Hermed et åbent brev til FAS, som jeg troede var min fagforening,
Jeg har altid ment, at læger bør være organiseret. I 1981-1982 sad jeg i FADL’s hovedbestyrelse, og jeg meldte mig ind i FAS den 30. juni 1983, dagen før mit første lægejob.
Jeg gik på pension 1. november 2020, men fortsatte selvfølgelig mit medlemskab af FAS.
Efter 37 et halvt års medlemskab udløser nedenstående to simple spørgsmål for mig en undren over, hvorfor jeg har været medlem af FAS.
1. Hvorfor indgår FAS en aftale, hvor man stiller en gruppe medlemmer meget dårligere end øvrige læger?
2. Hvorfor indgår FAS en aftale, hvor en gruppe medlemmer skal være løntrykkere, der arbejder for 18% under den overenskomstmæssige løn?
Og her er så baggrunden for, at jeg stiller disse spørgsmål:
Siden 2000 har jeg arbejdet 15 år som specialeansvarlig overlæge for en intensivafdeling, og jeg har i alt 25 års erfaring med patienter i respirator, både som kliniker og i en international forskergruppe.
På min sidste arbejdsdag spurgte min ledende overlæge derfor, om de måtte ringe til mig, hvis coronasituationen spidsede til.
22. december 2021 kom opringningen: »Vi skal udvide Intensiv og nu bemande med yderligere en speciallæge 24 timer i døgnet. Vagtplaner er lagt for længst og helligdage kommer nu … kan du hjælpe os?«
Løn- og arbejdsforhold talte vi slet ikke om. Det her var force majeure, og mine tidligere kolleger var svært belastet. Med min faglige baggrund gav det ingen mening, at jeg var hjemme. Jeg arbejdede alle nytårsdage og nogle weekender derefter. For første gang i mit liv var jeg bekymret for at gå på arbejde. Helt ude i frontlinjen (første vaccinestik dagen før første vagt) blandt patienter med COVID-19. Jeg er 66 år, mangeårig hypertoniker og lettere inkompenseret. Ikke den bedste situation at blive COVID-19-smittet. Hvilket heldigvis ikke skete.
Medio januar fik jeg tilsendt en kontrakt. Jeg havde forventet at blive aflønnet som tidligere, men håbede på et COVID-19-tillæg for at stille ekstraordinært op og spare regionen for betydelige mængder overarbejde blandt mine kolleger.
Teksten i kontrakten var imidlertid: »Det glæder os at meddele, at du som en personlig ordning ansættes som timelønnet overlæge (Covid-19 beredskab) fra den 22. december 2020. Honoreringen er aftalt til overenskomstmæssig løn plus feriegodtgørelse. Der ydes ikke pension af hverken timeløn eller vagtbetaling. Ingen transportgodtgørelse og såfremt du melder dig syg har du ikke krav på honorering«.
Pga. manglende pensionsbidrag skulle jeg altså arbejde for en 18% lavere løn end de overlæger, jeg arbejder ved siden af. Baggrunden stod i tillægget til aftalen, som jeg i øvrigt først fik to måneder senere: »For alle pensionerede læger udbetales pensionstillægget direkte med lønnen, men dette gælder ikke for pensionerede tjenestemænd – her udbetales intet pensionsbidrag«.
Så her var forklaringen. De sidste år som specialeansvarlig var jeg ansat som tjenestemand, og jeg får nu kr. 140.000 om året i pension.
Ingen kompensation ved evt. sygdom pådraget under arbejdet og 18% mindre løn. Derfor tog jeg mine 25 års erfaring med behandling af respiratorpatienter med mig og gik efter at have opfyldt de vagter, der var aftalt.
Jeg efterlod coronaudslidte kolleger uden mulighed for ekstern hjælp. Hvor ligger Lægeforeningens hensyn til de læger, der fortsat får systemet til at fungere?
Måske synes FAS bare, at tjenestemænd har alt for gode pensionsforhold?
Måske sad FAS i forhandlingslokalet og tænkte: »Der skal bruges to milliarder om måneden på podecentre – og til sommer skal alle danskere på ny rejse gratis med færgerne. Så må vi vise samfundssind og finde en besparelse et sted – og overlæger stiller jo alligevel op i krisesituationer«.
Jeg synes også, at FAS skylder sine medlemmer svar på, hvem de næste gang planlægger at stille ringere, når der forhandles?
Lige nu forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor jeg har betalt for 37 års medlemskab af FAS.
Brug for bedre information, når pensionerede læger vil hjælpe til
Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen og FAS
Kære Hans-Henrik Bülow
Det er FAS/Overlægeforeningen, der har indgået den aftale, som du er blevet aflønnet efter i den særlige bemandingssituation under første fase af coronapandemien. Derfor svarer jeg på dit åbne brev.
Først vil jeg gerne beklage, at du ikke blev tilstrækkeligt informeret af din arbejdsgiver om vilkårene for din ansættelse, inden du mødte på arbejde. Jeg kender ikke forklaringen, men det kan måske afspejle den ekstremt pressede situation, som alle landets sygehuse og hospitaler befandt sig i, da Danmark blev ramt af coronapandemien i marts 2020 og igen op til julen 2020.
Ikke desto mindre giver din henvendelse anledning til, at vi i FAS/Overlægeforeningen ser på, hvordan vi kan bidrage til bedre information om løn- og arbejdsvilkår, når pensionerede kolleger som dig gerne vil hjælpe i en presset situation.
