Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer
Billede
Sidebar placering
Venstrestillet


Almen praksis 2007 er et opslagsværk, der med sine 994 sider og 26 kapitler dækker langt de fleste lægelige specialer, men med primærsektoren som tilstræbt udgangsperspektiv.

Bogen er skrevet af dels af læger med rod i almen praksis, dels af læger fra andre specialer og personer med anden professionel baggrund.

Fagligt og indholdsmæssigt virker bogen imponerende opdateret og meget bredt dækkende. Bogens emner er meget kortfattet beskrevet, hvilket på en gang er bogens styrke og samtidig dens svaghed.

Det er ikke en lærebog eller vejledning, men derimod et instrukslignede opslagsværk med en beskrivelse af de diagnoser og problemstillinger, man mødes i almen praksis. Den egner sig til at stå tæt ved konsultationsskrivebordet, klar til de hurtige opslag i den daglige klinik. Men den egner sig i mindre grad til fordybelse i emner og komplekse problemstillinger.

Den er primært opbygget som kontaktårsags- og diagnoserelateret, fokuseret på udredning og behandling. Det er her, den er bedst. Enkelte kapitler har et mere lærebogsagtigt præg, et par er gode, f.eks. akut medicin, mens det meget kortfattede sprog efterlader et lidt overfladisk indtryk andre steder i bogen, stedvis med karakter af opremsninger frem for en mere problemløsningsorienteret klinisk information.

I dag findes der mange gode databaser og opslagsværker, der kan støtte den praktiserende læge. Vi har forskellige præferencer for opslagsværker, men for dem, der sætter pris på kort, konkret og præcis information, vil bogen Almen praksis 2007 være interessant.

Bogen indeholder ikke referencer, hvilket dog også ville være en næsten uoverskuelig opgave, de mange emner og kapitler taget i betragtning

Der findes en internetversion, og der er i bogen trykt en unik adgangskode. Internetversionen er let at anvende, den er overskuelig og hurtig, og den er som bogen meget velegnet til hurtige opslag. Internetversionen linker videre til andre relevante internetsider som for eksempel et anatomisk atlas.

Almen Praksis 2007 bør ikke stå alene som vidensbase for en alment praktiserende læge, dertil er den for kortfattet. Men mange kollegaer vil utvivlsomt sætte pris på bogen til de hurtige opslag og små tjek i en travl klinisk hverdag, og mange uddannelseslæger vil med stor sandsynlighed sætte pris på, hvis bogen findes tilgængelig i klinikken.

Bogen indeholder en del reklamer for medicin, som nogle læsere måske vil finde distraherende.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
235149
Authors

Alment praktiserede læge, lektor Niels Kristian Kjær E-mail: niels.kjaer@dadlnet.dk

0 likes
Read time
2