I deres interessante artikel beskriver Kirkegård et al gode resultater med nonoperativ behandling af stumpemilttraumer hos børn [1]. Alle patienter fik foretaget abdominal CT, og graden af miltlæsionen blev vurderet på baggrund af CT'en [1].
Svar:
Vi takker Luit Penninga for kommentaren til vores artikel i Danish Medical Journal vedrørende non-operativ behandling af stumpe milttraumer hos børn [1]. Vi kan oplyse, at alle børn, der blev indbragt som traumepatienter og med en relevant abdominal traumemekanisme fik foretaget en CT. Vi er desværre ikke i besiddelse af data over antallet af samtlige abdominale CT-traumeskanninger foretaget på Aarhus Universitetshospital i den 12-årige studieperiode.
Vi er enige med Luit Penninga i det teoretiske rationale i, at CT'er – eftersom de afgiver ioniserende stråling – skal anvendes med forbehold ved børn. Dog giver CT'er en væsentlig fordel i forhold til ultralyd, idet CT'er kan afsløre andre intraabdominale behandlingskrævende læsioner, som f.eks. en duodenallæsion, hvor symptomerne ofte er tardive og prognosen dårlig. Desuden har en CT en høj sensitivitet for påvisning af ekstravasation og dermed muliggørelse af efterfølgende arteriografi og evt. mulighed for splenic artery embolization (SAE). Endelig har vi også påvist en del posttraumatiske behandlingskrævende aneurismer.
Vi støtter naturligvis et solidt, evidensbaseret scoringssystem til vurdering af, hvilke børn der bør få foretaget CT efter et abdominalt traume. Indtil en sådan foreligger, må vi dog nok konkludere, at en CT er svær at komme uden om i den initiale vurdering af traumepatienter, idet det kan have katastrofale følger at overse intraabdominale læsioner.
Læge Jakob Kirkegård, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital
E-mail: jakob.kirkegaard@auh.rm.dk
Læge Tue Højslev Avlund, professor Frank Viborg Mortensen & overlæge Peter Kissmeyer-Nielsen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital
Læge Nerijus Amanavicius, Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Interessekonflikter: ingen
Litteratur
-
Kirkegård J, Avlund TH, Amanavicius N, et al. Non-operative managment of blunt splenic injuries in a pediatric population: a 12 year experience. Dan Med J 2015;62(2):A49998.
Svar:
Vi takker Luit Penninga for kommentaren til vores artikel i Danish Medical Journal vedrørende non-operativ behandling af stumpe milttraumer hos børn [1]. Vi kan oplyse, at alle børn, der blev indbragt som traumepatienter og med en relevant abdominal traumemekanisme fik foretaget en CT. Vi er desværre ikke i besiddelse af data over antallet af samtlige abdominale CT-traumeskanninger foretaget på Aarhus Universitetshospital i den 12-årige studieperiode.
Vi er enige med Luit Penninga i det teoretiske rationale i, at CT'er – eftersom de afgiver ioniserende stråling – skal anvendes med forbehold ved børn. Dog giver CT'er en væsentlig fordel i forhold til ultralyd, idet CT'er kan afsløre andre intraabdominale behandlingskrævende læsioner, som f.eks. en duodenallæsion, hvor symptomerne ofte er tardive og prognosen dårlig. Desuden har en CT en høj sensitivitet for påvisning af ekstravasation og dermed muliggørelse af efterfølgende arteriografi og evt. mulighed for splenic artery embolization (SAE). Endelig har vi også påvist en del posttraumatiske behandlingskrævende aneurismer.
Vi støtter naturligvis et solidt, evidensbaseret scoringssystem til vurdering af, hvilke børn der bør få foretaget CT efter et abdominalt traume. Indtil en sådan foreligger, må vi dog nok konkludere, at en CT er svær at komme uden om i den initiale vurdering af traumepatienter, idet det kan have katastrofale følger at overse intraabdominale læsioner.
Læge Jakob Kirkegård, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital
E-mail: jakob.kirkegaard@auh.rm.dk
Læge Tue Højslev Avlund, professor Frank Viborg Mortensen & overlæge Peter Kissmeyer-Nielsen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital
Læge Nerijus Amanavicius, Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Interessekonflikter: ingen
Litteratur
-
Kirkegård J, Avlund TH, Amanavicius N, et al. Non-operative managment of blunt splenic injuries in a pediatric population: a 12 year experience. Dan Med J 2015;62(2):A49998.
Der beskrives, at traumemodtagelsen foregik efter ATLS-principper inklusive FAST (focused assesment with sonography for trauma) og CT [1]. Det fremgår ikke af artiklen, hvad der præcis udløste CT'en (f.eks. traumemekanisme, kliniske fund, etc). Desuden vil det være interessant at få oplyst det totale antal af børn, som fik foretaget abdominale traume-CT'er i den 12-årlige periode, som studiet strækker sig over, og hvor mange af disse abdominale CT'er var med andre behandlingskrævende positive fund (f.eks. levertraume) og med negative fund?
CT'en har længe været 'golden standard' for diagnostik af abdominale læsioner i forbindelse med traume [2]. CT'er afgiver dog ioniserende stråling og medfører en øget risiko for udvikling af malignitet, specielt hos børn [3]. Der er derfor kommet øget fokus på benefit-risk-ratioen af abdominale CT'er hos børn udsat for traume [4]. Dette skal også ses i lyset af stigende anvendelse af nonoperativ behandling for stumpe abdominaltraumer. Endvidere ændrer abdominale CT'er meget sjældent den planlagte behandling hos hæmodynamisk stabile børn [2, 5].
I et studie, som beskriver patienter med milttraumer, blev der kun udført CT hos 50% af de patienter, som havde pådraget sig en miltlæsion [2]. Spørgsmålet er, hvordan man bedst udvælger de børn, hvor CT er indiceret?
Der er udviklet scoringssytemer, som kan udvælge patienter med lav risiko for alvorlige abdominale læsioner, som dermed kan undgå abdominal CT. En af disse scoringssystemer er BATiC (Blunt Abdominal Trauma in Children), som er baseret på 10 parametre, bl.a. kliniske fund, hæmodynamiske parametre, ultralydskanning og biokemiske analyser [5]. Forhåbentlig kan BATiC eller lignende scoringssystemer, når de er fuldt udviklet og testet i prospektive undersøgelser, bidrage til en reduktion af antal af abdominale traume-CT'er hos børn.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p> Kirkegård J, Avlund TH, Amanavicius N et al. Non-operative managment of blunt splenic injuries in a pediatric population: a 12 year experience. Dan Med J 2015;62(2):A4998.</p></li>
<li><p> Nellensteijn DR. Pediatric abdominal injury: initial treatment and diagnostics. Rotterdam: OCG, 2015.</p></li>
<li><p> Miglioretti DL, Johnson E, Willams A et al. The use of computed tomography in pediatrics and the associated radiation exposure and estimated cancer risk. JAMA Pediatr 2013;167:700-7.</p></li>
<li><p> Arnold M, Moore SW. Paediatric blunt abdominal trauma-are we doing too many computed tomography scans? S Afr J Surg 2013;51:26-31.</p></li>
<li><p> de Jong WJ, Stoepker L, Nellensteijn DR et al. External validation of the Blunt Abdominal Trauma in Children (BATiC) score: ruling out significant abdominal injury in children. J Trauma Acute Care Surg 2014;76:1282-7.</p></li>
</ol>