Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet bør ændre deres anbefalinger.
SVAR:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om parvovirus og graviditet
Seniorlæge Tove Rønne
Overlæge Bolette Søborg
Sundhedsstyrelsen
E-mail: sst@sst.dk
Interessekonflikter: ingen
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke generel fraværsmelding af gravide, der henvender sig til egen læge med oplysning om mulig eksposition for lussingesyge.
Sundhedsstyrelsen anbefaler i stedet, at den gravide undersøges for, om hun har antistoffer mod parvovirus B19, der forårsager lussingesyge. Hvis ikke, anbefales det, at hun følges, og hvis der påvises nysmitte, henvises til videre opfølgning og evt. behandling på en specialafdeling. Sundhedsstyrelsen anser fremgangsmåden for at være den tryggeste og mest sikre for den enkelte gravide. Generel fraværsmelding af gravide, der arbejder med børn, har tidligere været forsøgt implementeret. Erfaringer viste, at der var en række problemer forbundet med ordningen, og at den skabte utryghed hos den gravide og hendes familie.
Gravide, der ikke har antistoffer mod parvovirus, har risiko for at blive smittet med virus i den første halvdel af graviditeten, hvor der er en risiko for fosteret. Hvis fosteret smittes, kan graviditeten ende med en abort eller i få tilfælde med alvorlig blodmangel hos fosteret (hydrops foetalis), hvilket kan være behandlingskrævende og i værste fald ende med fosterdød. Vurdering af fosterets tilstand og en evt. behandling er en specialistopgave. Parvovirus B19 medfører ikke (som rubella- eller zikavirus) misdannelser hos det nyfødte barn. Da der ikke findes en vaccine, er den bedste forebyggelse at have erhvervet antistoffer forud for en graviditet, da disse giver livsvarig beskyttelse.
Retrospektive studier har vist, at alle, der er seronegative, har risiko for at blive smittet, og at størrelsen af risikoen primært er associeret til, om man har kontakt med børn – enten egne børn eller i arbejdsmæssig sammenhæng. Smitterisikoen er størst under epidemier, men den er til stede hele tiden, da infektionen forekommer endemisk.
Da infektionen ofte forløber subklinisk eller med få symptomer, testes børn sjældent. Udskillelse af virus starter før eventuelle sygdomstegn. Der er således ikke mulighed for rettidigt at opdage, om der er udbrud på en arbejdsplads, eller hvornår et udbrud er startet eller afsluttet. Beregninger har vist, at selv hvis man i praksis kunne fraværsmelde alle seronegative gravide rettidigt og i relevante tidsperioder, ville der gå år mellem, at en sådan indsats ville forebygge ét tilfælde af hydrops foetalis.
Supplerende læsning
Sundhedsstyrelsens informationsbrev til læger om parvovirus B19 og graviditet: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/~/media/F…
Sundhedsstyrelsens informationsbrev til gravide om lussingesyge (parvovirus): https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/~/media/C…
SVAR:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om parvovirus og graviditet
Seniorlæge Tove Rønne
Overlæge Bolette Søborg
Sundhedsstyrelsen
E-mail: sst@sst.dk
Interessekonflikter: ingen
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke generel fraværsmelding af gravide, der henvender sig til egen læge med oplysning om mulig eksposition for lussingesyge.
Sundhedsstyrelsen anbefaler i stedet, at den gravide undersøges for, om hun har antistoffer mod parvovirus B19, der forårsager lussingesyge. Hvis ikke, anbefales det, at hun følges, og hvis der påvises nysmitte, henvises til videre opfølgning og evt. behandling på en specialafdeling. Sundhedsstyrelsen anser fremgangsmåden for at være den tryggeste og mest sikre for den enkelte gravide. Generel fraværsmelding af gravide, der arbejder med børn, har tidligere været forsøgt implementeret. Erfaringer viste, at der var en række problemer forbundet med ordningen, og at den skabte utryghed hos den gravide og hendes familie.
Gravide, der ikke har antistoffer mod parvovirus, har risiko for at blive smittet med virus i den første halvdel af graviditeten, hvor der er en risiko for fosteret. Hvis fosteret smittes, kan graviditeten ende med en abort eller i få tilfælde med alvorlig blodmangel hos fosteret (hydrops foetalis), hvilket kan være behandlingskrævende og i værste fald ende med fosterdød. Vurdering af fosterets tilstand og en evt. behandling er en specialistopgave. Parvovirus B19 medfører ikke (som rubella- eller zikavirus) misdannelser hos det nyfødte barn. Da der ikke findes en vaccine, er den bedste forebyggelse at have erhvervet antistoffer forud for en graviditet, da disse giver livsvarig beskyttelse.
Retrospektive studier har vist, at alle, der er seronegative, har risiko for at blive smittet, og at størrelsen af risikoen primært er associeret til, om man har kontakt med børn – enten egne børn eller i arbejdsmæssig sammenhæng. Smitterisikoen er størst under epidemier, men den er til stede hele tiden, da infektionen forekommer endemisk.
Da infektionen ofte forløber subklinisk eller med få symptomer, testes børn sjældent. Udskillelse af virus starter før eventuelle sygdomstegn. Der er således ikke mulighed for rettidigt at opdage, om der er udbrud på en arbejdsplads, eller hvornår et udbrud er startet eller afsluttet. Beregninger har vist, at selv hvis man i praksis kunne fraværsmelde alle seronegative gravide rettidigt og i relevante tidsperioder, ville der gå år mellem, at en sådan indsats ville forebygge ét tilfælde af hydrops foetalis.
Supplerende læsning
Sundhedsstyrelsens informationsbrev til læger om parvovirus B19 og graviditet: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/~/media/F…
Sundhedsstyrelsens informationsbrev til gravide om lussingesyge (parvovirus): https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/~/media/C…
Af Sundhedsstyrelsens information til læger om parvovirus B19 og graviditet fremgår, at Sundhedsstyrelsen »ikke anbefaler, at gravide fraværsmeldes pga. parvovirus B19-infektion i omgivelserne med mindre helt særlige grunde taler for det (som f.eks. blodsygdom hos moderen)« [1]. Arbejdstilsynet henviser i sin vejledning A.1.8 om gravide og ammendes arbejdsmiljø til Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Vi finder, at denne anbefaling medfører risiko for arbejdsbetingede aborter samt forsterdød og bør ændres.
Ca. en tredjedel af de gravide i Danmark er seronegative for parvovirus B19 og kan få parvovirus B19-infektion. Smitten kan overføres til fosteret og medføre fosterskader. I en engelsk undersøgelse fandtes tre gange flere tilfælde af abort/fosterdød hos gravide, der blev smittet inden uge 20, end hos en kontrolgruppe og hydrops foetalis hos 2,9% af gravide, der blev smittet inden 20. uge [2]. Dødeligheden ved hydrops foetalis er omkring 50% [3].
Virus overføres via dråber ved tæt personkontakt. I særlig risiko for at blive smittet under en epidemi er personale i børneinstitutioner og skoler samt småbørnsforældre [4]. I en finsk undersøgelse af seronegative gravide, der var beskæftiget i børneinstitutioner, fandtes risikoen for infektion med parvovirus B19 under en epidemi at være 2,6 gange højere end for ansatte i sundhedssektoren. For nulliparae var risikoen 5,6 gange højere [5].
Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 giver mulighed for fraværsmelding af gravide med udbetaling af dagpenge i perioden forud for fire uger før fødslen, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.
Det er vores vurdering, at gravide, der er seronegative for parvovirus B19, har en øget risiko for forsterskade ved arbejde op til 22. graviditetsuge i daginstitutioner med en igangværende epidemi af lussingesyge. Selvom risikoen for den enkelte er begrænset, er de potentielle konsekvenser alvorlige. Derfor må omplacering eller fraværsmelding i henhold til § 6, stk. 2, nr. 2 i barselsloven anbefales.
Arbejdstilsynet anbefalede tidligere, at seronegative gravide under en epidemi på deres arbejdsplads blev fraværsmeldt og først vendte tilbage seks uger efter det sidste tilfælde. Nu henviser Arbejdstilsynet til Sundhedsstyrelsen, der ikke anbefaler fraværsmelding. I Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins ARMONI-vejledning og på Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks hjemmeside anbefales fraværsmelding indtil seks uger efter sidste udbrud [3].
Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet opfordres til at ændre deres vejledninger, så seronegative gravide beskyttes mod smitte via omplacering eller fraværsmelding ved udbrud af lussingesyge på deres arbejdsplads.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p>https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme…;
<li><p>Miller E, Fairley CK, Cohen BJ et al. Immediate and long term outcome of human parvovirus B19 infection in pregnancy. Br J Obstet Gynaecol 1998;105:174-8.</p></li>
<li><p>http://gynobsguideline.dk/sandbjerg/PARVOVIRUS%20B19%20INFEKTION%20I%20…;
<li><p>Valeur Jensen AK, Pedersen CB, Westergaard T et al. Risk factors for parvovirus B19 infection in pregnancy. JAMA 1999;281:1099-105.</p></li>
<li><p>Riipinen A, Sallmén M, Hedman L et al. Increased risk of human parvovirus B19 infection in day-care employees: a cohort study among pregnant workers during an epidemic in Finland. Occup Environ Med 2014;71:836-41.</p></li>
</ol>
<p>Underrubrik</p>