Kære Sophie Hæstorp.
Da jeg i sidste uge i radioen hørte dig opfordre til, at ansatte på sygehusene i Region Hovedstaden må gribe til papir og blyant for at råde bod på Sundhedsplatformens mangler i forhold til Kræftpakken, sank mit mod. Min bekymring er, at en sådan irettesættelse i værste fald kan få flere dygtige, men udslidte kolleger til at forlade skansen i det offentlige sygehusvæsen.
SVAR:
Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden
Kære Lone Graff Stensballe.
Jeg er taknemmelig for den indsats, du og dine kollegaer har gjort og gør. Jeg er helt enig i dine betragtninger om, at hvis Sundhedsplatformen skal blive en succes, kræver det en fælles indsats. Vi skal lytte til medarbejdere og patienters oplevelser – både de gode og de dårlige.
Min udtalelse om, at hospitalerne må gribe til papir og blyant for at monitorere overholdelse af pakkeforløb for kræft, handlede ikke om kræftpakker; det handlede om monitorering af bekendtgørelsen om maksimale ventetider på kræftbehandling og -udredning. Jeg mener bestemt ikke, at udfordringerne er personalets skyld. Jeg ved og anerkender fuldt ud, at personalet på hospitalerne gør en kæmpe indsats for at afhjælpe de børnesygdomme og indkøringsvanskeligheder, der har fulgt med indførelsen af Sundhedsplatformen.
Min udtalelse drejede sig udelukkende om nødvendigheden i at sikre, at patienterne får det bedst mulige behandlingsforløb. Derfor bad koncerndirektionen og jeg hospitalerne om at anvende de manuelle monitoreringsmetoder, som de brugte på afdelingerne før Sundhedsplatformen. Papir og blyant er ikke en permanent løsning, og det er hensigten, at Sundhedsplatformen skal kunne bruges til at monitorere patientforløb og sikre overholdelse af patienternes rettigheder.
Når vi taler om et så stort it-system som Sundhedsplatformen, findes der ingen quick fixes. Kun en fokuseret indsats, hvor der bliver handlet, når vi oplever udfordringer, kan indfri det politiske løfte om, at det skal blive lettere at være patient, øge patientsikkerheden samt lette arbejdsgangene for personalet, og dermed forbedre styring og behandling på hospitalerne.
SVAR:
Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden
Kære Lone Graff Stensballe.
Jeg er taknemmelig for den indsats, du og dine kollegaer har gjort og gør. Jeg er helt enig i dine betragtninger om, at hvis Sundhedsplatformen skal blive en succes, kræver det en fælles indsats. Vi skal lytte til medarbejdere og patienters oplevelser – både de gode og de dårlige.
Min udtalelse om, at hospitalerne må gribe til papir og blyant for at monitorere overholdelse af pakkeforløb for kræft, handlede ikke om kræftpakker; det handlede om monitorering af bekendtgørelsen om maksimale ventetider på kræftbehandling og -udredning. Jeg mener bestemt ikke, at udfordringerne er personalets skyld. Jeg ved og anerkender fuldt ud, at personalet på hospitalerne gør en kæmpe indsats for at afhjælpe de børnesygdomme og indkøringsvanskeligheder, der har fulgt med indførelsen af Sundhedsplatformen.
Min udtalelse drejede sig udelukkende om nødvendigheden i at sikre, at patienterne får det bedst mulige behandlingsforløb. Derfor bad koncerndirektionen og jeg hospitalerne om at anvende de manuelle monitoreringsmetoder, som de brugte på afdelingerne før Sundhedsplatformen. Papir og blyant er ikke en permanent løsning, og det er hensigten, at Sundhedsplatformen skal kunne bruges til at monitorere patientforløb og sikre overholdelse af patienternes rettigheder.
Når vi taler om et så stort it-system som Sundhedsplatformen, findes der ingen quick fixes. Kun en fokuseret indsats, hvor der bliver handlet, når vi oplever udfordringer, kan indfri det politiske løfte om, at det skal blive lettere at være patient, øge patientsikkerheden samt lette arbejdsgangene for personalet, og dermed forbedre styring og behandling på hospitalerne.
Når jeg betragter mine kolleger i alle faggrupper på sygehusene, ser jeg de bedst tænkelige ansatte: fagligt dygtige, arbejdsomme, engagerede, uselviske, altid parate til at lære og blive bedre, med det ene for øje at passe bedst muligt på patienterne. Vi er ikke notoriske lovbrydere, vi er ikke ligeglade med Kræftpakken, vores virke har tværtimod meget stor betydning for os. Vores varme hænder arbejder i døgndrift på at redde liv, øge livskvalitet og sundhed, optimere behandling og pleje, give omsorg og støtte, forebygge sygdom, kort sagt: at være med til – så godt som vi kan, inden for de rammer vi har – at passe på vores medborgere. De fleste af os tror på, ja, er ligefrem stolte af den danske velfærdsmodel.
Region Hovedstaden gav os for godt et år siden et nyt IT-værktøj: Sundhedsplatformen. Vi har siden loyalt kæmpet med ikke bare at lære Sundhedsplatformen at kende, men også at udvikle og tilpasse systemet til dansk kontekst, udbedre mangler, påpege og rette fejl – mens vi samtidig forsøger at passe mindst lige så godt på vores patienter som før. Vores dygtige kolleger, sekretærerne, som før netop hjalp os med den registrering, som opfyldelsen af Kræftpakken afhænger af, blev med indførelsen af Sundhedsplatformen stort set taget fra os. Vi lever fortsat med 2% årlige produktivitetsforbedringer – og vi kan godt regne ud, hvem der kommer til at betale for, at den business case for indførelsen af Sundhedsplatformen var alt for rosenrød.
Vi vil virkelig gerne hjælpe med at få Sundhedsplatformen til at fungere. For patienternes og det danske samfunds skyld. Men vi er trætte, slidte og til tider desillusionerede. Vi har brug for loyalitet, støtte og anerkendelse fra Region Hovedstaden frem for irettesættelser. I har købt Sundhedsplatformen til os, og vi ser implementeringen og optimeringen af Sundhedsplatformen som en opgave, vi i gensidig respekt i fællesskab nu må løfte.
<p>Åbent brev til Sophie Hæstorp Andersen vedrørende Sundhedsplatformen.</p>