Der er almindelig enighed om, at god og forståelig information til befolkningen er afgørende for en sund og sygdomsforebyggende adfærd. På den baggrund er det bekymrende, at der i blade, som kommer bredt ud til befolkningen, optræder stort opsatte annoncer for behandlingsformer og produkter, hvor de angivne effekter på sygdomstilstande er udokumenterede og vildledende.
I Ældresagens medlemsblad »Ældresagen«, som tilgår ca. 800.000 ældre danskere, reklameres eksempelvis for en såkaldt Elmedistraal-metode, hvor man med et hjemmeapparat kan behandle sig selv med angivet dokumenteret effekt over for: prikken i fødder og tæer, smerter og kramper, hævede ben og fødder, muskelspændinger, forhøjet blodtryk, sportsskader, knoglebrud og forstuvninger, uro i benene, tennisarm, hovedpine, hvilesmerter, blodansamlinger, skinnebenssår, der ikke vil hele, springfinger, sklerose og knogleskørhed.
Jeg har ikke fra firmaet, der sælger Elmedistraal-metoden, kunnet få referencer til videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer de angivne effekter.
Et andet eksempel fra samme blad er en annonce for et glukosaminholdigt produkt (Revadol) til behandling af slidgigt. I annoncen anføres at: »produktet hæmmer nedbrydningen af brusken og giver smertelindring, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led«.
Nyere velgennemførte undersøgelser viser, at glukosamin er uden klinisk relevant effekt på slidgigt. Med den begrundelse fjernede Lægemiddelstyrelsen i 2011 tilskuddet til glukosamin.
På grund af særlige EU-regler er det fortsat tilladt, at produktet markedsføres som lægemiddel i Danmark – også selv om det er uvirksomt.
Ældresagens blad er ikke alene om at formidle tvivlsomme annoncer for behandlinger. I magasinet »Helse«, som er et af de mest læste sundhedsblade i Danmark, optræder de samme to annoncer for henholdsvis Elmedistraal-metoden og Revadol.
»Det grå guld«
De ældre udgør en stadig større andel af befolkningen. Tæt på 1,2 millioner danskere er i dag over 65 år, og ca. halvdelen af dem vil have symptomer på slidgigt samt en betydelig forekomst af andre aldersrelaterede sygdomme. Ældresegmentet er forståeligt en interessant målgruppe for sælgere af sundhedsydelser, herunder ikke mindst produkter, der angiver at kunne modvirke symptomer på slidgigt.
Vi ved, at reklamer virker. Det gør de på os som læger, og det gør de på den almindelige befolkning, som desuden ikke har den sundhedsfaglige baggrund for at vurdere troværdigheden af det, der står i annoncen.
Ældre mennesker med kroniske lidelser er konstant på udkig efter behandlinger, der kan lette deres hverdag. Det er derfor vigtigt, at de tilbydes en korrekt information – også når det gælder annoncetekster.
Hvem har ansvaret?
I bekendtgørelse af lov om lægemidler står, at lovens formål er at sikre, at borgerne: 1) har adgang til sikre og virksomme lægemidler af høj kvalitet, 2) har adgang til objektiv og fyldestgørende information om lægemidler og
3) beskyttes mod vildledende lægemiddelreklamer og anden ulovlig markedsføring af lægemidler.
I lovens § 63 præciseres, at reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende og saglig, og den må ikke være vildledende eller overdrive lægemidlets egenskaber.
Elmedistraal-metoden er ikke omfattet af lægemiddelloven, da det ikke er et lægemiddel. Her gælder til gengæld lov om markedsføring af sundhedsydelser, som administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed. I §3 i bekendtgørelsen anføres, at det er tilladt med beskrivende og anprisende tekster, »såfremt teksten er saglig og ikke urigtig, vildledende, mangelfuld eller utilbørlig«.
Tilsyneladende er loven og den måde den administreres på ikke i stand til at sikre mod vildledende markedsføring af produkter, der udokumenteret angives at virke helbredende, lindrende eller sygdomsforebyggende. Er det godt nok? Hvordan kan vi som læger og Lægeforening bidrage til, at reklamer for lægemidler og andre sundhedsydelser er mere vejledende end vildledende – også når de optræder i andre medier end Ugeskrift for Læger?
Svar:
Kære Hans Klausen
Tak for dine gode bemærkninger og overvejelser vedrørende vildledende reklamer for lægemidler og mere tvivlsomme behandlingsmetoder. Jeg er enig med dig i, at vi som læger har et ansvar for at bidrage til overholdelse af reklamereglerne. Og det kan vi bedst gøre ved at gøre myndigheder og nævn opmærksom på mulige overtrædelser.
Når vi bliver opmærksomme på vildledende eller mangelfulde lægemiddelreklamer er der to muligheder. Vi kan gøre lægemiddelvirksomhedernes eget etiske nævn ENLI opmærksom på reklamen og bede nævnet forholde sig til den. Nævnet behandler ofte sager af denne karakter, som dog oftest er rejst af konkurrerende virksomheder. Nævnet har mulighed for at udstede bøder. Der er også mulighed for at rejse sagen over for Lægemiddelstyrelsen med henvisning til overtrædelse af – som du skriver – lægemiddelloven eller bekendtgørelse om reklamer for lægemidler. Styrelsen har ligeledes mulighed for at udstede bøder til virksomheden.
Med hensyn reklame for behandlingsmetoder så vil jeg tilsvarende foreslå, at sagen rejses over for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Tue Flindt Müller, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse.
Svar:
Kære Hans Klausen
Tak for dine gode bemærkninger og overvejelser vedrørende vildledende reklamer for lægemidler og mere tvivlsomme behandlingsmetoder. Jeg er enig med dig i, at vi som læger har et ansvar for at bidrage til overholdelse af reklamereglerne. Og det kan vi bedst gøre ved at gøre myndigheder og nævn opmærksom på mulige overtrædelser.
Når vi bliver opmærksomme på vildledende eller mangelfulde lægemiddelreklamer er der to muligheder. Vi kan gøre lægemiddelvirksomhedernes eget etiske nævn ENLI opmærksom på reklamen og bede nævnet forholde sig til den. Nævnet behandler ofte sager af denne karakter, som dog oftest er rejst af konkurrerende virksomheder. Nævnet har mulighed for at udstede bøder. Der er også mulighed for at rejse sagen over for Lægemiddelstyrelsen med henvisning til overtrædelse af – som du skriver – lægemiddelloven eller bekendtgørelse om reklamer for lægemidler. Styrelsen har ligeledes mulighed for at udstede bøder til virksomheden.
Med hensyn reklame for behandlingsmetoder så vil jeg tilsvarende foreslå, at sagen rejses over for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Tue Flindt Müller, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse.
Hvordan kan vi som læger og Lægeforening bidrage til, at reklamer for lægemidler og andre sundhedsydelser er mere vejledende end vildledende, spørger læge Hans Klausen.