Når det gælder lønnen, er det et generelt vilkår på det offentlige arbejdsmarked, at aftaler og overenskomster ikke omfatter pensionister. Det gælder både tidligere tjenestemænd og overenskomstansatte.
Den midlertidige COVID-19-aftale mellem FAS og Danske Regioner, som blev indgået i marts 2020 og senere forlænget, er en timelønsaftale med afsæt i overenskomsten for overlæger, hvor lønvilkårene og pensionsbestemmelserne følger den generelle overenskomst.
Hensigten var, at de speciallæger, som frivilligt og ad hoc ønskede at stille sig til rådighed for arbejde på hospitalerne i den helt særlige situation, hverken skulle stilles dårligere eller bedre end sædvanligt.
Når du ikke har modtaget pensionsbidrag, skyldes det, at rationalet bag bestemmelsen i overenskomsterne er, at man oppebærer pension finansieret af en offentlig arbejdsgiver samtidig med, at man arbejder for en offentlig arbejdsgiver. Overlægeforeningen har ved de seneste overenskomstforhandlinger rejst generelt krav om, at der skal ydes pensionsbidrag til pensionister, men kravet er blevet afvist af arbejdsgiverne. Problemstillingen har ligeledes været genstand for en sag om ligestilling ved højesteret, som imidlertid afviste, at der er tale om forskelsbehandling.
Overlægeforeningen vil fortsat rejse kravet for at gøre vilkårene så enkle og ensartede som muligt.
Aftalen baserer sig på frivillighed, og dermed tager den enkelte stilling til, om man vil arbejde på de givne vilkår. Men det kræver naturligvis, at man kender til dem, inden arbejdet påbegyndes. Og her er jeg som sagt med på, at vi skal se på vores information til medlemmerne.
Til gengæld er jeg lidt forundret over din oplysning om, at den region, du arbejdede for, skulle skelne mellem pensionerede tjenestemænd og pensionerede overenskomstansatte medarbejdere. Aftalen, som FAS har indgået med Danske Regioner, skelner ikke mellem disse to grupper, og ifølge vores oplysninger har Region Sjælland heller ikke skelnet mellem, om medarbejderne modtager tjenestemandspension eller anden pension.
Brug for bedre information, når pensionerede læger vil hjælpe til
Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen og FAS
Kære Hans-Henrik Bülow
Det er FAS/Overlægeforeningen, der har indgået den aftale, som du er blevet aflønnet efter i den særlige bemandingssituation under første fase af coronapandemien. Derfor svarer jeg på dit åbne brev.
Først vil jeg gerne beklage, at du ikke blev tilstrækkeligt informeret af din arbejdsgiver om vilkårene for din ansættelse, inden du mødte på arbejde. Jeg kender ikke forklaringen, men det kan måske afspejle den ekstremt pressede situation, som alle landets sygehuse og hospitaler befandt sig i, da Danmark blev ramt af coronapandemien i marts 2020 og igen op til julen 2020.
Ikke desto mindre giver din henvendelse anledning til, at vi i FAS/Overlægeforeningen ser på, hvordan vi kan bidrage til bedre information om løn- og arbejdsvilkår, når pensionerede kolleger som dig gerne vil hjælpe i en presset situation.
Når det gælder lønnen, er det et generelt vilkår på det offentlige arbejdsmarked, at aftaler og overenskomster ikke omfatter pensionister. Det gælder både tidligere tjenestemænd og overenskomstansatte.
Den midlertidige COVID-19-aftale mellem FAS og Danske Regioner, som blev indgået i marts 2020 og senere forlænget, er en timelønsaftale med afsæt i overenskomsten for overlæger, hvor lønvilkårene og pensionsbestemmelserne følger den generelle overenskomst.
Hensigten var, at de speciallæger, som frivilligt og ad hoc ønskede at stille sig til rådighed for arbejde på hospitalerne i den helt særlige situation, hverken skulle stilles dårligere eller bedre end sædvanligt.
Når du ikke har modtaget pensionsbidrag, skyldes det, at rationalet bag bestemmelsen i overenskomsterne er, at man oppebærer pension finansieret af en offentlig arbejdsgiver samtidig med, at man arbejder for en offentlig arbejdsgiver. Overlægeforeningen har ved de seneste overenskomstforhandlinger rejst generelt krav om, at der skal ydes pensionsbidrag til pensionister, men kravet er blevet afvist af arbejdsgiverne. Problemstillingen har ligeledes været genstand for en sag om ligestilling ved højesteret, som imidlertid afviste, at der er tale om forskelsbehandling.
Overlægeforeningen vil fortsat rejse kravet for at gøre vilkårene så enkle og ensartede som muligt.
Aftalen baserer sig på frivillighed, og dermed tager den enkelte stilling til, om man vil arbejde på de givne vilkår. Men det kræver naturligvis, at man kender til dem, inden arbejdet påbegyndes. Og her er jeg som sagt med på, at vi skal se på vores information til medlemmerne.
Til gengæld er jeg lidt forundret over din oplysning om, at den region, du arbejdede for, skulle skelne mellem pensionerede tjenestemænd og pensionerede overenskomstansatte medarbejdere. Aftalen, som FAS har indgået med Danske Regioner, skelner ikke mellem disse to grupper, og ifølge vores oplysninger har Region Sjælland heller ikke skelnet mellem, om medarbejderne modtager tjenestemandspension eller anden pension.