Som en sideforretning kunne prosektorens assistent tjene en skilling ved at sælge bælter og punge af garvet hud fra kadaverne.

Men for de videnskabeligt interesserede læger kunne der også være en vis status i at lade anatomiske værker indbinde med garvet menneskehud. Hvor udbredt, den makabre praksis har været, er usikkert. Men flere eksemplarer, som er verificeret, inkluderer anatomiske lærebøger indbundet i skind fra de dissekerede kadavere.

Det fornemste eksemplar befinder sig hos Brown University i staten Rhode Island. Her ejer John Hay Library 1500-tals-anatomen et eksemplar af Andreas Vesalius banebrydende anatomiske atlas De Humani Corporis Fabrica.

Men der er også eksempler på, at man testamenterede bøger, som er indbundet i testatorens hud og retsreferater fra mordsager, som efter den dømtes henrettelse er indbundet i hans garvede hud.

Det sidste gælder et bind, som ejes af The Boston Athenaeum, et ærværdigt, gammelt bibliotek, og som er indbundet i landevejsrøveren James Allens hud. Han blev ikke henrettet, men døde i fængslet i 1837 efter at have dikteret sine memoirer til fængselsinspektøren.

Efter Allens eget ønske blev et eksemplar indbundet i hans egen hud og testamenteret til en mand, som tappert havde sat sig til modværge under et røveri, og som havde bidraget til Allens’ anholdelse.

Sidebar placering
Venstrestillet
Fakta

DEN SIDSTE AF SLAGSEN?

I 1900-tallet kølnedes interessen for den makabre indbindingspraksis. Men i Philadelphia findes, hvad der må være et af de sidste eksempler på antropodermisk biblioplegi.

Dale Carnegie, som udgav en række populære selvhjælpsbøger i 1920’erne, udgav i 1932 en Lincoln-biografi, ”Lincoln The Unknown”. På en del af første oplag består et stykke af omslaget angiveligt af hud fra en afro-amerikaner med bogens titel præget i relief.

I det eksemplar, som befinder sig hos Temple University i Philadelphia, kan man i hvert fald læse, at en del af indbindingen blev ”taget af huden fra en neger på Baltimore Hospital og garvet af Jewell Belting Company”.

Hvor mange ”hudbøger”, der findes, er aldrig opgjort, men der er formentlig højst tale om nogle få hundrede, spredt på museer, universitetsbiblioteker og private samlinger.

Ombryd tekst
0
Brødtekst

DEN SIDSTE AF SLAGSEN?

I 1900-tallet kølnedes interessen for den makabre indbindingspraksis. Men i Philadelphia findes, hvad der må være et af de sidste eksempler på antropodermisk biblioplegi.

Dale Carnegie, som udgav en række populære selvhjælpsbøger i 1920’erne, udgav i 1932 en Lincoln-biografi, ”Lincoln The Unknown”. På en del af første oplag består et stykke af omslaget angiveligt af hud fra en afro-amerikaner med bogens titel præget i relief.

I det eksemplar, som befinder sig hos Temple University i Philadelphia, kan man i hvert fald læse, at en del af indbindingen blev ”taget af huden fra en neger på Baltimore Hospital og garvet af Jewell Belting Company”.

Hvor mange ”hudbøger”, der findes, er aldrig opgjort, men der er formentlig højst tale om nogle få hundrede, spredt på museer, universitetsbiblioteker og private samlinger.

Seriemorder endte som tegnebog

At ende som bogbind kunne også være en tillægsstraf til ekstra slemme forbrydere. I Edinburgh ejer det medicinhistoriske Surgeons’ Hall Museum en slidt tegnebog i mørkebrunt, næsten sort skind. Overfladen er lidt ruflet, og de guldprægede bogstaver næsten slidt væk. Men man kan stadig læse ordene: ”EXECUTED 28 JAN 1829” og ”BURKE’S SKIN POCKET BOOK”.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Tegnebog fremstillet af garvet hud fra den henrettede ligrøver William Burke. Surgeons’ Hall Museum, Edinburgh.
Caption
Tegnebog fremstillet af garvet hud fra den henrettede ligrøver William Burke. Surgeons’ Hall Museum, Edinburgh.
Sidebar placering
Venstrestillet

William Burke var en seriemorder, der sammen med sin kumpan William Hare havde tjent gode penge ved at stjæle afdøde, som de solgte til anatomen dr. Knox. For at øge omsætningen, begyndte de to selv at producere lig, og i 1827-28 bedøvede og myrdede de i alt 16 personer for at sælge kadaverne til dr. Knox.

Hare vidnede mod sin makker og slap for straf. Burke blev hængt og (ironisk nok) selv dissekeret på Edinburgh Medical College.

I det sydengelske Devon, i Westcountry Studies Library, findes en digtsamling af John Milton – forfatteren til det episke digt Paradise Lost. Skindet, som bogen er indbundet i, tilhørte engang en rottefænger ved navn George Cudmore.

I 1830 blev Cudmore dømt for at slå sin kone ihjel med arsenik. Han blev dømt til døden ved hængning, men desuden fastslog dommen, at hans lig skulle doneres til Devon and Exeter Hospital til dissektion. Uvist hvordan endte en del af hans hud hos en garver, og det blev nogle år senere brugt til at binde ”The Poetical Works of John Milton” smukt ind.

Grevinden og astronomen

Efter den makabre gennemgang kan vi passende slutte i det romantiske hjørne.

I slutningen af 1800-tallet var den franske astronom Camille Flammarion yderst populær. En af hans mest hengivne fans var en grevinde, som døde ung af tuberkulose.

Grevinden skrev i sit testamente, at man efter hendes død skulle garve et stykke hud fra hendes ryg og give det til Flammarion. Hun ønskede, at Flammarion skulle indbinde det første eksemplar af sin næste bog i dette stykke skind.

Sært nok indvilligede Flammarion, og da bogen – Terres du Ciel – var indbundet efter grevindens ønske, forsynede han den med en forgyldt inskription: ”I from opfyldelse af et anonymt ønske/ Indbundet i menneskehud (kvinde) 1882”. Bogen tilhører i dag observatoriet i Juvisy-sur-Orge.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
68162
Images
antropoderm.jpg
Subtitle

<p>Bøger indbundet i menneskehud er det stof, mareridt og gyserfilm er lavet af. I filmen <i>The Evil Dead</i> fra 1981 er en ”Dødebog” i menneskehudsbind en vigtig rekvisit. Men de makabre bogbind hører ikke kun hjemme i fiktionens verden. De har også fundet vej til respektable lægers reoler.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes